1. Holtekollen
Holtekollen. Foto: Tobias Markussen
Som Norge har Holmenkollen til skisport, har Danmark Holtekollen. Og den ligger ved Stenvej midt i Geelskov.
Nu om dage bliver den mest brugt til kælk. Men oprindeligt, da den blev skabt i 1943, dækkede navnet over et skihopanlæg, som flere gange blev brugt som arena for danske mesterskaber i skihop.
Anlægget, der stod færdigt midt under 2. verdenskrig den 27. februar 1943, var ikke noget miniputanlæg. Det bestod af tre bakker, den største på 40 meter, og ved en skihopkonkurrence i 1952 mødte hele 30.000 betalende publikummer op. Det var Københavns Skiklub, der byggede det oprindelige hopanlæg. Men fra 1955 var det Holte Idrætsforenings skigruppe, der i praksis drev bakkerne, og i 1963 overtog Holte-foreningen dem helt.
Sne – eller rettere manglende sne – har jævnligt skabt udfordringer for skihoppere og arrangører. I årene efter 2. verdenskrig kom sneen til Holtekollen fra Norge, når himlen over Geelskov ikke var generøs nok. Den norske sne blev fragtet som returgods i de togvogne, der bragte nødhjælp til nordmændene efter 2. verdenskrig. Ved et mesterskab i 1960 fandt man på en anden måde at skabe et fint hvidt dække hen over Holtekollen. Nu hentede man afskrabet is fra Rødovre Isstadion. Nogle få år senere – i 1963 – kombinerede man konkurrencedisciplinen skihop med 10 km landrend.
Siden har konkurrencerne været mere sporadiske, og de oprindelige – og efterhånden faldefærdige - stilladser blev revet ned i 1965 og udskiftet med midlertidige i forbindelse med konkrete mesterskaber. Sidste gang man forsøgte at arrangere konkurrence på Holtekollen var i 1996. Men sneen manglede, og arrangementet blev aflyst. Dog blev det midlertidige stillads på bakken stående, så det kunne bruges som udsigtspunkt. Først 10 år senere – i 2006 – blev stilladset taget ned.
Inspirationen til navnet på skibakken i Geelskov er hentet i Norges Holmenkollen, der ligger i udkanten af Oslo og gennem mere end 100 år har været centrum for skisport og især for skihop-konkurrencer på Holmenkollbakken.
2. Geels Bakke
Et andet – bogstaveligt – højdepunkt i området er Geels Bakke, som dele af Geelskov ligger på. Det ses ved, at skoven fra bakkens højeste punkt, 49 m over havets overflade, har store skråninger ned mod Holte og Søllerød Sø. Hvis du gerne vil mærke på egen krop, at Geelskov ligger på en bakke, kan du springe på jernhesten og cykle i fuld fart ud af Kongevejen, der løber op over Geels Bakke. Alle lokale kender syren i lårene på denne strækning, og mountainbikerne bruger den til træning. Et knap 600 meter langt stykke af Kongevejen på bakkens sydside stiger med godt 20 meter og har en gennemsnitlig stigning på knap fire procent. Geels Bakke blev i øvrigt verdenskendt i september 2011, da målet for linjeløbene ved VM i landevejscykling var toppen af Geels Bakke. Slutspurten blev kørt op ad netop bakkens sydside.
3. Kongevejen
Om Kongevejen kan betegnes som en egentlig seværdighed i Geelskov, er der formentlig delte meninger. Men den firesporede vej med krybespor og bred græsbeklædt midterrabat skal ikke desto mindre med her. For den trafikkerede vej, der strækker sig mellem Kongens Lyngby og Hillerød, skærer Geelskov over i to. En mindre del på vestsiden af Kongevejen og den store og mest besøgte del på østsiden af vejen.
Du kan krydse vejen i lavningerne henholdsvis nord og syd for Geels Bakke. Men der er ikke fodgængerovergang på toppen, hvor man ellers meget naturligt ville have lyst til at krydse vejen, når man traver gennem skoven for eksempel fra Holte Station i vest mod østdelen.
