1. Storå
I det sydøstligste hjørne af Nissum Fjord løber Storå ud. Den er Danmarks tredje største å ogbringer store mængder ferskvand til fjorden fra et opland, der rækker helt ind mod Jyllands midte. Også en række mindre åløb, som Ramme Å og Fåremølle Å i nordenden af fjorden, bidrager. Samtidig tilføres fjorden saltvand via en sluse i Thorsminde, og fjorden er dermed en brakvandslagune.
Selve udløbet af Storå kan opleves i båd, kano eller kajak. Men fra land er udløbet svært at se på grund af de brede rørskove. Tættest på kommer man i den lille naturhavn ved Kytterup lige vest for åens udløb. Her kan man gå ad en sti på en dæmning ud til kanten af fjorden.
2. Felsted Kog
Som den første og østligste del af Nissum Fjord møder Storå det, som hedder Felsted Kog. Denne del af fjorden har i en kort periode i 1870’erne været tørlagt, og området kaldes derfor stadig, måske lidt misvisende, for en kog. Rundt om hele kogen ligger udstrakte rørskove og sumpede enge.
Kogen kan opleves ved flere små naturhavne, f.eks. ved Kytterup, Kloster Havn og på Felsted Odde. Og der er sat fugletårne op både lige nord for havnen på Felsted Odde og på den modsatte, nordøstlige side af kogen ud for Gørding (se kort).
På Felsted Odde ser man lige over på nogle små holme, som er resterne af det afvandingsdige, som tørlagde kogen kortvarigt i forrige århundrede. Det var herude stormvejr brød igennem diget flere steder og dermed forpurrede alle afvandingsplanerne.
Fra det andet fugletårn ud for Gørding kan man få en klar fornemmelse af, hvor udstrakte rørsumpe der ligger i kogen. Storås vand blev under tørlægningsårene ført videre ud i Nissum Fjord på denne side af kogen, og overfor ligger diget og rørsumpene med damme, små kanaler og græsningsfenner.
Er man rask til fods, kan man også planlægge en længere gå tur rundt om de sydlige sider af Felsted Kog. Der er her adgang til at gå på diget året rundt, og strækningen er en del af et større stisystem rundt om fjorden.
Felsted Kog blev på grund af sit rige fugleliv udlagt som vildtreservat allerede i 1936. Det betyder blandt andet, at der ikke er jagt inde i kogen, og at der ikke er tilladt færdsel på nogen af landområderne, på øerne eller i nogen af rørskovene og rørsumpene ude i kogen.
3. Nørhede
På sydsiden af Nissum Fjord ligger Nørhede, som blandt andet er et af flere sommerhusområder. Her er adgang til en lille naturhavn, og især lige øst her for vil man som et af de eneste steder i hele fjorden se, at der er skrænter ned til fjordkanten. Det er den nordvestlige ende af Skovbjerg Bakkeø, som strækker sig fra Midtjylland op til sin afslutning her ved Nørhede og ved Fjand.
Ud fra Nørhede ligger også den ene af to baner for brætsejlads i fjorden. Den anden er ved Thorsminde.
4. Fjandø
I forlængelse af en fastlandsspids smyger Fjandø sig i en elegant form videre cirka to kilometer ud i midten af Nissum Fjord. Øen ses bedst fra en lille naturhavn ved dens sydvestlige ende. Især i forårsmånederne og først på sommeren kan man herfra se en del af det rige fugleliv, der yngler på øen. Og mod sydvest ligger et sommerhusområde og en lille naturhavn, Helmklink Havn.
5. Harpøt Havn
Overfor Fjandø på østsiden af fjorden ligger Harpøt Havn ved udløbet af Skalstrup Å. Det er et af flere steder, hvor det er nemt at sejle ud fra i kajak.
6. Indfjorden
Trods sit navn er Indfjorden vel nærmest en sø med sin egen lidt afsondrede beliggenhed inde bag Nissum Fjords nordlige del. Det er et idyllisk sted omkranset af rørskove og enge og med enkelte, private bådpladser. Indfjorden kan ses blandt andet fra landevejen på dens østside ved Ulfsund.
I vestenden føres vand via åløbet Færgen ud til den nordlige del af Nissum Fjord, som kaldes Bøvling Fjord. Navnet Færgen har sin oprindelse i, at der tæt på udløbet i Bøvling Fjord tidligere har ligget en lille båd, som man ved hjælp af et tovværk kunne trække sig over åløbet i. I dag kan man her færdes til fods eller hest på en ny bro over Færgen.
7. Vindmølle testcenter ved Høvsøre
Ved Høvsøre på nordsiden af Bøvling Fjord har Risø DTU siden 2002 haft fem større vindmøller stående som et testcenter. Her søger man at udvikle vindmøllekoncepter, og man forsker i deres ydeevne. Der er også opstillet en meterologimast og en række målemaster langs møllerne. På grund af områdets meget flade landskab kommer vinden ind næsten uformindsket i styrke fra havet mod vest, og det giver gode muligheder for testcentrets studier af møllernes funktion, og forholdene minder meget om de forhold, møller har på det åbne hav.
