Dyr
Danmarks største oprindelige skov rummer naturligvis et alsidigt dyreliv. På sine 8000 ha har Rold Skov så mange forskellige natur- og skovtyper, at en meget stort andel af dyr knyttet til skov, mose og eng findes her. En tur gennem skoven med sanserne på vagt, gerne på kanten af dagen, vil næsten med garanti give oplevelser med råvildt, ræv, hare samt et væld af fugle, afhængig af årstiden. Almindelige skovfugle i Rold Skov er f.eks. stor flagspætte, musvåge, natugle, ravn, lille korsnæb og spætmejse.
Krondyr
Kronvildtet har betydet meget for Rold Skov. Kronvildt har levet i Danmark siden stenalderen. I 1700 tallet var der så stor en bestand i hele landet, at det var en plage for land- og skovbrug. Kongemagten besluttede derfor i 1799, at alt kronvildt på den frie vildtbane skulle bortskydes. På Fyn og Sjælland blev de sidste stykker skudt midt i 1800 tallet. I Jylland var der en lille bestand tilbage, som et par godser i 1872 blev enige om at skåne, og det var i Lindenborg Gods' del af Rold Skov og i Løvenholm skovene på Djursland. I dag findes denne gamle stamme kun 2 steder – indhegnet i Toft Skov i Lille Vildmose og på fri vildtbane i Rold Skov. Det var især kronvildtet, der var målet for skovens krybskytter, og mangen en fattig familie har fået mad på bordet, når heldet var med far.
Kronvildtet er meget sky, så det lader sig dårligt gøre at give en sikker anvisning til at få dem at se. Et af de steder kronhjortene oftest ses, er på Tveden – det åbne areal midt i Rold Skov, når man kører ad den gamle Hobro landevej. Her kan man især i skumringen se en rudel (flok) græssende kronvildt. Et andet godt bud er markerne mod skoven ved Haverslevvej, øst og vest for Årestrup.
Prøv i september – oktober at køre en aftentur ud til den vestlige del af Rold Skov når kronvildtet er i brunst. Her er gode chancer for at høre hjortenes brøl. Husk blot at det er privat skov, hvor der ikke er adgang i døgnets mørke timer, men man kan sagtens høre hjortebrølene ude fra offentlig vej. I statsskovens sydlige del i Hesselholt skov kan man i dagtimerne gå på jagt efter andre tegn på kronvildtets tilstedeværelse; Fodspor, sølepladser, steder hvor dyrene skræller bark af nåletræerne, ekskrementer. Rold Skov huser omkring 900 stk. kronvildt.
Sortspætte
Sortspætten er især knyttet til gammel løvskov. Før 1988 var sortspættens latteragtige kald en sjælden lyd i Rold Skov. Den kragestore spætte høres nu jævnligt mange steder i skoven, men den er dog langt fra almindelig. Opsøg de gamle, høje bøge og læg nakken godt tilbage. En undersøgelse viser, at hullet sidder i gennemsnitlig 13 meters højde og hugges ud i friske træer.
I statsskovens del af Rold Skov får du lidt hjælp til jagten. Træer med spættehuller eller rovfuglereder er bemalet med et stort F for fugletræ, så træerne ikke bliver fældet ved et uheld. Sortspætten er en sky fugl, så sæt dig ned, når du har fundet hullet eller hørt skriget, og bliv et med skoven.
Andre huleboende fugle nyder godt af sortspættens tømrerarbejde. I foråret kan man i løvskoven høre de stødvise kald af en due, lidt anderledes end ringduens kurren. Det er den ret sjældne huldue, der udnytter sortspættens redhuller.
Flagermus
I Rold Skov lever der 8 forskellige arter af flagermus ud af de 17 arter, der er fundet i Danmark. Årsagen til, at skoven er så godt et flagermusested er kombinationen af vandløb og søer i skoven med gode fødemuligheder, overvintringstedet i Thingbæk Kalkminer samt talrige hule træer, spættehuller og andre gode både overnatnings- og overvintringssteder. Skovens huse må i vid udstrækning også holde for, ja selveste skovridergården Mosskovgård huser en bestand af vores mindste art, dværgflagermus.
Flagermusene kan opleves året rundt i Thingbæk kalkminer, hvor omkring 500 stk. af især vandflagermus holder til. Ellers tilbring en sommeraften ved bredden af Lindenborg Å eller en af skovens søer og oplev flagermusenes fantastiske jagt på insekter over vandfladen. Vores største art brunflagermusen ses i øvrigt ofte før solnedgang, da den flyver tidligt ud for at jage.
Alle vore forskellige arter af flagermus sover vintersøvn fra oktober til hen i april. Nogle arter foretrækker hule træer mens en række arter opsøger vore gamle kalkminer eller bygninger. I Rold Skov har flagermusene fået særlig hjælp, idet et par ammunitionsbunkers fra den kolde krig er indrettet specielt til flagermus.
