Oplevelser i Tokkekøb Hegn

Den 15. april 1945 blev to danske modstandsfolk myrdet i Tokkekøb Hegn. En gruppe HIPO-folk, det vil sige Hilfspolizei, som var en dansk uniformeret politistyrke under det nazistiske Tyskland, stod bag henrettelsen. Tokkekøb Hegns Mindesten er rejst på 1-årsdagen for mordene på de to modstandskæmpere Kaj Kristiansen (22) og Conny Heinrich Meyer (19). Stenen står på det sted, hvor ligene af de to unge mænd blev fundet.

Mosen findes stadig, men bøgen, hvor morderen Lars Rose – også kaldet Drabækmorderen - faldt ned fra, er væk. Den gamle historie lyder: Lars Rose afsonede sin straf for et mord og blev efter afsoning ansat i skoven. Men en aften kravlede Lars Rose op i ”Ulykkesbøgen”, hvorfra han kunne se stedet, hvor han havde begået mordet. Han blev nervøs, eller minderne overvældende ham; i hvert fald styrtede han ned og brækkede halsen. 

Bavnebakken, der ligger midt i skoven nord for Stumpedyssevej, lå tidligere frit som et højt punkt. Navnet kommer af de tændte bavner, det vil sige bål, som man tændte for at signalere vigtige beskeder fra bakketop til bakketop. Det kunne være beskeder om fjendtlige angreb eller andre varslinger. I dag er bakken tilgroet og kan være svær at få øje på.

Med sine 69 meter er Ringsbjerg det højeste punkt i Tokkekøb Hegn. Her samlede kulsviere, tørvegravere og bønder sig i gamle dage, inden de i konvoj drog til hovedstaden for at sælge deres varer.

Dæmpegård er et flot beligende gulpudset bindingsværkshus, der senest har fungeret som skovløbergård. Hvis Dæmpegård ser bekendt ud, er det måske fordi det tjente som kulisse i TV-julekalenderen Jul i Valhal. Gården ligger lige op til Dæmpegårdssletten, som køer græsser ned om sommeren.

Ved Dæmpegård blev der indtil midten af 2003 gravet ler. På et kort fra år 1768 kan man se, at her også lå et teglværk, men af det er der ingen rester tilbage. Fra teglværkets tid findes kun en smuk sø, den er nu døbt Lergraven. I søens meget rene vand kan der frit fiskes bl.a. store gedder og aborrer. Der går en træbro lidt ud i søen til en terrasse, hvor også kørestole kan komme ud. På den ene bred ligger Tokkekøbs eneste primitive campingplads – totalt uden andre faciliteter end fred og ro foruden en smuk søudsigt.

Store Donsedam er en opstemmet dam, som tidligere var et populært badested for omegnens folk. Ved dens udløb mod sydøst i Donse Å lå der tidligere en vandmølle. Hvornår den blev opført er uvist, men den er kendt fra 1592. I 1704 blev Donse Krudtværk anlagt og drevet af vandkraft. Krudtværket blev berygtet for dets talrige eksplosionsulykker, der til sidst i 1910 standsede krudtfremstillingen. Omkring 1796 blev dæmningen forhøjet, og søen fik nogenlunde dens nuværende størrelse. Store Donsedams tilløb er det lille vandløb Dybendalsrende, der får vand fra Store Dyrehave og søerne ved Frederik 7.'s vej.

Tokkekøb Hegn er berømt for sine mange stendysser fra bondestenalderen; flere er meget velbevarede, andre interessante rester eller blot tegninger i landskabet. Der er registreret 23 dysser, som inkluderer både langdysser, runddysser og jættestuer. Dysserne er blevet godt beskyttet og bevaret af overtroen, som sagde, at der boede farlige åndevæsner i dem.

Langdysser og høje ved Lille Hjortemose

Lige inden for skovgærdet ved stien fra Blovstrød Idrætsplads ligger en gruppe dysser og høje. 

En langdysse med et kammer og 12 randsten findes i en lille egeskov. Ved siden af ligger en anden langdysse af tilsvarende størrelse; foruden en rest af en langdysse uden kamre, hvor de fleste randsten står tilbage. 

Lidt nord for denne gruppe – og cirka 20 meter fra den brede sti nedover en lille tør grøft – ved ”Avlskarlevold” ligger en sjældenhed: En af de ganske få kendte velbevarede og fritlagte dysser med hele 4 gravkamre. I alt måler det aflange område 25x8x1 meter. Der er i alt 30 randsten. Alle fire kamre er ret store - mellem 1,6 og 2,10 meter lange. Den næst nordligste har efter restaureringen fået sin tværgående tidligere kløvede dæksten tilbage i en nu igen samlet udgave. 

Her findes et par eksempler på runddysser i en gammel bøgeskov. Ved Degnebæksvej findes en, der er 11 meter i diameter og har 12 randsten – men uden dæksten. Lidt nordligere, gemt i underskoven blandt gamle bøgetræer, ligger en lille dyssetomt. Den har 9 randsten, hvoraf flere er væltet. 

I en gammel bøgeskov ved Linievej findes en lang jordvold, der tidligere var markeret på kortene som et dige. Den er nu anerkendt som en af landets længste langdysser - 84 meter lang og 12 meter bred. I dag er der ingen randsten, men flere store sten i overfladen og spor efter fordybninger, der kan være kamre, der er gravet væk. Lige syd for, i en samling af rødgran, findes resterne af en lille dysse på 8x8 meter og med kun fem randsten tilbage. 

Dæmpegårdsdyssen er en 5000 år gammel langdysse, der ligger ved Dæmpegårdssletten. Den har to gravkamre inden for en aflang stenkreds, der er 38 meter lang og 9 meter bred. Dyssen kaldes også for Kongedyssen, fordi Frederik den 7. var med til at udgrave den, og han har fået sit monogram indridset på den indvendige side af en af de høje randstene. Og på en af de store dæksten til det ene gravkammer har Kongen fået indridset initialerne på sin kone Louise Danner. Dæmpegårdsdyssen er også kendt fra TV-Julekalenderen ”Jul i Valhal”, hvor den fungerer som Loke’s Høj.