Forår
I det tidlige forår kan du høre sangdroslen synge. Det bedste tidspunkt er tidligt om morgenen og i skumringen. Spætmejsen giver sig til kende med en gjaldende serie ”vi vi vi vi”, som kan høres på lang afstand. Spætmejsen er den eneste danske fugl, der både klatrer op og nedad træstammer.
Den store flagspætte er heller ikke til at tage fejl af, når den trommer på døde træer og grene. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve. På den måde markerer den sit territorium og tilkalder en mage.
I skovbunden myldrer de hvide anemoner frem. Det er nu, du skal ud og plukke flotte buketter.
Skovbryn med slåen, vilde æbler, mirabelle m.m. blomstrer i hvidt. Trækfuglene vender tilbage. Heriblandt hulduen, som man kan høre i den gamle skov, hvor den sidder og kurrer for at markere territorium og lokke en hun til.
I maj springer bøgen ud, og skoven bliver helt lysegrøn. Fuglesangen kan være helt overdøvende. Prøv om du kan høre bogfinken synge ”det-kan-jeg-da-sige-ligeså-tit-det-skal-være” om og om igen.
I slutningen af maj kommer nattergalen, som du kan høre i Sortemosen og Sækken. På trods af navnet synger den også om dagen. Og hvis du først én gang har lært dens karakteristiske sang at kende, tager du aldrig fejl.
Sommer
Egen springer ud, og nu er skoven helt grøn. Rådyrene har fået lam, og hvis du er rigtig heldig, kan du se ræveungerne lege uden for rævegraven. Hvis det sker, så sæt dig helt stille og kig på dem i stedet for at prøve at snige dig ind på dem.
Sækken (2 på kortet) og Sortemosen ved Farum Sø giver ideelle betingelser for mange fugle. Det gælder både rovfugle som rørhøg, havørn, spurvehøg, musvåge, hvepsevåge og natugle. Sangfugle som nattergal, rørsanger, kærsanger og sivsanger. Og ikke mindst andefugle som blishøne, taffeland, troldand, toppet lappedykker, hvinand, stor skallesluger m.fl. Den toppede lappedykker har fået unger, og du kan se den svømme rundt med sine unger på ryggen for at holde dem varme. Når den dykker, kan den endda tage sine unger under vingerne ned under vandet.
Klevads Mose (6 på kortet) er et eksempel på, hvordan orkidéer og andre vilde blomster kommer tilbage, når engområdet bliver afgræsset af kreaturer. Langs Mølleåen ses flere orkidéer som maj-gøgeurt og bakkegøgelilje. På sydsiden er der mange planter, som man kender fra overdrev: lyngsnerre, pillestar, dværgperikon m.fl.
Hylden blomstrer, og du må gerne plukke til din egen produktion af hyldeblomstsaft. I juli kan du gå på jagt efter skovhindbær. De vokser typisk på områder, hvor træer er blevet fældet. I skovbrynet og levende hegn kan du plukke modne og saftige kirsebær.
Sidst på sommeren kommer rådyret i brunst. Lige inden parringen følger bukken tålmodigt råen rundt og rundt, inden råen er klar til at parre sig. Græsset bliver slidt helt ned. Det kaldes en ”heksering”. Hvis du er opmærksom, kan du måske finde en af dem i skovbunden.
Efterår
Efterår er svampetid. Allerede i september kan du gå på jagt efter kantareller og rørsvampe. Rørsvampe er nemme at kende, og de allerfleste er spiselige og smager godt. Du kan også finde bl.a. violet ametysthat og blæksvampe. På mager jordbund kan du være heldig at finde stor parasolhat. Hatten kan blive helt op til 30 cm i bredden. Husk at alliere dig med en god svampebog, hvis du vil ud og samle spisesvampe. Du skal aldrig spise en svamp, som du ikke er sikker på.Det er høsttid, og måske kan du stadig finde brombær. Du kan også plukke hyldebær til hyldebærsaft. Senere er det tid til at plukke slåenbær. Men de skal have et par frostnætter eller en tur i fryseren, før du kan bruge dem til saft eller snaps. Frosten får sødmen frem i de ellers så beske bær.Skoven har forandret farve fra grønt til en eksplosion af brune, orange og røde farver. Efter manges mening er skoven smukkest lige nu, og det er et godt tidspunkt at gå en tur i skoven.Dyrene har travlt med at spise sig tykke og fede og skaffe forråd til vinteren. Egernet svinger sig i hasselbuskene, og i skovbunden rasler det af mus, der samler vinterforråd. Hvis det er et godt oldenår, hvor bøg og eg sætter meget frugt, så vil du også se masser af bogfinker og kvækerfinker, der spiser olden.Det samme gør skovskaden. Men den planter sine bog og agern i et skadenæbs dybde rundt omkring i skovbunden for senere at kunne hente dem, når der bliver mangel på mad. Modsat musene, der tit glemmer, hvor de har lagt deres forråd, husker den ret godt, hvor den har plantet sin mad. Men glipper det, er den med til at plante ny skov.
Vinter
Julen nærmer sig, og du må gerne samle gran, kogler, mos og svampe til dine juledekorationer. Husk at du kun må tage det, der ligger på jorden.
På frostklare og stille aftener kan du høre natuglen tude ”uh-uhu-uhu”. Og i januar-februar kan du være heldig at høre rævenes parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand. For andre end ræve lyder den sære gøen ret uhyggelig.
Vinteren er et godt tidspunkt at gå i skoven. Uden blade på træerne er der masser at se. Rådyrene går i spring. Det vil sige, at de går i store flokke – helt op til 20 stykker i en flok – og er derfor nemmere at få øje på. Hvis der er sne, kan du også gå på sporjagt. Måske finder du blodspor og fjer eller pelsrester. Er det måske ræven, der har været på jagt?
De første trækfugle ankommer og varsler foråret. Du kan også høre ravnen, der er meget højlydt sidst i februar først i marts. Den har travlt med at markere sit territorium, og unge hanner skal finde en mage. Man siger, at ravnene holder sammen hele livet.