1. Baesbanke - hovedrolleindehaveren
På Fyns Hoved finder du det mest storslåede og dramatiske landskab på Fyn. Inden for et begrænset område kan du støde på et væld af forskellige landskabsformer: krumodder, stejle klinter, tanger, strandsøer, drag og inddæmmet havbund. Klinterne ved Baesbanke spiller absolut en hovedrolle i det skuespil, naturen udfolder her. Klinten her på vestsiden af Fyns Hoved blotter hele tiden nye lag fra istiden, når vandet fjerner materialer fra kysten. Højt oppe på klinten kan man se store stenblokke, som kun kan være aflejret i en rivende strøm af smeltevand tæt ved en gletsjerport. Det er også her fra toppen af klinten at der er et fantastisk blik over hele Fyns Hoved, og man har bedst chancer for at se marsvin.
2. Se en typisk krumodde
Ved Fyns Hoved er der også lejlighed til at se de såkaldte krumodder, der er meget typiske ved de danske kyster. En krumodde er betegnelsen for en oddespids, der krummer ind mod land. Krumodden vokser hele tiden pga. de sedimenter, som vandet aflejrer ved oddens frie ende.
Bølgerne drejer simpelthen rundt om oddens ende og fører sand og grus med sig. Krumoddens spids kan på den måde pege modsat oddens generelle vækstretning.
3. Fællesstrand - et mekka for vadefugle
Det lavvandede område Fællesstrand byder på rigeligt med føde til vadefugle og ænder, og det giver gode forhold for ornitologer og alle andre, der har lyst til at studere fugle, så husk din kikkert. Her er set både Rødben, Mudderklire og Strandskade. Skarven sidder også tit og tørrer vinger på de store sten her. Hvis du er heldig, spotter du måske også en tårnfalk eller en fjeldvåge. Endda en skovhornugle kan du være heldig at møde ved Fyns Hoved.
4. Kom tæt på en strandeng
Følger du vandreruten mod øst, kommer du gennem et område med strandeng, hvor planterne gror helt ud til vandet. Strandenge findes langs beskyttede kyster ved fjorde og lavvandede havområder. Da strandengene kan oversvømmes af havvand, er de kendetegnet ved, at der findes planter, som tåler salt. Strandengen er ofte inddelt i zoner, som opstår, når tidevandet skyller ind over engen. Det danner grundlag for forskellige plantezoner. Nederst på strandengen, i den fugtige og salte zone, domineres plantevæksten af en eller flere salttålende plantearter, som kveller, vadegræs, strand-annelgræs, strand-asters, strandvejbred, jordbær-kløver og engelskgræs.. Lidt længere oppe på strandengen, hvor der er knap så salt, finder man bl.a. harril og strand-trehage. Øverst på strandengen, lige før strandoverdrevet, vokser jordbær-kløver og rød svingel.
5. Her kan du nærstudere de flotte strandvolde
Hvis du vandrer mod nord langs kysten fra Horseklint, når du til området med en flot strandvold, der er bygget op af havet - sten og bølger på havsiden og stille mudret vand på indersiden. Tilbage i 1960’erne var Horseklint en otte meter høj klint, men den har havet siden spist. Grus og sten, som havet uafbrudt og ubønhørligt fjerner ved klinterne, bliver aflejret i strandvolde, hvor der er mindre kraftig strøm. I læ af en pynt får strandvoldene en typisk krum form, det kan man som besøgende se ved Tornen.
Bemærk, at området ved Tornen er et vildtreservat, og adgang er forbudt i perioden 1. april til 15. juli.
6. Horseklint - det bedste sted for trækfugle
Ved Horseklint har du i månederne marts, april og maj glimrende muligheder for at følge de store forårstræk af fugle, der er på vej mod nord. Men det er ikke kun i forårsmånederne, at her er et spændende fugleliv. Her ser du også talrige havfugle som Ederfugl, Gravand og Toppet Skallesluger mod det åbne hav. Ederfuglene er lette at kende på de blandede flokke af mørkebrune hunner og sort/hvide hanner, der stryger lavt over havet.
7. Spor efter 2. verdenskrig
Ved den nedlagte luftobservationspost kan man stadig se nogle rester efter tyskernes installationer fra 2. verdenskrig. I 1942 opførte den tyske besættelsesmagt et radaranlæg, diverse barakker, luftværnskanoner og tunge kystværnskanoner på Fyns Hoved for at kontrollere indsejlingen til Storebælt. På det yderste af Baesbanke blev der etableret en observationspost, og den dag i dag kan man stadig se betonfundamentet efter de tyske installationer.
8. Stenskellene fortæller en historie
Fyns Hoved ligger i landsbyen Nordskovs ejerlav. Navnet Nordskov fortæller, at byen er opstået ved rydning af skov. Det skete i 1400-tallet. Fyns Hoved forblev uopdyrket og benyttet til fælles græsning. Området var et overdrev, der er den kulturhistoriske betegnelse for en bestemt type græsland. Overdrevet udviklede sig på landsbyens magreste jorde, der lå langt væk og var svære at dyrke. Allerede i ‘gamle dage’ var man ‘langt ude’, når man var ude på overdrevet. Men ved udskiftningen i 1810 besluttede de syv bønder i Nordskov at dele jorden mellem sig. De fik alle to strimler land - en sydlig og en nordlig. De syv husmænd måtte derimod nøjes med én strimmel til deling. Bønderne opdyrkede jorden og lagde stenene i skellene, hvorved de mange aflange marker blev tydelige i landskabet - stenskellene kan ses den dag i dag, når man vandrer på Fyns Hoved.