8. Bøvling Fjord
Den nordlige del af Nissum Fjord, Bøvling Fjord, er den mest lavvandede del. Ved lav fjordvandstand og i nordlige vindretninger kan så meget vand presses ned mod syd, at der opstår store, nøgne flader af fjordbunden, som næsten kan give associationer til en vadehavseffekt. Bøvling Fjord er med sin lave bund en meget vigtig rasteplads for store mængder af svømmeænder og vadefugle i træktiderne, og for at beskytte fuglelivet er der færdsels- og jagtforbud i den nordlige del af fjorden med tilstødende landarealer.
Man oplever netop rundt om Bøvling Fjord – måske bedre end noget andet sted ved Nissum Fjord - de store vidder, som kendetegner de vestjyske landskaber. Det er åbent, fladt land uden nogen højder eller sider i landskabet, og horisontlinierne ligger mange kilometer ude i det fjerne. Østsiden af Bøvling Fjord kan bedst overskues fra et fugletårn, som er opsat ved Krogshede. Og ved Ramme Ås udløb i Bøvling Fjord er den gamle pumpestation indrettet, så man med en trappe kan gå op og bruge taget som en udsigtsplatform.
9. Bøvling Klit
Rundt om Bøvling Fjord ligger fine, lave strandenge, hvor vegetationen flere steder holdes nede med kreaturafgræsning, så områderne bevares åbne uden tilgroning i rørskov og pilekrat. Det gælder ikke mindst engene, som ligger ned langs kystvejen på Bøvling Klit mod Thorsminde.
Strandengene byder på et rigt og farverigt flor af forskellige plantearter. Det ses især i forsommeren fra kystvejen, hvor nogle engparceller kan være lyserøde af trævlekroner, røde af kløver, hvide af kæruld og gule af ranunkler og skvaller. Og flere steder, også helt tæt på kystvejen, blomster store bestande af purpur-gøgeurt, der nemt kan opdages på afstand som mørkerøde pletter i al den anden engvegetation. Her kan også ses større flokke af bramgæs, grågæs og kortnæbbede gæs.
Flere steder ned langs kystvejen er der små parkeringspladser, og herfra skal man blot bevæge sig over klitterne for at komme ned til Vesterhavet.
10. Vesterhavet
Vesterhavet sætter sit tydelige præg på hele landsdelen, og det gælder ikke kun stranden og klitterne langs havet. Den kraftige blæst med dens salte og friske luft mærkes hele vejen ind over fjorden, og det er havet, som har formet hele det flade landskab omkring Nissum Fjord. Blot ganske få kilometer nord for fjorden er det anderledes, idet man her kommer op i istidslandskaberne med de store bakkedrag og slugter.
Uanset hvor ved fjorden man befinder sig, vil man hele tiden kunne være bevidst om Vesterhavet som en magtfuld og imponerende nabo lige ovre på den anden side af klitrækken. Og det er en faktor, som gennem historien og stadig i dag har præget livet og kulturen på hele egnen – livgivende og livtagende.
En tur langs Vesterhavet vækker til eftertanker og gør indtryk, endog selv om man gør det næsten dagligt.
11. Thorsminde
Byen Thorsminde ligger midt på klittangen, som adskiller Nissum Fjord fra havet. I byen er slusen, som lukker fjordens vand ud og på nogle tidspunkter tager saltvand ind i fjorden. Tolv porte og en tidligere kammersluse hæves og sænkes med hydraulik, hvorved man søger at styre vandstanden og saltholdigheden inde i Nissum Fjord. Men især i vintermåneder med megen nedbør samtidig med høj vandstand på havsiden kan det være svært at lukke vand ud, og vandstanden i Nissum Fjord kan blive høj.
Thorsminde er en af de fiskeribyer på Jyllands vestkyst, som bærer et ret oprindeligt præg. Nok er der en del turisme, men byen har i mindre grad ændret karakter heraf end visse andre byer på vestkysten. Fiskerflåden er blevet reduceret i nyere tid, men der ligger stadig aktive kuttere i havnens sydside, og der ligger en fiskeauktionshal.
Kirken må være blandt de mest beskedne i Danmark, og Strandingsmuseet i byen fortæller historierne om, hvordan havet har krævet sine mange ofre ved skibe, der er gået ned. Det gælder ikke mindst strandingerne af to britiske krigsskibe, HMS St. George og HMS Defence i julen 1811, hvor i alt det meste af 1300 sømænd druknede udfor Thorsminde. Få kilometer syd for Thorsminde lige på østsiden af kystvejen ses også et mindesmærke for den dramatiske hændelse.
Stormvejr er, trods sin barske betydning, også næsten i sig selv en turistattraktion, og mennesker kører til byen for at opleve elementernes ærefrygtindgydende rasen netop på de tidspunkter. Men det kræver selvfølgelig en forsigtighed, når bølgerne når en højde, der slår tværs over de ellers nok så kraftige moler, og store dele af havnekonstruktionerne står under vand.
I mildere vejrlig tiltrækker byen et stort antal lystfiskere, hvor der afhængigt af årstid kan fanges sild, hornfisk, makrel osv. Brætsejlere kaster sig ud på havet syd for indsejlingen, og er sommeren til det, bliver et areal på nordsiden af indsejlingen flittigt benyttet til badning.