Tidslinje
Før 1800-tallet:
Geddal Strandenge var dækket af Limfjorden, men langsomt hævede landet sig.
Begyndelsen af 1800-tallet:
Et naturligt dige blev dannet neden for Geddal By, og der opstod en brakvandssø mellem diget og byen. Den blev kaldt Lillefjorden.
1944:
De første planer om at inddæmme og dyrke arealerne blev lagt, men blev ikke gennemført.
1958:
Det år blev det naturlige dige forhøjet og forstærket, og der blev bygget kanaler og pumpestationer. Geddal Strandenge blev inddæmmet med et 2,5 kilometer langt dige.
1976:
Cirka 40 meter af diget forsvinder i en storm. Det blev repareret med tilskud fra amt og kommune.
1978:
Diget bliver igen sat i stand som et beskæftigelsesprojekt.
1979:
En storm gør igen skader på diget.
1981:
En stormflod gennembryder diget, og det bliver repareret for 400.000 kroner. Stat, amt og kommune støtter reparationen af diget, men ønsker ikke at fortsætte med at støtte vedligeholdelsen af diget. Udgifterne står ikke mål med gevinsten af det inddæmmede område.
1990:
En storm bryder igen igennem diget, og amtet går i forhandlinger med myndigheder og lodsejere om at gennemføre et naturgenopretningsprojekt i stedet.
1991:
Staten køber og bytter sig til 122 hektar af arealerne i forbindelse med en større jordfordeling, der omfatter 12 lodsejere.
1992:
Entreprenører skræller den øverste del af det yderste dige af, så det får samme højde som det gamle sommerdige fra før 1958. Kanaler bliver fyldt op, der graves små søer i området, og der bygges en ny afløbsgrøft med manuel overløbskontrol. Der etableres et indre dige samt en ny vandforsyning til husene Geddal. Enkelte huse får også hjælp til at løse kælder- og kloakproblemer.
19/5 1992:
Pumperne i det gamle pumpehus standses, og projektet indvies. I løbet af overraskende kort tid løber vandet tilbage til området, og fuglene vælter ind.
1999:
Indimellem gnaver vandet hul i den sydlige del af diget. Værst i decemberstormen i 1999. Naturstyrelsen har flere gange været nødt til at forstærke diget.