Vejledning til anmeldelse af brug af bait og registrering af pladser, hvor bait anvendes.
Klik her for registrering af en baitplads
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har en aftale med Naturstyrelsen om administration af registrering/meddelelse om baitpladser og fælder hvori der anvendes bait (lokkefoder).
- Der kan anvendes følgende:
Hårde ost, der er lavet af pasteuriseret mælk og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier.
Konsum-æg fra danske registrerede virksomheder. - Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra baitplads.
- Hjortevildt, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom.
- Vildkaniner, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom.
- Foderpiller godkendt til brug i danske aquakulturbrug.
Bagværk (kager og wienerbrød) som er færdigbagte uden flødeskum.
Hunde-/kattepiller og vegetabilske produkter kan anvendes uden bemyndigelse og registrering.
Bemyndigelsen gives på en række betingelser:
- Indkøb af ost er ledsaget af et handelsdokument, der opbevares af modtagere af ost i 2 år.
- Etablering af baitpladser må kun ske på arealer uden adgang for husdyr (kvæg og svin).
- Der skal løbende foretages oprydning og indsamling af eventuelle foderrester, der skal bortskaffes ved forbrænding.
- Ved baitpladsen skal vildtkamera og eventuel fælde være forsynet med kontaktoplysninger jf. § 32. stk. 1, pkt. 6 i vildtskadebekendtgørelsen.
- At øvrige regler i jagt- og vildtforvaltningsloven og tilhørende bekendtgørelser overholdes.
Læs eventuelt mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside