Forår
Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen blandt andet snogen og hugormen, der i marts måned går på jagt efter en varm plet at solbade på i kalkgraven. Hannerne er hurtigst ude, mens hunnerne ligger i dvale en måneds tid endnu. Man kan nemt kende forskel på de to slanger. Hvor snogen oftest er sort og har to gule pletter i nakken, har hugormen en tydelig sort zigzag stribe ned ad ryggen. Den slangelignende stålorm kommer typisk frem i begyndelsen af april. Stålormen kan på afstand forveksles med hugorme og snoge, men er noget mindre og har et betydeligt mindre hoved i forhold til resten af kroppen. Stålormen er ikke en slange og den bevæger sig mere kluntet. Det skyldes, at den er et firben uden ben. Ligesom andre firben kan den smide halen i forsvar.
Overdrevet begynder så småt at blomstre og tiltrække insekter og sommerfugle.
I skoven er et af de første forårstegn duernes kurren. I starten af marts begynder hassel at skyde små lilla tråde ud af sine knopper. Snart vil hasselbusken blomstre, og det samme vil pilen. I slutningen af april springer bøg og birk typisk ud. Anemonerne blomstrer med små hvide blomster i skovbunden, snart følger martsviol, guldstjerne og brændenælde efter. Der er fuglesang alle steder, og de første fugleunger har forladt rederne. Vokslev kalkgrav med dens mange forskellige levesteder er et perfekt sted for småfugle.
I Binderup Å begynder grødebankerne med vandranunkel at blomstre med små hvide blomster. Grødebankerne er hjemsted for mange arter af insekter og danner glimrende fiskeskjul. Vårfluer, døgnfluer og slørvinger klækkes og svirrer over åen, hvor ørrederne slår ivrigt (ringer) efter spisekammeret på overfladen. Flagermusene begynder at jage langs åen og over mølledammene i skumringen.
Sommer
Svirrefluerne, der kan stå stille i luften, ses overalt. Det er højsæson for sommerfugle og guldsmeden har også travlt.
Firbenene elsker at solbade, og man kan ofte se dem slikke sol midt på formiddagen og sidst på eftermiddagen på en varm plet, når de altså ikke er på jagt efter føde.
Der er begyndt at komme frugter på buskene, og de lækre hindbær er nu modne. Planterne på overdrevene mod åen og langs stierne begynder at springe ud. Mørk Kongelys blomstrer med mange gule blomster mellem kalkblokkene.
Når det er varmt og solrigt, kan man høre græshopperne synge. Det er hannerne, der forsøger at kalde en hun til sig. Græshopperne er dog meget sky, så hvis man kommer tæt på dem, holder de som regel op med at synge. Hvis du står musestille, vil de begynde på deres parringskald igen.
Havørrederne har brugt foråret og sommeren på at æde sig tykke og fede i havet. I sensommeren begynder de første at vende tilbage til åen igen, hvor de snart skal til at gyde. Den smukke isfugl styrtdykker og fanger ørredyngel fra udhængende grene, og det vrimler med små frøer og tudser, der har forladt vandhuller og damme.
Efterår
Skovens løv skifter farve og viser sig i smukke orange, gule og brune farver. Askene langs åen smider sine blade ved første nattefrost. Tidligt om morgenen kan du se duggen glimte i de store edderkoppespind.
Fra Storkebakken kan man opleve gåseflokke og andre fugle trække mod syd. Mens nogle fugle forlader landet, kommer andre til. Kvækerfinker, siskener, sjaggere og silkehaler er blandt vintergæsterne. Oppe i grantræerne sidder små fugle, når de altså ikke suser rundt i store flokke og finder insekter og edderkopper. Spætmejsen samler stadig ind til forråd, det samme gør egern og mus. Efteråret er også sæsonen, hvor vi mennesker kan samle frugter, nødder og svampe til eget forbrug.
Først på efteråret er lystfiskeriet ved Binderup Å er på sit højeste. I november og december graver havørrederne store huller i grusbunden under gydningen. Efter gydningen er fiskene afkræftede og dør nogle gange af udmattelse.
I løbet af november og december skifter lækatten farve til en hvid vinterpels og kaldes nu en hermelin. Snoge, hugorme og firben går i dvale, og det samme gør padderne, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.
Vinter
Inden frosten for alvor sætter ind, kan frostmålerne, der er blandt Danmarks mest almindelige sommerfugle, stadig ses flyve om aftenen. Det er hannerne, som i november og december er på jagt efter en hun, de kan videreføre slægten med. Hunnerne kan ikke flyve, men udsender en slags parfume, der skal lokke hannerne til.
Der er også chance for at se vandstæren ved åen, hvor den sidder på sten og spejder efter føde. Når den får øje på et vandinsekt eller en lille fisk, dykker den ned og snupper lækkerbiskenen.
Når julen nærmer sig, kan du samle mos, svampe, grene og kogler til dekorationerne, men husk at gran og kogler kun må tages fra jorden.
Så længe der ikke er sne, har dyrene travlt med at samle føde. Der ligger masser af frø i koglerne. I sneen kan man finde spor efter mus, ræve og mange andre dyr. I januar og februar har rævene parringstid og gør eller skriger på en meget karakteristisk måde.