Is-sammenstød skabte Fyn
Fyn er skabt ved et sammenstød mellem frossent morænemateriale og et isfremstød fra sydøst. Sammenstødet skete for ca. 13.000 år siden. Da isen smeltede, efterlod den et bakket morænelandskab vest for det nuværende Odense.
Stenalderens mennesker slog sig først ned langs bredderne af Odense Å og fandt senere op i højdedragene. Fund fra området ved Kirkendrup Skov viser, at det i hvert fald har været beboet siden bronzealderen og formentlig også før det.
Skoven overlevede længst i bakkerne
I oldtiden var der masser af skov på Fyn. Men træerne måtte lade livet, efterhånden som mennesket skulle skaffe mere landbrugsjord. På højdedragene vest og nordvest for Odense fik skoven lov at stå forholdsvis længe, fordi jorden her var svært tilgængelig.
Træerne forsvandt, da skoven blev solgt
Efter Reformationen i 1536 overtog kronen al kirkens jord og blev den største jordbesidder i Odense-området. Skovene var kongens private jagtområder og derfor beskyttet. Det varede dog kun, indtil kronens arealer blev lagt sammen til ét stort, såkaldt ryttergods og i 1760’erne solgt gård for gård. Skovene blev splittet op i små lodder, og mange af de nye ejere huggede træerne om med det samme. Salget af træet var med til at skaffe penge til at betale gården med.
De første træer i Kirkendrup Skov plantet i 1994
I mere end 200 år var der forsvindende lidt offentligt ejet skov i omegnen af Odense. Men i 1993 besluttede Folketinget at fordoble Danmarks skovareal i løbet af 80-100 år. Allerede det følgende år plantede Naturstyrelsen de første træer i Kirkendrup Skov. Siden er flere tilstødende arealer blevet købt op og plantet til.
Skoven skal beskytte grundvandet og give mere natur til borgerne
Skovrejsningen har to hovedformål. Den skal give borgerne i Odense en rigere natur at færdes i tæt på det sted, hvor de bor. Samtidig er skoven med til at beskytte grundvandet. Odenses borgere får en stor del af deres drikkevand fra dette område.
Statens skovdrift foregår uden brug af kemikalier, som ellers kunne udgøre en trussel mod drikkevandsreserverne. Kirkendrup Skov er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Næsby Vandværk.
Om navnet Kirkendrup
Kirkendrup nævnes første gang i 1374 som ”Kirkæthorp”. Endelsen -torp betegner en udflytterbebyggelse. Denne har formentlig tilhørt kirken.
Tidslinje
Ca. 11.000 f.Kr.:
Fyn dannes ved et isfremstød fra Sydøst. Bakkelandskabet vest for Odense ligger tilbage, da isen smelter.
Ca. 4.000 f.Kr.:
Stenalderens mennesker slår sig ned ved Kirkendrup.
1374:
Kirkendrup nævnes første gang - som "Kirkæthorp".
Efter 1536:
Kronen overtager efter Reformationen al kirkens jord og bliver den største jordejer i Odense-området.
1760'erne:
Skovene ved Odense splittes op i små lodder og sælges. De fleste af træerne fældes straks for at skaffe køberne penge til betaling.
1993:
Folketinget beslutter, at Danmarks samlede skovareal skal fordobles i løbet af de næste 100 år.
1994:
Miljøministeriet opkøber godt 74 hektar jord mellem Kirkendrup, Næsbyhoved-Broby og Søhus. De første træer plantes samme år.
2006:
Arealerne ved Lundsgaard og Kattebjerg hundeskov tilplantes.