Geologi
Ølgryde Plantage ligger som den nærliggende Stråsø Plantage på en del af Skovbjerg Bakkeø. Under seneste istid, for omkring 22.000 år siden, dækkede en enorm isbræ hele Danmark – bortset fra Vestjylland. Fra gletsjeren strømmede smeltevandet mod vest. Her skyllede vandet næringsstofferne ud af jorden og efterlod samtidig grus og sten, hvilket var med til at opbygge de store vestjyske hedesletter, der i dag omslutter bakkeøerne.
Bakkeøerne er rester af et mere end 100.000 år gammelt morænelandskab fra næstsidste istid. Under seneste istid voksede intet på morænelandskabet, hvorfor smeltevand, vind og vejr udjævnede det. Morænelandskabet i Vestjylland hæver sig derfor ikke så meget i højden som det yngre østjyske morænelandskab.
Da jordbunden i Ølgryde Plantage er gammel morænejord, varierer kvaliteten meget. Ved Mikkelborg i plantagens vestligste hjørne ligger morænejorden så tæt ved jordoverfladen, at hedebønderne her gravede ler, som de brugte til at brænde mursten af. Det mest almindelige er dog let sandjord, der er resultatet af århundreders sandflugt i området.
Ølgryde Plantage i oldtiden
Efter den seneste istid begyndte planterne så småt at indvandre. Kun de mest hårdføre kunne klare klimaet, hvorfor landskabet i de første mange år var domineret af urter og lave buske, men efterhånden kom enkelte træer til. Birk, hassel, lind, skovfyr og eg bredte sig langsomt over hele Danmark.
Menneskene indvandrede også til Danmark og Ølgryde Plantage. Ved ejendommen Trækris i plantagens sydlige del har arkæologer fundet potteskår, mens de ved Ølgrydevej har fundet kogestensgruber med spor efter en stenalderboplads.
At stenalder- og bronzealdermenneskene ikke bare har været på gennemrejse, vidner plantanges 20 gravhøje om. I den nordlige del af plantagen ligger Stenvad – 14 gravhøje – syv på henholdsvis nord og sydsiden af Gryde Å. Navnet ”Stenvad” kommer af, at der her var et vadested på adelvejen fra Ringkøbing i syd til Holstebro i nord. Her kom folk forbi med varer, som blev solgt på markedet i Holstebro. Vadestedet er stadig intakt, og mellem gravhøjene kan du se vejspor og hulveje. Ingen af højene er udgravede.
Allerede fra bronzealderen (omkring 1.800 år før vores tidsregning) begyndte beboerne omkring Ølgryde Plantage at dyrke de magre, vestjyske jorder. Skovene blev ryddet, jorden opdyrket og efter få år udpint og derpå opgivet. Nye marker blev ryddet, opdyrket og forladt. Og sådan blev det ved, så landbruget bredte sig over større og større arealer. Arealerne, som bønderne havde opgivet, blev invaderet af lyngen. Heden – det mørke, rødbrune tæppe – rullede langsomt ind over Vestjylland.
Ølgryde Plantages historie
Den lokale kraftcenter omkring Ølgryde Plantage var (og er stadig) Holstebro. Lige som Stenvad var Holstebro i første omgang et vadested – i Holstebros tilfælde var det over Storåen. Byen bliver første gang nævnt i 1274 som ”Holstatbro”, der på gammeldansk betyder noget i retningen af, ”hvor der er hul(ler) i en å”. Holstebro har dog eksisteret længere, da der er fundet potteskår, der kan dateres til 1100-tallet.
Bønderne i området omkring Ølgryde Plantage dyrkede jorden, men selv op i 1700-tallet var landbrugsteknologien ikke god nok til at få jorden til at give udbytte. Jorden blev dyrket i fire-seks år, hvorefter den skulle hvile i en længere årrække for igen at samle næring. Derfor var det nødvendigt med store arealer for at kunne sikre en høst hvert år. Både udmarken, eller heden og de hvilende jorder blev benyttet til græsningsarealer til kvæg, der var et sikrere udbytte end afgrøderne. Når kvæget skulle sælges, tog bønderne til Holstebro, hvis kreatur- og hestemarked siden middelalderen havde været blandt Jyllands største.
At bønderne var til stede omkring Ølgryde Plantage, viser resterne af hedegården Mikkelborg. Gården blev bygget i 1724 – og det endda på kongelig forordning. Regeringsapparatet omkring Frederik d. 4. så gerne, at den jyske hede blev opdyrket. Kongen var med på idéen, hvorfor han i 1723 med forordningen tilbød eventuelle hededyrkere en række friheder og skattelettelser. I det daværende Bøvling Amt meldte kun én mand sig. Og han byggede Mikkelborg.
Læs mere om Mikkelborg på hammerum-herred.dk
Staten køber heden
Allerede i 1891 blev hedearealerne omkring Mikkelborg og den nuværende Ølgryde Plantage opkøbt af staten. Opkøbene skete for at dæmpe sandflugten i området samt producere brænde og gavntræ til lokalbefolkningen. I forbindelse med statens overtagelse blev Mikkelborg nedlagt som landbrug. Gården blev i nogle år brugt som arbejderbolig for folk med tilknytning til Stråsø Plantage, men i 1950’erne blev Mikkelborg revet ned.
Nedrivningen af Mikkelborg faldt sammen med statens beslutning om at tilplante Ølgryde Plantage som produktionsskov. Men allerede under besættelsen blev der arbejdet i området, hvor lokale beboere gravede grøfter og diger rundt om området.
Tidslinje
100.000 år siden:
Den næstsidste istid former morænelandskabet, som dagens rester af bakkeøerne i Ølgryde Plantage vokser på.
20.000 år siden:
Under den sidste istid ligger israndlinjen ned midt igennem Jylland. Smeltevandet strømmer mod vest og er med til at opbygge de store vestjyske hedesletter, som omslutter bakkeøen, som Ølgryde Plantage vokser på.
11.700-6.000 f.v.t.:
Planter, buske og træer indvandrer til Danmark.
Ca. 11.000- ca. 1.800 f.v.t.:
Potteskår viser, at der har boet stenaldermennesker i og omkring Ølgryde Plantage.
1.700 f.v.t.-år 500:
Folk omkring Ølgryde Plantage dyrker heden.
1274:
Holsterbro bliver nævnt første gang i de historiske kilder.
1723:
Frederik d. 4. udsteder en forordning, der giver nye hedebønner særlige privilegier.
1724:
Mikkelborg bliver opført.
1891:
Staten begynder at opkøbe hede og landbrugsjorder i området omkring Ølgryde Plantage. Mikkelborg kommer på statens hænder.
1940-45:
Lokale bygger diger i området om det senere Ølgryde Plantage.
1950'erne:
Mikkelborg bliver revet ned. Tilplantningen af Ølgryde Plantage begynder.
1990'erne:
Ølgryde Plantage bliver udvidet.