Geologi
I den ældre stenalder - 11.800 til 10.600 før vor tidsregning, dannes det bakkede landskab i takt med at isen skurer frem og tilbage.
Tørvegravning og kulsviere
I 1500-tallet begyndte fæstebønderne kulsvidningen i Nordsjælland. Trækullet blev brugt som brændsel til smedjernes esser, og når apotekerne skulle rense deres væsker. Kongen og rige folk brugte ligeledes trækul til opvarmning i deres huse. Ved kulsvidning forsvinder vandet ud af træet, og trækullet, der udvindes, brænder stabilt uden at ose. Ud af 300 kilo træ blev der kun cirka 60 kilo trækul. Skoven blev efterhånden ret medtaget af tørvegravning. Men også af husdyr, idet køer og grise gik frit i skoven, så ingen nye træer fik lov at spire op.
Opdeling i skov og agerland
Med en skovforordning i 1781 blev skov og græsningsarealer adskilt med volde og stendiger. Indenfor blev der gradvist opbygget skov og skovdrift. Udenfor blev der ryddet til agerland og græsning.
Efter krigen mod englænderne – fra 1807 til 1814 – var skoven ryddet for de store gamle ege, der var blevet brugt til flådeskibe, så en storstilet ny tilplantning startede. Mange af de store flotte ege i Tokkekøb stammer fra denne tilplantning.
Skovdrift og naturskov
Almindelig skovdrift foregår i Tokkekøb, hvor udvalgte træer og områder fældes; dårligere træer går til flis og brændsel i Avedøre Værket, men mere og mere dødt træ får lov at blive liggende og gradvist udvikle mere naturskov med et meget rigere dyr og planteliv. I naturskov får selvsåede nye træer lov at vokse til, og derfor blandes træarterne mere.
Om navnet Tokkekøb Hegn
I 1582 nævnes Tokkekøb for første gang, men hvor navnet stammer fra, vides ikke med sikkerhed. Sprogforskere mener dog, at udtrykket ”at tokke” betyder skønsmæssig handel, altså en handel med ikke-opmålte varer – måske jord.
På et kort fra 1820 bliver Tokkekøb kaldt Lereltevang. Og i Tokkekøb dukker Lerelte op mange gange: Fx Gammel Lerelte, Lerelte Mose og Lereltevej.
Lerelte var navnet på en landsby her – ligesom Kirkelte og Høvelte. Endelsen ”elt” betyder ligesom endelsen ”holt” skov. Mange småbyer med disse endelser kom til i den tidlige middelalder fra år 1200 til 1300, hvor store skovområder blev ryddet for at give plads til at agerbrug og moser tømt for tørv.
Tidslinje
7.400-5.900 f.v.t.:
De første mennesker bosætter sig fast i området.
800-1200:
Der bygges gårde og landsbyer i skovrydninger.
1391:
Tokkekøb Hegn bliver kongens ejendom under Hørsholm Gods.
1704:
Donse krudtværk tages i brug og drives af vandkraft.
1768:
Et teglværk anlægges tæt ved Dæmpegård.
1771:
Tokkekøb Hegn bliver statens ejendom.
1882:
En stor eksplosion dræber flere mennesker ved Krudtværket.
1888:
Ulykkemosen får sit navn efter "Drabækmoderen" Lars Rose.
1910:
Krudtværket bliver lukket, fordi det ikke længere kan forsikres.
1945:
To modstandsfolk henrettes i Tokkekøb Hegn.
2010:
En 9 kilometers mountainbike rute åbnes. Den er forbundet med en 23 kilometers rute i Store Dyrehave.