Skoven folder sig ud over fire kommuner: Albertslund, Høje Tåstrup, Glostrup og Ballerup og var lige fra begyndelsen tænkt som et rekreativt område for den hastigt voksende vestegn.
I dag er Vestskoven Danmarks tredje mest benyttede skov.
Det første træ blev plantet i 1967, og siden er der kommet 3 millioner mere til. Størstedelen er egetræer, og det betyder, at skoven er præget af en kraftig underbevoksning. Dermed er underskoven tættere og mørkere end den sædvanlige bøgeskov.
Udover eg er der bøg, ask, birk, ahorn, løn, el, lind poppel, lærk, gran og fyr m.m. Træerne er typisk plantet art for art i hvert sit område og i lige rækker. Det forsøger man nu at bløde op på ved at lade naturen gå sin egen gang, når et træ f.eks. går ud. I det hele taget tilstræber man en mere naturlig sammensætning af træer og buske.
En lystskov
Netop fordi skoven er så ung, er det først nu, man er begyndt at tynde ud, så de bedste træer får lov til at vokse sig store med brede kroner og tykke stammer.
En stor del af det høstede træ sælges som brænde – bl.a. til Avedøreværket, men for nylig har man for første gang solgt egetræ til egeparket. Vestskoven er dog ikke en produktionsskov, men en rigtig lystskov.
Udover de store skovarealer indeholder Vestskoven store sletter og enge, moser og små og store søer og vandløb.
Den rummer også to landsbyer – Risby og Herstedøster, og der er stadig spor af gamle ejendomme fra tiden inden skovens fødsel i 1967. F.eks. den gamle pæreplantage, der i dag er blevet til et spændende overdrev med gamle pære- og æbletræer samt selvsået tjørn og rose. Skovens gæster er velkomne til at plukke af frugterne.
Oldtid
Vestskoven ligger på hedeboegnen – det flade, frugtbare område mellem Roskilde, Køge og København, der blev dannet efter den sidste istid for 12.000 – 15.000 år siden, da ismasserne smeltede bort og efterlod et bart, arktisk landskab.
Det blev med tiden dækket af skov. Men den rige natur, de mange søer og den gode jord fik hurtigt mennesker til at slå sig ned.
Fund af redskaber jægerstenalderen viser, at der allerede for 10.000 år siden boede mennesker på Vestegnen. De gik på jagt i de store skove og fiskede i søerne, og i bondestenalderen begyndte de at rydde skoven for at kunne dyrke den frugtbare jord og få græsning til deres dyr. Selv om den intensive opdyrkning af jorden har udslettet mange fortidsminder, er der fund, der vidner om livet i oldtiden. I selve Vestskoven er der dog kun få synlige spor tilbage. Tinghøj vest for landsbyen Risby er en gravhøj fra bronzealderen.
Skovrydningen på Vestegnen fortsatte op igennem bronzealderen, og i løbet af jernalderen forsvandt de sidste skove. Området fik tilnavnet ”heden”. Ikke fordi den var bevokset med lyng, som vi kender heder i dag. Men fordi det var skovløst. Hede er oprindelig et gammelt dansk ord for en skovløs opdyrket slette. Deraf udtrykket Hedeboegnen.
En landsby i vikingetiden
Landsbyerne på Vestegnen – heriblandt Risby og Herstedøster – stammer tilbage fra år 1000-1100. De opstod typisk nær vådområder, der kunne bruges til græsning, og så havde man tørv fra moserne til brændsel. Navnet Risby stammer sandsynligvis fra risene, altså de tynde grene, i den kratbevoksning, der har været omkring byen. Husene i Risby ligger stadig rundt det gamle fælles gadekær og græsareal. Herstedøster er med sin kirke fra 1100-tallet også velbevaret.
Vil man snuse lidt mere til, hvordan man boede på Vestegnen i vikingetiden, så kan man besøge vikingelandsbyen i Vestskoven. Her har man rekonstrueret en bebyggelse fra vikingetiden i den tidlige middelalder.
Fyrsten fra Ishøj
Et af de fund på Vestegnen, der for alvor har vakt international opmærksomhed, er fyrsten fra Ishøj. Fundet blev gjort i 2007 af arkæologerne på Kroppedal Museum, da man skulle rive Ellekilde Heldagsskole i Ishøj ned. Fyrsten levede i 200-tallet. Han var en mand på omkring 1,80 og over 40 år, da han blev lagt i graven. Med sig havde han rige gaver, bl.a. guldringe og såkaldte cirkusglas med billeder af gladiatorer, der er fremstillet i Romerriget. Derimod blev der ikke fundet våben i graven, men senere undersøgelser har vist, at han led en voldsom død, og at han sandsynligvis blev dræbt i kamp. Fyrsten er ikke den eneste rige grav, man har fundet i området, og det får arkæologerne til at mene, at området omkring Ellekilde har været et lokalt magtcentrum.
