Der er en række generelle vilkår for færdsel på Furesøen, som du bør kende. Vilkårene er fastlagt af Naturstyrelsen som ejer af søen. De er beskrevet i bekendtgørelsen om færdsel på Furesøen, som du finder linket til i dokumentboksen længere nede på denne side.
Desuden er det en god idé at kende til den lokalplan, der eventuelt gælder for din ejendom. Lokalplanerne kan du finde på plandata.dk.
Som bredejer har du måske allerede en bro ud for din ejendom. Broen må bruges af dig selv og din husstand som bådplads, til badning, fiskeri o.l. Hvis du ikke har en bro ud for din ejendom, kan du have et ønske om at etablere en. Etablering af en ny bro kræver altid en forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen og kommunen. Naturstyrelsen skal give tilladelse som grundejer af Furesøen, mens din lokale kommune skal give tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven.
Det kræver også en forudgående tilladelse, hvis du ønsker at reetablere eller ændre på en eksisterende bro.
Du kan læse mere om kravene til en bro i dokumentet Vejledning til ansøgning om brotilladelser i boksen med dokumenter længere nede på siden. Samme sted finder du selve ansøgningsskemaet; Ansøgningsskema brotilladelse.
Sejlads uden motor er tilladt for alle i bl.a. kano, kajak, ro- og sejljolle, windsurfer og SUP. Som bredejer har du også mulighed for at sejle med motorbåd på Furesøen. Det kræver dog, at du har en motorbådstilladelse fra Naturstyrelsen og monteret årsmærkaten på din båd. Find ansøgningsskemaet Ansøgningsskema motorsejlads i dokumentboksen længere nede på siden.
Motorbådstilladelser udstedes specifikt til båd og motor som en enhed. Motoren må ikke være større, end at den kan fremdrive den pågældende båd med max 8 knob. Derudover gælder det for alle både i Furesøen, at de ikke må behandles med biocidholdige bundmalinger.
Din båd må fortøjes til din bro. Den må ikke ligge på et bådstativ i vandet.
Der er yderligere en række vilkår knyttet til tilladelsen, du også skal være opmærksom på at opfylde. Læs vilkårene i dokumentet Retningslinjer for sejlads med motor på Furesøen, som findes i dokumentboksen længere nede på siden.
Hvis du har ønske om at etablere eller udskifte en terrasse, sauna, bådhus e.l. anlæg ved søbredden, kræver det en forudgående tilladelse fra kommunen og eventuelt også fra Naturstyrelsen.
Du skal søge tilladelse fra Naturstyrelsen som grundejer i de tilfælde, hvor din matrikelgrænse ikke går helt ned til vandkanten. Dette skyldes, at den del der går fra din matrikelgrænse og ud til vandkanten i så fald er ejet af Naturstyrelsen.
Du skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering eller udskiftning af anlæg såsom terrasser, saunaer, bådhuse o.l. på Naturstyrelsens arealer.
Som bredejer er det vigtigt at vide, hvor skelgrænserne for din matrikel går. Så er du bevidst om, hvem der har ansvaret for overholdelse af lovgivningen på arealet, og hvem der skal søges om tilladelse ved ændringer af arealet. Ændringer kan eksempelvis være etablering af terrasse eller bådhus, fældning af træer, etablering af bredsikring mv. Naturstyrelsen er grundejer af søen og dele af søbredden.
Går din matrikel helt ned til vandkanten, vil ændringer på land være en sag mellem dig og din kommune som myndighed. Går din matrikel ikke helt ned til vandkanten, er Naturstyrelsen ejer af den resterende del af søbredden ned til vandet - og dén del har du ikke ret til at ændre på. Er dét tilfældet, skal du søge Naturstyrelsen om tilladelse som grundejer, før du søger hos kommunen.
De forskellige ejerforhold langs Furesøen skyldes, at matrikelgrænsen blev fastlagt i 1960’erne. Dengang gik grænsen mellem vand og land andre steder end i dag. Som bredejer kan du fortsat opleve, at grænsen mellem vand og land ændrer sig med naturens bevægelser. Nogle steder vil der komme mere søbred, mens der andre steder vil komme mindre.
Hvis du vil finde ud af, hvor skellet mellem din matrikel og Furesøen går, og hvilke arealer der evt. er omfattet af fredninger i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 mv., kan du finde information om det på www.miljoeportal.dk.
I visse situationer kan du som bredejer få tilskødet den del af søbredden, der går fra grænsen af din matrikel og ned til vandkanten. Kontakt Naturstyrelsen som grundejer på hst@nst.dk for at høre nærmere om muligheder og vilkår.
Som bredejer vil du opleve, at grænsen mellem vand og land kan ændre sig. Nogle steder vil der komme mere søbred, mens der andre steder vil komme mindre. Det er en del af naturens bevægelser og skal som udgangspunkt ikke bremses af omfattende bredsikring. Hvis det er nødvendigt at bredsikre, er trærødder den bedste form for bredsikring. Det er derfor vigtigt at værne om eksisterende træer og buske ved søbredden, og eventuelt tilføje beplantning primært i form af pil og rødel.
Hvis du ønsker at bredsikre, kræver det altid en forudgående tilladelse fra kommunen som myndighed og Naturstyrelsen som grundejer - alt efter om din matrikel går helt ned til søen eller ej. Læs mere under afsnittet om skelgrænser.
Furesøen rundt er præget af et grønt bælte af træer, der i væsentlig grad mindsker synligheden af de boliger, der ligger langs søens bred. Når du står på søbredden foran din ejendom vil din oplevelse derfor være en høj grad af omkransende natur. Brugere af søen vil ligeledes have den oplevelse fra land- såvel som vandsiden. Andre steder er der smukke skrænter med mere spredt træbevoksning, hvor det kuperede terræn træder tydeligt frem.
Furesøens meget høje landskabelige værdi skal bevares - ligesom den høje naturværdi. Begge dele er beskyttet som del af naturbeskyttelsesloven og udpegningen til Natura2000-område. Desuden er en del af kyststrækningen omfattet af fredskov og fredninger i naturbeskyttelsesloven om beskyttet natur samt bygge- og beskyttelseslinjer. Det er din lokale kommune, der er myndighed, og som du derfor skal kontakte, hvis du har ønsker om at fjerne en del af bevoksningen eller tilplante ny. Hvis din matrikel ikke går helt ned til vandkanten, skal du derudover altid indhente tilladelse fra Naturstyrelsen som grundejer.
Lystfiskeriet er tilladt for alle med indløst fisketegn, dog må der ikke fiskes med selvfangende redskaber (ruser). Du må som bredejer gerne fiske fra din egen bred/bro.
Du køber fisketegn her: https://fisketegn.dk/
Der er konstateret PFAS i Furesøen. Det er kommunerne Lyngby-Taarbæk, Furesø og Rudersdal, der har ansvaret for vandkvaliteten i Furesøen. Hold dig derfor orienteret på kommunernes hjemmesider ift. at spise fisk fra søen.
Hvis du er bredejer, del af en grundejerforening, vandsportsklub m.v. eller arealet er ejet af en kommune, kan der gælde særlige vilkår. Det er eksempelvis tilfældet for etablering af broer og motorbådstilladelser.
Du kan læse nærmere om vilkårene i Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen og Retningslinjer for sejlads med motor på Furesøen, som begge findes i dokumentboksen længere nede på denne side.
Kontakt
Spørgsmål rettes til hst@nst.dk