Dyr
Rød skovmyre
Geelskov er hjem for i millioner af Rød Skovmyre. De lever i mange store myreturer i granskoven. Tuerne kan blive op til 1½ meter høje og huse næsten en halv million myrer. For at få plads nok bygger myrerne også under jorden. Ofte er myrernes kælder to meter dyb. Dernede i sikkerhed ligger dronningen og lægger æg. Hun er den eneste, der tager sig af tuens reproduktion.
Myrer er nyttedyr, som rydder op i skoven. De lever især af insekter og honningdug, som er en sukkerholdig væske fra bladlus.
Da skoven besøges af hundredvis af mennesker på gå-ben og cykel og en del løse hunde, er de større pattedyrearter som råvildt, hare, ræv og grævling et meget sjældent syn. Derimod er det helt almindeligt at se egern og de fugle, der lever i træerne.
Egern
Der er gode muligheder for at møde et egern på skovturen. Egernet er et af de få pattedyr i Danmark, som er aktivt om dagen. Det suser rundt i trætoppene efter føde eller henter agern, kogler og andet mad på skovbunden. Egernet spiser masser af frø og knopper fra nåletræer, men spiser også svampe, insekter og en sjælden gang fugleunger eller æg. Først på efteråret ligger der ofte grønne skudspidser fra grantræerne i skovbunden. Det er egernet, som gnaver skudspidserne af for at spise knopperne. Om efteråret hamstrer egernet føde til vinteren. Svampe bliver hængt til tørre i grenene til senere brug. Frø og andet bliver gemt mere eller mindre tilfældige steder i sprækker i træer eller huller i jorden.
Natugler
Da natuglen ikke bryder sig om at flyve over store vandoverflader, går de fleste af Danmarks små øer glip af natuglen. Men natuglen har intet problem med at bo tæt på by, og derfor bor den gerne i Geelskov, hvor den kan finde gamle træer med naturlige redehuller.
Du har størst chance for at se en natugle, hvis du går i skoven mellem solnedgang og solopgang i ynglesæsonen fra februar–maj og igen august–oktober, når de unge hanner forlader deres ’barndomsterritorium’ og forsøger at finde fodfæste i deres egne territorier. Du kan også være heldig at se en natugle om dagen i løbet af ugerne fra marts til maj, hvor ungerne har forladt rederne og sidder på træernes grene tæt op mod stammen. Har du først fundet en ugle, vil du kunne vende tilbage og se den igen og igen. Natugler er meget knyttet til det sted, de har slået sig ned.
Skovskader
Skovskaden er en almindelig fugl i de danske skove. Men den er temmelig sky og frygtsom og foretrækker at være der, hvor træer, buske og tæt underskov udgør et godt dække.
Skovskaden er kendt for at hamstre føde, agern og bog, til vinterforråd i stor stil. Den gemmer føden i depoter i jorden og husker nøje, hvor godterne ligger, også selv om jorden er dækket af sne. Skovskaden bruger depoterne frem til det efterfølgende forårs ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden.
Er der mere i depoter efter vinter, vil det spire det efterfølgende forår. Da skovskaden under sin depotudlægning kan flyve flere kilometer med kloen fyldt med frø, bidrager fuglen til at sprede ege- og bøgetræer. Da skovskaden desuden æder mange skadelige insekter og ind imellem et ådsel, er den god nytte for skoven. Også selv om den kan finde på at rasere småfuglereder.
Planter
Nåletræer
Lærk: Lærken er et af de få nåletræer, der taber alle nålene om efteråret. Den kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet og trives godt her til lands, hvis den ellers ikke udsættes for alt vor kraftig frost alt for længe ad gangen. Mange mennesker samler lærkegrene fra skovbunden i december og bruger de små kogler, der sidder tæt ved siden af hinanden, som pynt i juledekorationer og dørkranse.
Douglas: De første douglasgraner blev indført til Danmark i Forstbotanisk have i Charlottenlund i 1851 ikke så mange kilometer fra Geel Skov. Douglas stammer fra Nordamerika, hvor den bliver helt op mod 90 meter høj og har med stammediametre op til 4,7 meter. I Geel Skov – og i Danmark i øvrigt - er de mere beskedne og bliver sjældent højere end rødgran, det vil sige ca. 40 meter.
