Historie - Ringe Skov og Espe Skov

Isen anlagde tre store højderygge

Landskabet omkring Ringe er dannet af is og smeltevand under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Enorme aflejringer af grus og sand blev aflejret i sprækker og hulrum under isen. Da den smeltede, lå materialet tilbage som tre store højderygge – Herringe Ås, Vantinge Ås og Sallinge Ås. Mange steder i landet er åsene forsvundet på grund af intensiv grusgravning. Men Sallinge Ås er med sin længde på 12 km en af Danmarks største og bedst bevarede åse.

Oldtidshøje i Espe Skov

Området ved Ringe har været beboet siden stenalderen. I Espe Skov findes tre høje fra oldtiden. De ligger i den gamle del af skoven, der rækker som en kile ind i det græssede område. Danmarks største fund fra jernalderen stammer også fra området syd for Ringe. Det er Brangstrupskatten, der indeholdt 1,7 kg smykker og mønter af guld. En anden jernalderskat på 173 gram guld blev fundet i Boltinggård Skov.

Skovrydningen begyndte i middelalderen

I middelalderen var der store skovområder omkring Ringe, og bakkerne var stort set dækket af skov. Fra slutningen af middelalderen begyndte man at rydde skoven for at få jord til enkeltgårde og små landsbyer. Indtil 1500-tallet var jorden fordelt på mange hænder. Bl.a. har Margrethe I ejet flere gårde i området lige som Roskildebispen og Dalum Kloster.

Adelsmand nedlagde en landsby og byggede Boltinggaard

I 1500-tallet blev der oprettet flere herregårde omkring Ringe. En af dem var Boltinggaard. Gården nævnes første gang i 1570, og den første ejer, man kender til, var den svenske adelsmand Peder Thott. Han valgte på et tidspunkt at nedlægge alle gårdene i Boltinge by og i stedet opføre herresædet Boltinggaard. Slægten Thott er i dag uddød i Danmark, men en sidegren af den sidder på Gavnø under slægtsnavnet Reedtz-Thott.

Læs mere på boltinggaard.dk

Skoven måtte vige for landbruget

I starten af 1800-tallet blev Boltinggaard udstykket. Den store skov blev opdelt i 85 parceller, og sådan opstod landsbyen Boltinggaard Skov. På det tidspunkt var skoven stærkt medtaget af kvægets afgræsning, som havde skabt mange lysninger. De blev efterhånden pløjet op, så der ikke var meget skov tilbage, og man fik tilladelse til at rydde det sidste. På skovens område opstod omkring 1815 over 50 større og mindre husmandsbrug og gårde.

Jernbanen bragte velstand til Midtfyn

I 1876 fik landsbyen Ringe sin egen jernbanestation i forbindelse med åbningen af banen mellem Odense og Svendborg. Seks år senere kom endnu en strækning til, nemlig Ringe-Faaborg, og samme år fik Espe sin stationsbygning. I 1897 blev banen forlænget, så den gik helt til Nyborg.

Ringes befolkningstal blev mangedoblet

Med banen fulgte udvikling og velstand, og befolkningstallet i Ringe mangedobledes frem til 1900. Frem til 1962 fragtede banen passagerer mellem Ringe og Faaborg. Undervejs standsede toget ved stationerne i Espe, Højrup, Korinth, Pejrup og Katterød. Godstransporten fortsatte endnu nogle årtier, men i 1988 var godstoget definitivt blevet udkonkurreret af lastbilen. Det sidste godstog fra Ringe til Faaborg kørte i januar samme år.

Kommunen og staten går sammen om at rejse mere skov

Indtil 1997 var kun knap fem procent af jorden i den daværende Ringe Kommune dækket af skov. Det er langt under landsgennemsnittet, og derfor indgik kommunen og Skov- & Naturstyrelsen i 1998 en aftale om et større skovrejsningsprojekt i området vest for Ringe. Det samlede projektområde er på 450 hektar. Formålet med at plante skov er dels at give borgerne flere og rigere naturoplevelser, dels at beskytte drikkevandsreserverne i undergrunden. Statens skovdrift foregår uden brug af sprøjtemidler, som ellers kunne sive ned og forurene grundvandet.

Første træer i Espe Skov plantet i 1999

De første træer blev plantet i 1999 på et 34 hektar stort område, hvor Midtfyns Vandværk har drikkevandsboringer. To lokale skoler og to lokale børnehaver var med til at plante. Navnet ”Espe Skov” blev valgt som det bedste forslag i en konkurrence arrangeret af den lokale beboerforening og Naturstyrelsen.

Ny skovområder plantet ved Ringe

Gennem årene har Naturstyrelsen købt nye arealer til skovrejsning og etablering af naturområder. Ringe Skov er blevet et sammenhængende skov- og naturområde.. Yderligere landbrugsarealer vil med tiden blive købt op og forvandlet til naturområder.

Jernbanen blev forvandlet til 16 km natursti

Også den nedlagte jernbane har fået nyt liv. I september 2012 åbnede den 16 km lange natursti Ringe-Korinth, som er anlagt på det gamle banetracé. Den kombinerede grus- og asfaltsti fører forbi de tidligere stationsområder og flere kulturhistoriske seværdigheder.