Historie
En skov bliver til
Ideen til Vestskoven har rumlet lige siden 30'erne, da planerne om en skov i trekanten mellem Roskildevej og Frederikssundvejen første gang kom på bordet. Området, der er noget af den bedste landbrugsjord i hele landet, har været opdyrket siden stenalderen og har været skovløs i flere tusinde år. Det ville man nu råde bod på.
Men først kom en landbrugskrise og derefter en verdenskrig og en besættelse i vejen. Alligevel levede ideen om en vestskov videre. Hele området var under kraftig udvikling, og de mange nye beboere på Vestegnen skulle have et rekreativt område i form af en skov.
Folkestemning reddede skoven
Der skulle en kraftig folkestemning og dagbladet Politikens ”Lad os plante et træ”-aktion til, før Folketinget i 1967 omsider bevilgede de 16 millioner kroner, der skulle til at opkøbe de første 433 hektar fordelt på 34 forskellige salgstilbud. Samtidig blev der bevilget penge til at opkøbe gårde, gartnerier m.m. og dermed udvide skoven, når det blev muligt. Og selvfølgelig til at plante skov.
Det første træ blev plantet i 1967, og siden er der kommet 3 millioner mere til. Det er først og fremmest eg og bøg, men dertil kommer et væld af andre løvtræer samt nåletræer. På trods af de mange træer bærer Vestskoven stadig præg af sin fortid som gammelt landbrugsland med enge, sletter og overdrev, som udgør ca. 40 procent af de 1.400 hektar, som i dag er opkøbt og udgør den lystskov, som Vestegnens beboere til sidst fik.
Ole Rømer i Vestskoven
Den verdenskendte danske astronom Ole Rømer, der som den første målte lysets hastighed, havde sit landobservatorium i Vestskoven. Han byggede det lille observatorium omkring 1704 nær svigerfaderens gård Pilenborg ved Vridsløsemagle. Her kunne han få en sigtelinje til Rundetårn og bedre iagttage stjernerne og planeterne.
Først i 1978 fandt man resterne af observatoriet, der ligger nær Kroppedal Museum, hvor man også har en udstilling om Ole Rømer.
Forsvundne fortidsminder
Netop fordi jorden i Vestskoven har været opdyrket i årtusinder kniber det med at finde fortidsminder i den fede lerjord. Hver ny generation har bogstaveligt talt pløjet minderne fra den forrige væk. En af undtagelserne er dog gravhøjen Tinghøj nord for Risby.
Vikingevejen i Vestskoven
En ca. 700 meter lang vikingevej slår i de kommende år bro over St. Vejleådalen og kommer dermed til at forbinde Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen. Her kan man få et indblik i vikingernes byggeteknik og entreprenørfærdigheder.
Om navnet Vestskoven
Skoven fik sit navn, flere år før det første træ blev plantet. Det er beliggenheden vest for København, der har foranlediget navnet. Vestegnen manglede et grønt og rekreativt område til den hastigt voksende befolkning, og det blev helt naturligt til Vestskoven.
Tidslinje
15.000 - 12.000 f.v.t
Isen trækker sig og efterlader et fladt frugtbart område, der med tiden dækkes af skov.
8.800 - 6.800 f.v.t
Fund af redskaber i Porsemosen. Redskaberne stammer antageligt fra Maglemosekulturen i den ældre stenalder.
4.000 f.v.t
Bondestenalderen begynder, og skov bliver ryddet til agerbrug og græsning. Skovrydningen forsætter i bronze- og jernalderen, indtil skoven stort set er væk.
4.000 - 1.800 f.v.t
Spor efter tæt bebyggelse i form af flintredskaber m.m.
1.800 - 1.000 f.v.t
De fleste bronzealderhøje er pløjet væk, men Tinghøj nord for Risby i Vestskoven kan stadig ses.
1.000 - 1.100
Landsbyerne - bl.a. Risby og Herstedøster i Vestskoven - opstår.
1704
Ole Rømer bygger sit landobservatorium i det, der nu er Vestskoven.
1930'erne
Ideen om en ny skov på Vestegnen opstår
1967
Beslutningen om at anlægge Vestskoven bliver endelig taget, og det første træ bliver plantet.
1978
Ole Rømers observatorium findes igen, og i 1988 flyttes statuen af ham fra Polyteknisk Læreanstalt til Vestskoven.