Kongevejen – i den moderniserede form nogenlunde som den er i dag - blev anlagt af Frederik 5. i 1764.
4. Milepælen ved Geels Bakke
I det sydvestlige hjørne af Geelskovs østdel helt ud mod Kongevejen står Milepælen. Den er af marmor og opført i 2008 som en tro kopi af den gamle milepæl, der tidligere stod netop her. Den ægte vare er i sikkerhed på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby.
Milepæle stod fra 1500-1800 mange steder langs Kongevejen. Dengang markerede man afstanden fra København med milepæle smykket med forgyldte kroner og kongemonogrammer. Store sten stod for hver hele mil og mindre sten for halve og kvarte mil.
Ordet mil kommer af latin milia passuum 'tusinde skridt'. I Christian 5. s Danske Lov fra 1683 blev den danske mil sat lig med 24.000 fod, som indtil en justering af den danske fod i 1835 svarede til 7538 m. Den danske mil blev afskaffet ved metersystemets indførelse i 1907..
5. Agre fra Oldtiden
Længe før kongerne anlagde kongeveje, var der mennesker i området langs Kongevejen. I Geelskov kan man stadig flere steder se et forholdsvis velbevaret system af oldtidsagre. Det drejer sig om de såkaldte digevoldinger.
Agrene i Geelskov er fra slutningen af bronzealderen, det vil sige 6-700 år før Kristus, og var formentlig i brug frem til det andet århundrede efter Kristus, hvor bønderne fandt nye og bedre måder at dyrke jorden på.
Endnu den dag i dag kan man se rester af de stenpakkede volde, som omgav agrene. Voldene ses i dag som svage forhøjninger i skovbunden på begge sider af Kongevejen.
6. Sten med skåltegn
Menneskene i bronzealderen gjorde andet end at dyrke jorden. De huggede blandt andet fordybninger ind i sten og klipper. Skåltegn kaldes de i vore dage og betragtes som de enklest mulige motiver af helleristninger. Man mener, at de var hellige symboler, men det er sammenhængen, der fortæller, om symbolet for eksempel er en gengivelse af Solen eller en markering af køn mellem kvindens ben. Disse skåltegn findes på sten tre steder i Geelskov, i og omkring Gamle Plantage.
8. Gryderne - for de elskende
Traver du fra vest mod øst fra P-pladsen ved Kongevejen i den østlige del af Geelskov, fører stien dig ned gennem en slugt. Stien og slugten følges ad ned mod Stenvej, der løber nord-syd gennem skoven. Undervejs kommer du til området Gryderne. I gammel tid, mens granerne her stadig var små og tætte, var Gryderne efter sigende et yndet udflugtsmål for elskende par fra hovedstaden. I Svend Fleurons bog ”Rude og Geelsskov” fra 1919 står der om Gryderne: ”Den ensomme Skovvandrer ser paa sin Tur snart et hvidt Liv, snart en blaa Haarsløjfe eller en højrød, vipende Hattefjer stikke frem mellem det Grønne. Han standser – og Snippen af Fjeren stivner i samme Nu, mens Livets og Haarsløjfens Ejerinde holder sig så stille som en lille Mus, der bliver sig ind at være uset. – Oh, lykkelige Ungdom …!”
En mindre sødmefyldt oplevelse er så vidt vides også sket her i Gryderne. I hvert fald har den inderste fordybning i området fået navnet ”Hvor jøden skød sig”. Historien om jøden og hans årsag til at ville forlade den verden har fortabt sig i glemslen.
9. Den gamle ægte kastanje
For godt 250 år siden rejste den tyske skovekspert Von Langen til Danmark hidkaldt af danske skoventusiaster. Von Langen skulle lære die Dänen om skovbrug, og med sig havde han en række spændende nye træarter. En af dem var ægte kastanjetræer. Et eksemplar af den ægte kastanje blev plantet i Geelskov. Og den står der endnu i Den Gamle Plantage i Geelskovs sydlige ende.