Klosterheden - Lemvig

Klosterheden Plantage, Danmarks tredjestørste skov, lægger skovbund til landets længste MTB-rute. Her skal du være mere end almindelig uheldig, hvis du ikke ser kronvildt langs MTB-sporet.

Den samlede rute kan opdeles i to

Sporet langs Saugmandsvej giver mulighed for at dele den lange rute i to.
Med det nye nord-syd gående spor langs Saugmandsvej, der er bredt nok til, at det må køres i begge retninger, er det nu muligt at dele den lange rute op i to delruter.
Den østlige delrute er ca. 25 km med ca. 167 højdemeter og den vestlige delrute er ca. 32 km og har ca. 250 højdemeter.
Det er selvfølgelig stadig muligt at køre hele ruten på ca. 50 km med ca. 340 højdemeter.

Fakta om ruten

Den lange delrute:

Sværhedsgrader: Blå og rød 
Længde: 50 km 
Højdemeter: 340 
Singletrack: 50 % 
Anslået tid: 2,5 til 4 timer

Den vestlige delrute:

Sværhedsgrader: Blå og rød 
Længde: 32 km 
Højdemeter: 250 
Singletrack: 50 % 

Den østlige rute:

Sværhedsgrader: Blå 
Længde: 25 km 
Højdemeter: 167 
Singletrack: 50 % 

Start/mål

Man kan begynde ruten fra mange af parkeringspladserne i Klosterheden. Et godt sted at starte på den vestlige delrute er fra parkeringspladsen på Staldhøjevej, med indkørsel fra Ringkøbingvej. For den østlige delrute er parkeringspladsen ved Klosterhedevej/Fovsingvej et godt sted at starte 

Faciliteter i området

Samarbejdspartnere 

Lemvig Cykle Klub

Struer Cykelklub

Kontakt

Oplever du problemer med ruten, som Naturstyrelsen bør være opmærksomme på, så kontakt vjy@nst.dk 

Print og tag med

10 Spir Hall of Fame - sådan kommer du med

Har du gennemført en rute i alle 10 områder, kan du blive optaget i 10 Spir Hall of Fame. For at blive optaget skal du sende en mail til webmaster@nst.dk

Skriv dit navn, eventuelt MTB-klub, og i hvilken periode du har kørt ruterne.