Dyr
På Nordlangeland kan du se mange efterkommere af de tre rådyr, som greven på Tranekær udsatte i skovene omkring 1850. Nordlangelands sorte egern tilhører den oprindelige danske race, som nu kun findes her og på Fyn. I skovene kan du også støde på den ret sjældne springfrø. Og på Hønsebjerg byder sommeren på mange fine sommerfugle.
Greven på Tranekær genindførte rådyret på Langeland
Rådyret har levet i Danmark i omkring 9.000 år. Men for 200 år siden var det mange steder helt udryddet, formentlig på grund af jagt og skovrydning. Sådan var det også på Langeland. Omkring 1850 besluttede greven på Tranekær at gøre noget ved det. Han indførte tre rådyr til Langeland, og deres efterkommere har nu bredt sig til store dele af øen. De trives godt i det varierede landskab med marker, levende hegn og skove.
Rådyr lever af planter. Især nye skud af eg og ask og bøgens kimplanter er eftertragtede. Derfor må man sætte hegn om nyplantede træer, indtil de er så høje, at rådyrene ikke kan nå topskuddene. I løbet af foråret danner bukkene territorier, som de markerer ved at feje eller gnide deres opsats – gevir – mod små træer. Dér hvor bukken har fejet, er barken flået af i lange strimler.
Sommerfuglene flagrer på Hønsebjerg
På Hønsebjerg er der i juli masser af sommerfugle at kigge efter. Den smukke alm. blåfugl med det fine mønster holder til omkring planter fra ærteblomstfamilien. Engrandøje kan ses på mange slags blomster i det åbne land. Dens slægtning skovrandøje foretrækker derimod et liv i halvskygge blandt skovens træer. Den ravfarvede stregbredpande holder til blandt høje græsstrå.
Naturprojekt skal redde det sorte egern
Jagt og skovrydning udryddede Langelands egern for mere end 200 år siden. Men i 2011-12 udsatte Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening 27 sorte egern i de nordlangelandske skove. De udsatte egern er hentet i skovene på Sydfyn, hvor der findes både sorte og røde egern. Da det er samme art, kan de parre sig og få afkom. Og da den røde farve er dominant, vil den oprindelige stamme af sorte egern efterhånden forsvinde. Målet med udsættelsen er at få en levedygtig bestand af sorte egern.
Racen anses for at være den oprindelige egernrace i Danmark. Men fra 1800-tallet og frem blev de sorte egern blandet op med røde egern fra Mellem- og Sydeuropa. De røde egern blev bl.a. importeret for at udsætte dem som jagtbytte.
De sorte egern trives tilsyneladende fint på Nordlangeland. Trods en hård vinter i 2012-13 er det lykkedes at få bestanden til at vokse, bl.a. med hjælp fra borgerne i Lohals. Her er der hængt foderkasser op i mange haver.
Mød springfrøen i Bræmlevænge
I Bræmlevænge kan du møde den brune springfrø. Den op til 7 cm lange frø med de kraftige bagben kan klare et længdespring på op til to meter, hvis den bliver forskrækket. Frøen har en alsidig smag med bl.a. insekter, edderkopper, græshopper og regnorme på menuen. Som andre frøer yngler springfrøen i vandhuller. Men uden for yngletiden kan man støde på den i skove og skovbryn, på græsmarker og i haver.
Planter
I Nordlangelands skove kan du opleve nogle af Danmarks flotteste bevoksninger af gamle bøgetræer. Også krogede, eventyragtige ege vokser her. På strandvolden uden for skovbrynet lever planter, der er tilpasset det ekstreme, salte miljø. I skovene vokser også mange velkendte haveplanter, der har fundet vej hertil fra haverne omkring skovene.
