Forår
Når forårssolen sender kulden på retur, sætter bæverne aktivitetsniveauet i vejret. Fra solnedgang til tidlig morgen udbedrer de deres dæmninger og finder føde – skud, knopper, blade og småkviste af løvtræer samt vandplanter og urter. I deres jagt på føde søger kronvildtet ud på hedeområderne, hvor solen får planterne til at spire hurtigere end i skyggen mellem træerne.
Sommer
I slutningen af maj – begyndelsen af juni føder bæverne årets eneste kuld unger. Først næste forår kan bæverungerne klare sig selv. Kort efter bæverkuldet er kommet til verden, bliver de fleste af kronhjortenes kalve født. I slutningen af august/begyndelsen af september begynder hjortene at gøre kur til hinderne. På hederne blomstrer klokke-ensian, og dagsommerfuglen ensianblåfugl lægger sine æg på blomsterne. Når ægget klækker, borer larven sig ind i planten, hvor den kan lytte til natravnens skrig.
Efterår
Når sommeren går på hæld, forlader ensianblåfugle-larven sin foderplante og flytter ind i en myretue. Myrerne fodrer larven, der spiser alt. Mens den er i myretuen, forvandler larven sig til en sommerfugl. Og så skynder den sig ud – ellers bliver den spist af myrerne.
I slutningen af september dukker de trehornede skarnbasser op og går på jagt efter gødning fra rådyr og kronvildt. Hjortene leder stadig efter hinder at parre sig med, og i de mørke timer giver deres brunstbrøl genlyd over plantagen.
Vinter
Rimfrosten får skovbunden til at knitre, når ræven og kronvildtet træder på den. Lige i hælene på kronvildtet er den trehornede skarnbasse. Det er om vinteren, at de store biller trives bedst. Bæverne derimod søger indendørs det mest af døgnet, og når de spiser, er det oftest bark fra løvtræer. Odderen sætter også tempoet ned i sin hule i brinken. Vinteren over fortsætter den sin jagt efter bytte. Er der is på Klosterhedens vandløb og søer, finder odderen bare et hul og dykker ned i dybet i sin søgen efter fisk.