Dyr
Dyrene i Store Dyrehave
Du kan både se rådyr og dådyr i Store Dyrehave. I de gamle hule træer kan du finde sortspætte og stor og lille flagspætte, og ved søer og moser vrimler det med guldsmede.
Der er en del rådyr i Store Dyrehave, og nu findes der også dådyr, der er hentet fra Jægersborg Dyrehave. Derimod er der ingen kronhjorte, der ellers indtog hovedrollen i fortidens parforcejagter i det kongelige jagtparadis.
Udover vildtet er der både ræv og grævling, hare, ilder, flagermus, egern og de fleste andre dyr, som man normalt finder i de danske skove. I vandhuller kan du også finde stor og lille vandsalamander og butsnudet frø.
Skoven er fuld af sang
Der er også masser af sangfugle. Gulspurv, bogfinke, rødhals, skovsanger og løvsanger blot for at nævne nogle. Du kan også høre fuglekongen, munken, sangdroslen og gærdesmutten. Af rovfugle er der duehøg, spurvehøg og musvåge. Og om natten er natuglen aktiv.
Der er også ravne i Store Dyrehave. Ravnen er svær at tage fejl af. Den er vores største kragefugl, er kulsort og bliver op til 70 cm stor med et vingefang på 120-150 cm. Stemmen er karakteristisk. Et dybt og groft rårk, der kan høres langt væk.
Livet i de hule træer
Fuglelivet er rigt. Med de gamle rådnende træer fx i Rågårdsmose er der flere hulrugende fugle fx huldue. Du kan se eller høre sortspætten og stor og lille flagspætte, når de går løs på de gamle træstammer med deres næb.
Sjældne insekter
Insektlivet er noget for kendere. Der er en del af sommerfugle, både nat- og dagsommerfugle. Du kan fx se dagpåfugleøje, skovrandøje, stor bredpande og kejserkåbe. Blandt guldsmedene kan du se alm. og blodrød hedelibel, nordisk kærguldsmed og blåbåndet pragtvandnymfe. Den sjældne plettet smaragdlibel er også blevet observeret. Er du mere til edderkopper, kan du gå på jagt efter stor rovedderkop. En anden sjældenhed er herkulesmyre, der også findes i Store Dyrehave, og som er føde for sortspætten.
Planter
Store Dyrehave indeholder flere søer og moser. Og især de sidste byder på et spændende og usædvanligt planteliv. Her kan du finde kæruld og kærmysse og de to kødædende planter soldug og blærerod.
Dele af skoven omkring Rågårds Mose er udpeget som urørt skov. Løvtræerne er de mest udbredte i Store Dyrehave, og bøgen er den mest fremtrædende. Men der er også mange nåletræer, og trævæksten er i det hele taget højst varieret alt efter typen af jordbund. Udover bøg finder man eg, ask, ahorn, el, pil , birk, gran og lærk. Især i Præstevang, der er den mest benyttede del af skoven, vil man bevare en stor del af gamle løvtræer. I Store Dyrehave vil der komme flere løvtræer på bekostning af nåletræerne. Samtidig vil der blive lidt flere lysåbne områder. De skal holdes åbne ved slåning eller ved græsning.
Historien skal bevares
Der bliver lagt vægt på at bevare de ydre skovgærder, der stammer fra stutteritiden, og holde dem fri for træer og buske. De gamle parforceveje skal også holdes åbne og ryddede, så man kan få en fornemmelse af det overblik, som det stjerneformede vejnet var med til at give jægerne, dengang jagthornet gjaldede og hundene glammede til den kongelige parforcejagt.
Bevarelsen af søer og moser - heriblandt Rågårds Mose - er også med til at sikre et spændende og varieret planteliv. Brededam er fx fyldt med nøkkeroser og forstærker dermed det romantiske indtryk, som Frederik VII tilstræbte, da han skabte sit fristed - Fantasiens Ø.
Kæruld og kærmysse
Ved Maltemose vokser der kæruld og kærmysse. Der er også soldug og blærerod - to kødædende planter - soldug vokser i spaghnum i mosen og blærerod i vandet. Langs søerne er der masser af siv og dunhammer, og langs Sortedam kan du finde dusk-fredløs.
Alm. ulvefod og femradet ulvefod er også at finde i Store Dyrehave, og der er bleg frytle, ensidig vintergrøn, lund-fredløs, strudsevinge og rederod - alle sjældne planter i Danmark.
Langs skovvejene finder du bl.a. springbalsamin med de store gule blomster og orkideen skovhullæbe. Ved Lille Funkedam kan man finde langbladet ranunkel. I granbevoksningerne kan man bl.a. se klatrende lærkespore.
Genetikkens puds
Er man ude efter genetiske sjældenheder, så skal man se Karens bøg, der i virkeligheden er en lille gruppe af de såkaldte vrange bøge. Det er en genetisk variation, der gør, at træerne bliver krogede og forvredne. Karens bøg ligger ved skovvejen lige i nærheden af Rågårdshus.
Udefra ligner det mest en klippet hæk, men dykker man ind under trækronerne, befinder man sig i en hule fyldt med gamle krogede træstammer. Man mener ikke, at det er naturen, der har sået så mange vrange bøge ved siden af hinanden. Vrangebøgene har været en attraktion, som man har plantet for at skabe en seværdighed.