Rødgran: Der er især i Geel Skovs centrale del omkring Holtekollen og i den østlige del arealer med nåletræer. En af dem er rødgran, som hedder sådan, fordi barken på de unge træer og de unge skud er rødbrune. Ordet gran er et gammelt nordisk et af slagsen og betyder egentlig fiskeben. Det kan man jo godt forstå ud fra nålenes udseende.
Rødgranen er et rankt nåletræ og kan blive op til 40 meter højt. Kronen er kegleformet – som et juletræ. Rødgranens nåle er ens på alle sider og sidder på træet fem-syv år, før de falder af.
Løvtræer
Bøg: Vil du nyde bøgen, skal du gå i Geel Skov. Særligt i den vestlige og nordlige del af skoven er det dette mest almindelige løvtræ i Danmark, som dominerer. Bøgetræer ser lidt forskellige ud afhængig af, hvordan de er blevet dyrket. Hvis træet står frit og dermed får masser af sollys, udvikler det en kort tyk stamme, der forgrener sig langt nede, så det får en vældig krone. Vokser et bøgetræ derimod inde imellem en masse andre bøgetræer, får det kun lys ovenfra, og så bliver sidegrenene tyndere, stammen slank, og kronen sidder højt til vejrs. Det er de høje og slanke, som du vil se flest af her.
Det siges, at bøgen er årsag til, at bogstaver hedder bogstaver. I vikingetiden kaldte man bøg for bog. Når vikingerne skulle skrive noget, skar de en stav af bøgetræ og snittede runer ind i den. Og fordi bøg hed bog, kom sådan en bøgestav til at hedde en bogstav. Sådan fik bogstaverne deres navn.
Bøgetræerne i Geel Skov forynges naturligt ved at gamle træer dør, mens andre dukker op.
Eg: Egetræer findes også i Geel Skov, om end mindre udbredt end bøg. Eg befinder sig i samme del af skoven, som øvrige bøgetræerne men bliver ikke så høje – højst 25 meter. Til gengæld bliver de tykke – virkelig tykke, og nogle bliver krogede og troldeagtige. De gamle ege på flere hundrede år kan nemt have en omkreds på fem-syv meter. og har grov skorpebark med meget dybe furer. På yngre ege er barken mere glat.
Egetræer udvikler en form for livsforsikring i form af små kviste, der vokser frem i bundter direkte ud af stammen. Kvistene kaldes vanris og kan udvikle sig til nye krone, hvis træets store grene skulle blive beskadiget eller brække af under en storm.
I Geel Skov bliver egetræet plantet, mens bøg selv står for at sikre de nye generationer.
Kohvede
Da Geelsbakke – og dermed dele af Geelskov – er morænelandskab, er jorden sandet, let og næringsfattig i nogle områder. Derfor trives hede-vegetation godt, især på skrænterne. En af dem er kohvede.
Pionerarter
De såkaldte pionerarter springer frem i skovbunden, hver gang der er en bar plet. Det er hovedsageligt røn, tørst og gederaps.
Druehyld
Den buskede stivgrenede druehyld med røde bær findes over det meste af skoven, dog hovedsageligt i løvskoven. Den har været inspiration til Danmarks eneste heks’ efternavn, Dannie Druehyld fra Rold Skov.
Anemoner
Den hvide anemone bebuder forårets komme og lyser op i skovbunden i de dele af Geel Skov, der er løvskov. Straks du træder ud af bilen på p-pladsen ved Kongevejen, kan du se det lyse tæppe mellem stammerne. Anemonen spreder sig ved rodskud og kan derfor hurtigt dække et stort areal, som formeligt lyser hvidt, lige før bøgen springer ud
Ramsløg
Ramsløg er en hip urt i disse år godt hjulpet på vej af trenden med det nordiske køkken. Urten er flerårig og myldrer op af jorden i marts, hvor den er lige til at plukke. Planten rummer en svovlholdig løgolie, som er med til at give den karakteristiske hvidløgsduft. Planten byder på 20 gange så mange C-vitaminer som citron og smager af hvidløg. Vil du have noget af det, kan du lave din egen pesto med håndplukkede ramsløg fra Geelskov.
Svampe
Da skovbunden er varieret og træerne ligeså, er i Geelskov en god, varieret svampeskov. Svampene udveksler næringsstoffer med træerne og har hver sine favoritter. Du kan finde skørhatte, hvoraf nogle er spiselige. Her er også rørhatte, hvoraf mange er spiselige. Og så er der kantareller – lige til at riste på panden.