Året rundt i Halskov Vænge og på Østfalster

Forår


Grævlingen føder 2-3 unger i løbet af vinteren. Men først i maj får de lov at komme uden for hulen.

Traner på træk på nordpå kan lægge vejen forbi Halskov Enge.

De hvide anemone blomstrer i Halskov Vænge, før bøgen springer ud. Også skovsyren viser sine hvide blomster med lilla åretegninger nu.

Hornfisken trækker ind på lavt vand for at gyde ved Ulslev Strand.

 

Sommer


Den lille spætmejse jagter insekter på stammer og grene af de gamle ege og bøge i Halskov Vænge. Fuglen klatrer også gerne med hovedet nedad, hvis det er nødvendigt.

Sommerfugle og guldsmede flyver i skoven.

I juli og august blomstrer lyse-siv. Blomsterne sidder på siden af stænglerne.

I skumringen kan du se flagermusene jage insekter i Lupinparken.

 

Efterår


Halskov Vænge er smukkest i efteråret, når bladene på træerne bliver gule og røde. Gravhøjene træder tydeligere frem, når træerne taber bladene, og skoven får en helt særlig fortidsstemning.

Der er masser af svampe i skoven. Artsrigdommen er stor.

Ederfugle trækker mod syd ved Falsters Østkyst. Det er nu, du kan fiske havørred fra stranden. I stille vejr efter en god østenstorm er det tid til at kigge efter rav ved Østersøen.


Vinter


Stadig mange svampearter i skoven om vinteren. Duehøgen jager i skoven og langs skovbrynet. Rovfuglen plukker fjerene af sit bytte, før den æder det. Finder du en bunke afplukkede fjer og dun i skovbunden, er det duehøgen, som har været på spil. I modsætning til ræven, som bider fjerene over, så de ser ud, som om de er klippet med en saks.