Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Parforcejagten og stjernen- Et UNESCO Site
Det var Christian V, der indførte parforcejagten i Danmark efter inspiration fra solkongens hof i Frankrig, hvor han havde været på besøg. Han anlagde også det stjerneformede vejsystem, der ligger til grund for parforcejagten. Fra kongestjernen i midten stråler otte veje ud med navnene Etvej, Tovej osv.
De oprindelige vejsten fungerer stadig som vejvisere. Skoven har derimod ændret udseende. Da kongen drev parforcejagt kunne han fra stjernen i centrum skue ud over de otte veje og et landskab med enkelte store træer, mindre grupper af træer og store græssletter.
Selve jagten gik ud på, at man til hest og med hunde jagede en udvalgt kronhjort til den segnede af træthed. Derefter kunne kongen tilkaldes for med et kort sværd - en såkaldt hirschfänger - at give hjorten det dræbende stød. Kongen fulgte som regel jagten fra stjernen, hvor han havde et godt overblik. Når kronhjorten var "stillet", signalerede et jagthorn, at tiden var inde til, at kongen kunne komme og nedlægge hjorten. Dette landskab er sammen med parforcesystemet i Gribskov og i Jægersborg Dyrehave udpeget til UNECO Verdenskulturarv. Stjernen i Store Dyrehave er det bedste sted, hvorfra du kan fornemme storheden af Parforcelandskabet og dets vejssytem. Du kan høre mere om parforcejagten i Store Dyrehave på audioguide 99400512.
Sjov tegnefilm for børn om at være Konge for en dag i Parforcejagtlandkskabet
Folder om Parforcejagtlandskabet i Store Dyrehave.pdf
Familiefolder Parforcejagt i Kongens skov.pdf
The par force hunting landscape in Store Dyrehave.pdf
2. Fantasiens Ø
Frederik VII var ikke meget for hoflivet. Han ville hellere ud i naturen og meget gerne ud og fiske. I Brede Dam i Præstevang, der er den nordvestlige ende af St. Dyrehave, lod han opføre sit private lille lystpalæ i romantisk engelsk havestil på Fantasiens Ø. Egentlig var det en halvø, men kongen fik gravet en kanal, så han og grevinde Danner kunne være i fred.
Det lille slot var oprindelig 7,5x10 meter opført i rå kampesten. Det bestod først og fremmest af en stor hal eller spisestue, hvor loftet var udsmykket med østersskaller og flaskeskår. Desuden var der en anneksbygning med et køkken og fire soveværelser. Annekshuset blev revet ned i 1905, og den faldefærdige hovedbygning blev fjernet i 1960'erne.
Man kan dog stadig se en gavl i kampesten. På venstre hånd inden ruinen ligger resterne af en stenhøj. Den skulle lede tankerne hen på oldtiden og den nordiske mytologi, men sandheden var, at stedet blev brugt til toilet.
Du kan også se en stor skålformet sten, som kongen påstod var den gamle døbefont fra Æbelholt Kloster, men i virkeligheden var et vandingstrug til heste. Til højre står en sten med kongens monogram. Du kan høre mere om Fantasiens Ø på audioguiden tlf. 99400515.
3. Fangfolden plus stengærde
I den nordlige ende af Store Dyrehave kan man se en fangfold, som blev brugt til indfangning af heste, dengang skoven blev brugt til stutteri på Christian 4.s tid. Og ud til Overdrevsvej kan man se det stengærde, der omgav hele dyrehaven, og som stadig er meget velbevaret.
Hestene, som man forsøgte at avle efter farve, blev inddelt i "stod", der var skarpt adskilt. Hvert stod bestod af 15-20 hopper og en hingst. I St. Dyrehave gik det vilde stod, som bested af blåskimlede heste, mens de grå gik i Præstevang. Hestene gik ude hele året, fordi man mente, at man på den måde fik ekstra hårdføre heste.
I 1700-tallet havde hestene et godt ry i Europa. De blev kaldt "danske heste" og blev brugt til såvel jagt som til krig og til køreheste. I 1871 blev stutteriet nedlagt, efter at stammen var blevet reduceret af indavl og sygdom. Men deres efterkommere eksisterer stadig i Frederiksborghestene, der den dag i dag regnes for fine køreheste. De avles i privat regi, og der findes ca. 2000 registrerede Frederiksborgheste. Der fødes ca. 100 føl om året.
4. Rågårdsmose
Rågårdsmose er en gammel tørvegrav. Man holdt op med at grave tørv omkring 1. verdenskrig, og i dag er rågårdsmose speciel, fordi naturen helt er overladt til sig selv. Grantræerne får lov til at falde og ligge og rådne, og man har måttet opgive en sti, der gik hen over mosen, fordi det simpelthen er blevet for vådt.
Dyrelivet nyder godt af den urørte natur. De døde træer giver bl.a. plads til hulrugende fugle. Det kan fx være spætter, der har spisekammeret lige i nærheden, for under barken myldrer det med insekter.
Navnet Rågårdsmosen betyder egentlig rakkermosen, som var det sted, hvor rakkeren - bødlens medhjælper - skilte sig af med de henrettede kroppe. Nogen spor af denne aktivitet har man ikke fundet, men mosen kan i alle tilfælde give fantasien et og andet at arbejde med, når mørket falder på.