Langelands bøge gav inspirationen til Danmarks nationalsang
Bøgen gror godt på Nordlangeland. Her kan man opleve nogle af Danmarks ældste og flotteste bevoksninger af bøg. Flere steder vokser bøgen helt ned til kysten og ”spejler sin top i bølgen blå”, som digteren Oehlenschläger skrev i ”Der er et yndigt land”. Inspirationen fik han fra de langelandske bøgeskove.
Skovbrynet i Vestre Stigtehave blev i 1994 udlagt som urørt skov og har lige siden passet sig selv. Her vokser bøgen sammen med eg – nogle steder så tæt, at træerne er flettet ind i hinanden. De ældste træer er mere end 150 år gamle. Nogle af bøgene ser ud, som om de har mange stammer. Men faktisk er der tale om flere træer, der vokser tæt sammen i en klynge. En sådan bøg kaldes ”musebøg”, fordi den er spiret ud af en samling bog, en mus har gemt til vinterforråd.
Strandvoldens planter næres af tang
På strandvolden uden for skovbrynet vokser planter, som kan gro i sand i det barske, salte miljø, hvor de får deres næring fra tang. Det er bl.a. strand-mælde, spyd-mælde, hjælme og sandkryb, som får fine, rosarøde blomster.
Nåletræer i Bræmlevænge og Mørkholm Skov
Også i Østre Stigtehave og i Vestrevænge dominerer bøg og eg blandet med ahorn, ask og el. I Bræmlevænge og i Mørkholm Skov findes desuden større partier med nåletræer, bl.a. sitka-, nobilis- og douglasgran. I Bræmlevænge kan du endda støde på ægte kastanje, og den østlige del af skoven rummer en usædvanlig bevoksning af tuja.
Haveplanter har forvildet sig ind i skoven
Flere af Nordlangelands skove ligger tæt på byområder, og i skovene kan man møde mange forvildede haveplanter. Det gælder både træer og buske som valnød og liguster, men også løgplanter som vintergæk, skilla og påskelilje og sommerblomster som solsikke og blomsterkarse. Også tomat, havejordbær og græskar er dukket op i Vestre Stigtehave.
Flere orkidéarter vokser i skovene
Mere autentiske, vilde planter er orkideerne tyndakset gøgeurt og skov-hullæbe. Den sidste trives især i unge skove.
Oplev sjældne arter i Kronens Have
Randhåret vinterkarse er ret sjælden. Men den lille plante med de gule blomster vokser i Bræmlevænge. I området Kronens Have syd for Vøjremosevej findes bølgekronet storkenæb med sortlilla blomster på høje, oprette stilke. Også den vilde, gule tulipan kan ses her. I Pebermosen kan du opleve vandplanten krebseklo. Den overvintrer på bunden af søen, men om sommeren stiger den op mod overfladen.
God svampeskov i Bræmlevænge
Bræmlevænge er et godt sted at gå på svampejagt. Her kan du finde både de mere almindelige spisesvampe og sjældne og anderledes svampe som elastik-foldhat og oksetunge. Den sidste findes på skovens gamle egetræer og bærer sit navn med rette.
Vintergrøn fortidsplante i Mørkholm Skov
I Mørkholm Skov vokser skavgræs. Skavgræs hører til padderokfamilien og er dermed blandt planterigets dinosaurer. De hule stængler bliver op til 90 cm høje og er grønne året rundt.
Smukke skærmblomster ved Hov Østerstrand
Ved Hov Østerstrand findes den ret sjældne strand-kvan med de smukke, hvide blomsterskærme. Planten kan blive mere end én meter høj. Den har en fin, aromatisk duft, men smager mere bittert end sin slægtning fjeld-kvan. Begge kan bruges til kryddersnaps.
Langeland skal have mere skov
De nordlangelandske skove var alle en del af Tranekær Gods, indtil de blev købt af Miljøministeriet i 1980. I årene siden da har Naturstyrelsen købt flere tilgrænsende områder og plantet dem til med skov. Målet er skabe større sammenhængende områder med skov på Nordlangeland – til gavn for både dyr og planter og for publikum.