Sommer
I juni er der unger i sølvmågekolonierne. Ved Opalsøen kan man komme ganske tæt på kolonien og se, hvordan de små plettede og endnu ikke flyvefærdige unger udforsker verden.
I dammene er skubtudsernes haletudser blevet til små tudser. De er klar til at vandre på land for at tilbringe resten af året der. Skruptudser tilbringer dagene med at hvile og nætterne med at jage orme, snegle, biller, edderkopper og hvad, de ellers kan få fat på.
Råen har lam, et eller to, og sidste års lam er blevet unge rådyr. Råen jog dem væk, da de nye lam kom i maj, og nu må de klare sig selv, efter et helt år hvor de trofast har fulgt i hælene på deres mor. Møder man dem i denne tid, kan de godt virke lidt rådvilde.
Flagermusene jager i skumringen. De findes mange steder på Nordbornholm, især hvor der er vand.
Der er mange forskellige arter flagermus på Nordbornholm, 9 ud af Danmarks 13 arter er fundet her. Nogle, som den store vandflagermus, kan man kende med det blotte øje, men for nøjagtigt at skelne mellem andre af arterne, må man medbringe en detektor, der kan fange deres lyde.
I løbet af juni bliver vandrefalkens unger flyvefærdige. Så kan man se dem udføre flyveøvelser, hvor de træner først flyveteknik og siden at tage imod bytte fra de voksne fugle i luften. Efterhånden opøver de også deres egen jagtteknik, hvor de styrtdykker efter svaler eller andre småfugle.
I juni - juli blomstrer den kødædende plante rundbladet soldug i fugtige områder. Dens blade har kirtelhår for hvis ende, der sidder en dråbe ”dug”, en klistret substans, der fanger de insekter og smådyr, der lander i det. ”Duggen” bruges også til at opløse dyrenes bløddele, sådan at der kun ligger skelettet tilbage. Resten af dyret bliver til insektsuppe, der løber ned på bladet, hvor solduggen optager det.
I juli er sølvmågerne flyvefærdige og alkeungernes fjerdragt er blevet vandtæt. Når alkeungerne er store nok, forlader de ynglekolonien på fuglefjeldet. Det sker om aftenen efter solnedgang for at undgå de glubske sølvmåger og andre rovdyr. Uden for ynglesæsonen lever alkene til havs i Østersøen og de indre danske farvande, hvor de lever af at dykke efter brisling.
Når svaleroden blomstrer, kan man se de sortrøde soldatertæger suge dens saft. Saften er giftig for andre dyr, men er tilsyneladende det eneste soldatertægerne æder. Soldatertægernes forplantning er også knyttet til svalerod.
Højsommeren og tiden frem til det tidlige efterår er højsæson for insekter og andet kravl, og det betyder føde for flagermus, skubtudser og forårets fugleunger. De har alle brug for at polstre sig inden vinteren, både de der sover vintersøvn, de der trækker sydpå, og de der står kulden og mørket igennem herhjemme.
I Ravnedal høster tapetseredderkoppen også af insektoverskuddet. Tapetseredderkoppen er Danmarks eneste fugleedderkop. Edderkoppen er svær at få øje på, for hunnen spinder et silkerør hen over jorden og tilbringer hele sit liv inde i det. Tapetseredderkoppen æder biller og andre insekter, der passerer silkerøret. Den har fået sit navn, fordi den tapetserer med silke på indersiden af røret, sådan at den kan bevæge sig helt lydløst og friktionsfrit igennem det, så byttedyrene ikke opdager, at de er ved at gå i en fælde. Når et bytte passerer, løber hunnen frem og flår med sine giftkløer byttet gennem røret, som hun derefter reparerer med silke.
I august føder hugormen sine levende unger, eller sådan ser det ud. For hugormen er et krybdyr og lægger æg, men i hugormens tilfælde klækker æggene inde i morens mave, så det ser ud som om ungerne fødes levende. Det er fordi hugormen er tilpasset det kølige nord, hvor solen ikke altid giver varme nok til at udklække æggene.
Snart er blåbærrene modne og lyngen springer ud.