Påkørte dyr

Ring 1812, hvis du påkører et dyr

Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find ud af hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret. Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.

Dyrenes Vagtcentral tilkalder en autoriseret schweisshundefører, som er ekspert i at finde sårede dyr.

Lad et såret dyr ligge

Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.

Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden , som sendes ud for at lede efter dyret.

Hvis dyret er dødt

Er dyret dødt, eller finder man et dødt dyr, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. Man kan hjælpe ved at trække det døde dyr ud i rabatten.

Gode råd til at undgå påkørsel af dyr

• Hold altid øje med skiltningen.
• Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen.
• Vær ekstra opmærksom i april-maj og oktober-november, hvor der er særlig stor aktivitet hos hjortevildtet.
• Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.
• Vær ekstra opmærksom på veje, hvor der bevoksning tæt på rabatten.
• Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildtets øjne, og så er det en god idé at lette foden fra speederen.

Hvad gør Naturstyrelsen for at undgå trafikdræbte dyr?

For at mindske antallet af påkørte dyr og for at undgå ulykker laver Naturstyrelsen afværgeforanstaltninger i form af oversigtsrydninger, hegning, lokal hastighedsnedsættelse, ændret skiltning, faunapassager mm.

Desuden gennemfører Naturstyrelsen lokale informationskampagner på de tidspunkter af året, hvor der er særlig stor risiko for at påkøre dyrene. Der sker flest påkørsler i morgen- og aftentimerne fordi vildtet er mest aktivt i skumringen. Det er typisk forår og efterår der sker flest påkørsler fordi der i disse perioder af året er sammenfald mellem et højt aktivitetsniveau hos dyrene og trafikanternes aktivitetsperioder. Påkørslerne har ikke noget at gøre med sommertid og vintertid, men er i stedet relateret til de tidspunkter på døgnet hvor dyrene er aktive og bilisterne færdes på vejene.

De mange trafikdræbte dyr har både en biologisk, trafiksikkerhedsmæssig og etisk dimension. Det giver anledning til bekymring om, i hvilket omfang det har konsekvenser for de lokale bestande og spredningen af en række vilde dyrearter i Danmark. Samtidig har trafikken gennem mange år været støt stigende, og derfor må man formode at stå overfor et voksende problem.