Forår
Haren får sit første kuld omkring 1. marts. Ungerne fødes i et skjul i højt græs, under en busk eller i en fordybning i det åbne landskab. Allerede efter få dage begynder harekillingerne at spise græs, og efter en måned er de i stand til at klare sig selv.
Den røde glente ankommer fra vinterkvartererne. Nogle glenter overvintrer i Spanien eller i Frankrig, andre bliver i Danmark vinteren over. Den store rovfugl med den karakteristiske kløftede hale lever af mus og småfugle, som den finder i skovbrynene.
I marts-april føder egernet sit første kuld i en rede højt oppe i træerne.
Den grønbenede rørhøne vender tilbage fra vinterkvartererne i Sydeuropa til Ringe Sø.
Gamle og nye bøgetræer springer ud i maj. Skovbrynene farves hvide af de duftende blomster af fuglekirsebær, og de levende hegn bliver lilla af syrenernes blomster.
Sommer
De første rålam kommer til verden omkring 1. juni.
Bøghjorten forlader sit hjem i gamle, forvitrede bøgetræer for at lede efter føde
eller et nyt sted at slå sig ned. Om dagen kryber billerne rundt, om natten flyver de.
Hvis forsommeren har været lun, kan man opleve den blå iris-sommerfugl flyve i Espe Skov allerede fra begyndelsen af juli.
De små, sorte fuglekirsebær modner i august. Bærrene er gode i marmelade.
Efterår
I september gør skeanden sig klar til forlade Ringe Sø og rejse sydpå. Fuglen er let at kende på det lange næb, der er formet som en ske.
Stor skallesluger kommer til Ringe Sø i november. De store and med den lyse krop og det sorte hoved lever af fisk.
Vinter
Hvis der er mange mus, er der gode chancer for at se den store tornskade i Espe Skov. Fuglen kan finde ud af, om der mange mus i et område, fordi den kan se, hvor musene har tisset. Musenes urin reflekterer UV-lys, som tornskaden er i stand til at se.
Er der streng vinter i Norge og Sverige, kan man møde fuglekonger mange steder. Den lille fugl med den gul-sorte stribe på issen kan nogle år optræde i tusindvis.