Find vej
Med bil
Den sydlige del af Kirkendrup Skov ligger ud til Bogensevej (rute 311). Den nordlige del af Kirkendrup Skov kan nås fra Søhusvej.
Offentlig transport
Fynbus rute 91-92 mod Allesø/Lumby kører til Kirkendrup Skov.
Praktisk info og aktiviteter
P-pladser findes ved Kirkendrupvej og flere steder langs Søhusvej.
Du må gerne cykle på skov- og markvejene i Kirkendrup Skov. Cykelrute 35 (Odense-Bogense) går gennem den ældste del af Kirkendrup Skov.
Cykelrute krydser Kirkendrup Skov
Cykelrute 35 (Odense-Bogense) går gennem den ældste del af Kirkendrup Skov. Mange af skovvejene egner sig fint til at cykle på.
I Kirkendrup Skov er strækningen mellem p-pladsen ved krydset Bogensevej/Kirkendrupvej og Lundsgård egnet for gangbesværede og folk i kørestol.
Find en oversigt over faciliteter og muligheder for booking på www.udinaturen.dk
I Kirkendrup Skov findes hundeskove ved Kirkendrupvej og ved Kattebjerggård nær Søhusvej.
Der findes ikke toiletter ved Kirkendrup Skov.
Kirkendrup Skov byder på tre afmærkede vandreruter. Lundsgårdruten (gul) er 3 km lang og går gennem den yngste del af skoven, forbi åbne græsarealer med græssende køer, legepladsen og gennem et spændende moseområde. Strækningen mellem Lundsgård og p-pladsen ved krydset Bogensevej/Kirkendrupvej er velegnet for folk i kørestol eller med barnevogn.
Turen i den ældste del af skoven nord for Søhusvej (rød) er 3,5 km lang og går bl.a. gennem den gamle grusgrav ved Ravnebakken. Motionsruten (blå) på 7 km forbinder arealerne ved Næsbyhoved-Broby med arealerne nordøst for Kirkendrup.
Midt i den ældste del af Kirkendrup Skov ved Søhusvej findes en fin shelterplads. Der er to shelters med plads til 6 voksne i hver, et langbord med plads til 12, bålplads og et arbejdsbord. Pladsen ligger op til en åben mark med græssende dyr. Husk, at du ikke må fodre dyrene.
Se mere om shelterne og booking på udinaturen.dk
Shelterpladsen er etableret i samarbejde med Red Barnet.
Ved Lundsgård i den nye del af Kirkendrup Skov findes en primitiv overnatningsplads. Her kan du også grille i bålhytten.