Rold Skovs flyvende mus er: Syd-, Brun-, Langøret, Dam-, Vand-, Frynse-, Dværg- og Brandts Flagermus.
Planter
Skoven
Rold Skov er Danmarks største samlede skovområde hvoraf Naturstyrelsen ejer ca. 25 pct.
Grundet det flere steder stejle terræn, de mange moser og den grusede undergrund har der siden sidste istid altid været skov på arealerne. For 200 år siden var det dog mest som spredte bevoksninger af eg og bøg, og hedepartierne blev i udpræget grad brugt til græsning. Siden er der plantet mange nåletæer, og forholdene er ideelle til nåletræsproduktion. Flere steder – fx i den Jyske Skovhave og ved Forstrådens Gran – ses nogle af de største nåletræer, vi har i Danmark. De er plantet omkring 1880’erne.
Rold Skov er også kendt for heden i Rebild Bakker, Lindenborg ådal med de mange kilder og orkideenge, St. Økssø samt højmoserne og Frueskoen i Bjergeskoven.
Ikke mindst de ca. 300 år gamle krogede bøge er et besøg værd. De kan opleves i Troldeskoven, Urskoven, Bjergskoven og i skovpartierne i Rebild Bakker. Disse områder er udlagt til såkaldt biodiversitetsskov enten som urørt skov eller græsningsskov, hvor træerne passer sig selv. De får lov at ligge, når de dør af alderdom eller vælter i storme, og bliver derved vigtige levesteder for mange arter af svampe, larver, biller og insekter.
Hule træer bliver brugt af flagermus til overvintring, og de mange smådyr er en væsentlig fødekilde for de fugle, der ruger i de mange gamle spættehuller.
Sjældne planter i bur
Hegnet omkring Frueskoens voksested i Bjergeskoven har for længst holdt 100-års jubilæum. Desværre viste det sig hurtigt efter at planten var blevet opdaget, at publikum ikke kunne lade den være i fred. Også i dag står sjældne orkideer højt på skruppelløse plantesamleres ønskeliste. Alle danske orkideer er fredede og det er strafbart at plukke dem eller grave dem op.
Frueskoen har tidligere været tæt ved at forsvinde fra Bjergeskoven, men en forsigtig naturpleje inden for hegnet har hjulpet. Den mangeårige indsats kan dog hurtig vise sig nyttesløs. I 2012 blev 44 planter eller mere end en femtedel af bestanden gravet op og stjålet - en hån mod de tusinder af gæster, der hvert år valfarter for at opleve skovens klenodie stå i blomst omkring 1. juni.
Hegnet med Fruesko rummer i øvrigt både en pæn bestand af Blå Anemone og den smukke orkidé Rød Skovlilje, som næsten er mere sjælden end Fruesko på europæisk plan. Rød Skovlilje blomster i juli.
Græsning i skoven
Historien viser, at græsning med kreaturer og svin har haft afgørende betydning for udviklingen af skoven og dens plantevækst. Da græsning og overdreven hugst var ved at ødelægge de danske skove, røg dyrene ud af skoven med fredskovsforordningen af 1805. Aldrig mere – og dog?
I dag er kreaturerne tilbage flere steder, for det har vist sig, at de har en vigtig rolle at spille for plejen af de lysåbne naturarealer, så disse ikke gror til i skov. Skovpartier indgår i græsningen både i Rebild Bakker, Bjergeskoven og i Skindbjerglund, hvor de græssende dyr sikrer gode forhold for de planter og insekter, der kræver lys og trives på lysninger i skoven.
Staten dyrker mos
I 2004 begyndte staten at genoprette den afvandede højmose vest for St. Økssø. Den mørke skov af sitkagran blev fældet, og det tætte system af afvandingsgrøfter blev blokeret hundredvis af steder, så vandet bliver holdt tilbage. Selvom der ingen planter var under granskoven, var der heldigvis bevaret nogle få grøfter med levende sphagnum-mos, som er hovedbestanddelen af en højmose.
Der går mange år før området har genoprettet sig som en højmose, men planter karakteristiske for højmoser har hurtigt indfundet sig. Det er arter som kæruld, hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, blåbær, tyttebær og tranebær. Der er endvidere gennemført forsøg med udspredning af levende sphagnum-mos for at fremskynde højmosens gendannelse. Forskellige arter af sphagnum mos trives i de gamle grøfter, som langsomt bliver fyldt af levende mose.
Oplev den spændende mose fra stierne omkring søen eller langs mosen. Mosen er indhegnet og bliver afgræsset med geder. Titusindvis af små birkeplanter er spiret frem da jorden fik lys og vand, men dem holder gederne effektivt nede. Der er frahegnet et par felter for at illustrere, hvad der sker når der ikke græsses. På sigt bliver mosen forhåbentlig så våd og næringsfattig, at birk ikke trives.