Dyr
Geddal Strandenge er et sandt eldorado for fugle og fuglekiggere. Der er set mere end 200 arter i det næringsrige, flade område.
Af andefugle kan blandt andet nævnes gråand, krikand, pibeand, gravand, skeand, spidsand, knarand, atlingand, hvinand, troldand, taffeland, toppet skallesluger, stor skallesluger, grågås, kortnæbbet sædgås, canada-gås, knopsvane, sangsvane og pibesvane.
Af vadefuglene er blandt andet set rødben, hvidklire, sortklire, mudderklire, hjejle, vibe, stor og lille præstekrave, ryle, dvægryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle, brushøns, dobbeltbekkasin, strandskade, stor regnspove, stor kobbersneppe og klyde.
Der er også set toppet og lille lappedykker, blishøns, grønbenet rørhøne samt fiskehejre og rørdrum. Strandengene er et sandt spisekammer for rovfuglene. Der er blandt andre set musvåge, rørhøg, tårnfalk, fiskeørn og vandrefalk. Der er desuden en del spurvefugle. Odderen kan også ses i strandengene.
Planter
Strandengene bærer stadig præg af den tidligere dyrkning, der har været på området. Men langsomt får de vilde planter, der hører til en klassisk strandeng, overtaget. Strandsumpe med tagrør – og kogleaks og sumpstrå.
Om sommeren græsser kvæget på engene og holder det nede. Græsset er meget domineret af knæbøjet rævehale.
Af den forskelligartede flora kan nævnes draphavre, bredbladet dunhammer, harril, almindelig hundegræs, kryb-hvene, almindelig kvik, marehalm, rajgræs, rapgræs, lysesiv, tudsesiv, star, almindelig star, sandstar, rødsvingel, manna-sødgræs.
Der er også strandasters, engbrandbæger, vårbrandbæger, gråbynke, engelskgræs, følfod, hvidmelet gåsefod, strandgåsefod, kødet hindeknæ, hvid og rød kløver, lære-kokleare, kveller, kællingetand, strandmalurt, strandmælde, mælkebøtte, klit-natlys, strandnellike, gåse-potentil, aften-pragtstjerne, ranunkel, sandkryb, kruset skræppe, sodaurt, bidende stenurt, strandarve, strandsennep, agersvinemælk og almindelig svinemælk, agertidsel, glat vejbred, lancet-vejbred, strandvejbred og musevikke.