Regler og Ruter for Ridning i Naturstyrelsens Skove
Ridning i Naturstyrelsens skove er som hovedregel gratis og giver dig rig mulighed for at opleve naturen fra hesteryg.
På udinaturen.dk kan du finde inspiration til din næste ridetur. Brug kortet herunder til at finde etablerede rideruter og naturområder, der egner sig til ridning.
Rideruter
Har du lyst til at ride uden for afmærkede ruter, er det også en mulighed. Det kræver blot, at du kender og følger de gældende regler for ridning i Naturstyrelsens skove. Se boksen nedenfor, hvor vi har samlet de vigtigste regler, så du nemt kan orientere dig og komme godt fra start.
Regler for Ridning i Naturstyrelsens Skove
- Du skal dog have tilladelse til konkurrenceridning og ridestævner, erhvervsmæssig lystkørsel, arbejdskørsel med hestekøretøjer, kørsel med travheste mv. samt al kørsel og træning af og med heste.
- Du må ride på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje, der er mere end 2,5 meter brede. Det betyder, at du må ride på rigtig mange af skovvejene i statens skove. Du må normalt ride i skridt, trav og tølt.
- Du må også ride på andre veje, hvor det ifølge skilte og piktogrammer er markeret som tilladt - f.eks. på de mange rideruter anlagt i statens naturområder.
- Rid i højre side af vejen og gerne i rabatten, så grusvejene bevarer en plan overflade til glæde for blandt andre cyklister og gående.
- Du må også ride i skovbunden – dog ikke i områder med nye planter og unge træer.
- Du må ikke ride på gravhøje og andre fortidsminder eller skovens marker, indhegnede bevoksninger mv.