5. Karens Bøg
Egentlig ville det være mere korrekt at sige Karens bøge, for Karens bøg er en lille gruppe af gamle og krogede bøgetræer - såkaldte vrange bøge. Det er samme art som almindelige bøgetræer, men de vrange bøge har en genetisk variation, der giver dem deres helt specielle udseende. Bøgene står ved vejen tæt ved Rågårdshus.
Udefra ligner de mest en klippet hæk, men bukker du dig og går ind under bøgetræerne, kommer du ind i noget, der nærmest kan betegnes som en hule. De vrange bøge har været lidt af en attraktion, så det er ikke en tilfældighed, at der pludselig står en hel gruppe i Store Dyrehave. Navnet Karens bøg stammer fra en skovløberkone i Rågårdshus, der efter sigende skal haft en finger med i plantningen af de sære bøgetræer.
6. Maltemosen
Maltemosen kaldes et fattigkær - et fugtigt og næringsfattigt område med en sur bund. Maltemosen var oprindeligt en sø, der blev dannet under den sidste istid. I løbet af de sidste 13.000 år er en del af søen blevet dækket af sphagnummos, der "hænger" frit i vandoverfladen som en stor badesvamp. I mosen kan du fx finde kæruld, soldug og blærerod, hvoraf de to sidstnævnte er kødædende planter. Tidligere gravede man tørv i de danske moser. Det krævede dræn, og det betød igen, at moserne tørrede ud og sprang i skov.
7. Malte Enghave
Malte Enghave var oprindelig en mose, der er blevet drænet og brugt som enghave, hvor der blev slået hø og eftergræsset med kreaturer. Enghaven hørte til gården Marholt, som lå et lille stykke mod syd. Ved enghaven findes også resterne af et par kulmiler, som har givet gårdens familie en ekstra indtægt. Gården blev nedlagt omkring 1630, da Christian IV indrettede stutteri i Store Dyrehave. Siden blev Malte Enghave plantet til med grantræer. Det første juletræ på Københavns Rådhusplads i 1904 kom fra Malte Enghave. I dag vokser der træer rundt om, mens engfladen, der var vokset til med kærstar og kærtidsel nu plejes. Det har været lavet flere forsøg med afbrænding af det tykke lag af visne plantedele, der har hobet sig gennem årene, og som forhindrer mere sårbare plantearter at vokse her.
8. Sortedam og Sortemose
Sortedam er menneskeskabt og er i virkeligheden en mose. Derimod blev det, der på kortet kaldes Sortemose gravet op og gjort til en sø i 1996. Vandet i de fleste af skovens søer er meget rent, fordi det som regel kommer fra kildevæld højere oppe i skoven. Vandet i kildevæld stammer fra grundvandet og er i modsætning til drænvand fra marker fattigt på næringsstoffer. I Sortemose vokser blærerod, der er en af arterne i Danmarks kødædende plantefamilier.
9. Vangehusene
Rundt om og inde i Store Dyrehave ligger en række gamle skovløberhuse eller vangehuse, som de oprindelig blev kaldt. Mange af husene stammer helt tilbage til tiden, hvor der blev opdrættet heste i Store Dyrehave og Præstevang. Det viser navne som Hingsterhus og Horsebohus.
En vangemand var forløberen for vore dages skovløbere. Det var ham, der skulle holde styr på og passe hestene. Det fortælles, at kulsvierne, der brændte trækul, havde et godt øje til kongens fine heste. Selv havde de nogle gamle udslidte øg, som de spændte for vognen for at tage turen ind til Kultorvet for at sælge deres trækul.
Derfor var det populært at drikke vangemanden under bordet, "låne" hans nøgle ind til hestene og sende deres egne hopper ind til en af hingstene, så de kunne forbedre kulsvieravlen på den måde. Mange af de gamle vangehuse er bevaret. Det gælder fx Horsebo og Hingsterhus.
10. Rillestenene
I Store Dyrehave kan man mange steder se store natursten med riller eller huller, der ligger rundt omkring i skovbunden. Det var i flere år lidt af en gåde, hvad rillerne betød, men forklaringen er enkel. Det er kløveriller og dermed spor efter stenhuggernes arbejde i de sidste mange hundrede år.
Stenene er resterne efter de tusinder af sten, der i tidens løb er blevet kløvet, og som indgår i både slotte og kirker - fx Frederiksborg Slot - eller til fundamentet på helt almindelige huse og formentlig også i stengærdet rundt om Store Dyrehave.
Nogle steder kan man se, at den ene del af sten er væk efter kløvningen. Andre gange har stenhuggeren måttet opgive at kløve stenen og har derfor efterladt den med sin kløverille. I Store Dyrehave er der registreret 250 rillesten. Et af de steder, hvor de ligger tæt, er langs østsiden af Kongevejen.
11. Spor af fortidens veje
Der findes også spor efter gamle hulveje i Store Dyrehave. Hulvejene krydser fx Skovfogedvej i Store Dyrehaves sydvestlige hjørne. Fra vejen kan man - et lille stykke inde i skoven ved siden af den nuværende vej - se rester af det gamle vejkompleks, der strækker sig omkring 500 meter mod sydvest. Her har man kørt og slidt på vejen, indtil hjulene sank for dybt ned i de gamle hjulspor. Så har man valgt en ny vejbane ved siden af, indtil den også blev for opkørt. Flere steder kan man se tre vejbaner ved siden af hinanden.