Sommer
Hylden blomstrer, og du må gerne plukke hyldeblomster til at lave din egen hyldeblomstdrik. Rådyrene har fået lam, og du kan høre gulspurven tælle til syv. De to kødædende planter blærerod og soldug blomstrer i Maltemosen og i Sortemose. Du kan også høre de grønne frøer ved søer og vandhuller, når de giver koncert ved aftentide.
Nøkkeroserne i Brededam blomstrer. I Maltemosen blomstrer den liljeagtige kærmysse. Blomsterstanden ser ikke ud af så meget, men den omsluttes af et stort spidst hylsterblad, der er hvidt på indersiden og grønt på ydersiden. Men pas på, hele planten inklusive bær er giftig for mennesker.
Du kan være heldig at se rålam eller måske ræveunger, der er ude at lege. Frøer og tudser går på land. Ved moser og søer vrimler det med sommerfugle og guldsmede. Du kan bl.a. se skovrandøje, citronsommerfugl, kejserkåbe og guldsmedene blådrød hedelibel eller måske endda plettet smaragdlibel.
Læs mere om dyrene i Store Dyrehave