Historie - Halskov Vænge og Østfalster

Landskabet blev til ved issammenstød

Landskabet på Nord- og Østfalster fik sin endelige form for ca. 15.000 år siden. Det er blevet til ved sammenstød mellem ismasser fra flere verdenshjørner. På stranden ved Korselitse Mellemskov syd for Halskov Vænge kan du i klinten se skiftende lag af moræneler og smeltevandssand, som isen har aflejret. Vandreblokken ”Spejderstenen” i Halskov Vænge er kommet hertil med isen.

Oldtid

Marker i Halskov Vænge blev dyrket for 6.000 år siden

De mange oldtidsminder i Halskov Vænge og i landskabet omkring skoven fortæller om 6.000 års menneskelig aktivitet på dette sted. I bondestenalderen fra ca. 4.000 f. Kr. blev her drevet et primitivt landbrug. Områdets lette jord var fin til formålet.

Stendysserne markerede bøndernes ejendomsret til jorden og var dengang synlige i det åbne landskab.

Bronzealderens mennesker begravede urner i gravhøjene

I bronzealderen for ca. 3.000 år siden blev gravhøjene gradvis mindre. Samtidig begyndte man at brænde de døde og sætte urnerne ned i gravhøjene. Der er 72 af den slags gravhøje i Halskov Vænge.

Historie

Skoven måtte vige for ny landbrugsjord

I slutningen af middelalderen var behovet for ny landbrugsjord blevet så stort, at kystskoven måtte ryddes. På rydningerne opstod nye landsbyer som Halskov, Skjoldtrup og Bønnet. Dysser og gravhøje lod man dog i fred ved at pløje udenom. Ifølge folketroen var højene hjem for de ”underjordiske”, og dem ville man nødigt forstyrre.

Enkedronningerne fik Falster som pensionsordning

Op gennem middelalderen blev hele Falster gradvist overtaget af kongen. I 1600-tallet var der tradition for at tildele enkedronningerne Falster som en slags pension. Dronning Sophie, mor til Chr. IV, regerede over Falster i 43 år. Det er uden tvivl hendes fortjeneste, at skovene på Østfalster står den dag i dag. Hun havde brug for indtægterne fra tømmer, brænde, olden til opfodring af svin og andre produkter fra skovene.

Skoven solgt og udvidet sidst i 1700-tallet

Omkring 1760 var den danske statskasse tom. Derfor blev det meste af kronens jord sat på auktion. Falster blev delt op i ti godser og solgt. Industrimanden J.F. Classen (1725-92) fik godset Corselitze på Nordøstfalster. Efter hans død overgik hans formue til den velgørende institution Det Classenske Fideicommis, som fortsat ejer Corselitze. Sidst i 1700-tallet bestod Halskov Vænge af tre små skove. Det Classenske Fideicommis besluttede at bevare og udvide de tre skove med fortidsminder. Den nye fredskov blev indhegnet med jordvolde og de tidligere agre sået til med agern.

Romantikken reddede fortidsminderne i Halskov Vænge

Gravhøjene uden for skoven måtte lade livet for at give plads til et effektivt landbrug.

Men fortidsminderne inde mellem træerne blev reddet af romantikkens gennembrud omkring 1800. Efter nederlaget til englænderne i 1807 og statsbankerotten i 1813 havde danskerne behov for at vende et nostalgisk blik mod fortiden. Her var ”oldtids kæmpegrave”, som H.C. Andersen skrev, et stærkt symbol. Skovrideren skulle værne om kæmpehøjene, og Halskov Vænge blev en slags lystskov. Hensynet til fortidsminderne og landskabets skønhed gik forud for produktionen af træ. H.C. Andersen besøgte selv skoven i 1850.

Orkan forvandlede Halskov Vænge til vildnis

I oktober 1967 blev det sydlige Danmark ramt af en orkan. Det gik hårdt ud over Corselitzes skove. I Halskov Vænge væltede halvdelen af træerne, og en egentlig oprydning virkede uoverkommelig. Snart var de væltede træer overgroet med brombærkrat, og Halskov Vænge var forvandlet til et vildnis.

Fredning kom i vejen for ferieboliger

I 1971 ville Glostrup Kommune købe skoven for at bygge lejrskole og ferieboliger til pensionister. Det daværende Fredningsplanudvalg var imod. I 1972 blev der rejst fredningssag, og to år senere faldt afgørelsen: Det Classenske Fideicommis skulle afstå hele skoven minus en skovfogedbolig til staten for 350.000 kr.

Strandene ved Ulslev og Havlykke og Lupinparken overgik til staten i 1976

Strandene ved Ulslev og Havlykke og Lupinparken er små, grønne oaser tæt ved havet. Ulslev og Havlykke blev offentlig ejendom, da kyststrækningen imellem de to strande blev fredet. For at sikre adgang til kysten overtog det daværende Fredningsplanudvalg to arealer til p-pladser. Også området ved Lupinparken er oprindelig tænkt som p-plads. Da udvalget blev nedlagt i 1976, overgik arealerne til Miljøministeriet. I 2011-12 åbnede nye friluftspladser med forskellige faciliteter ved Ulslev og Havlykke.

Oprydning afslørede nye gravhøje

Så skulle der ryddes op. Det viste sig snart, at Halskov Vænge gemte på mange flere gravhøje end de få, som Nationalmuseet kendte til. De mest medtagne stendysser blev restaureret. For at undgå at fortidsminderne igen groede til i krat, blev der udsat får på højene. I 1988 åbnede et Naturcenter i den lille udstillingsbygning midt i skoven.

1700-tals landskab anlagt i Halskov Enge

Med købet af et husmandssted nordvest for skoven i 1989 lagde man grunden til Halskov Enge. Her er der siden skabt et overdrev, som afgræsses af køer. I 1990 blev der lagt sten ud på bakken for at give indtryk af et 1700-tals landskab. Sådan så her ud, før bønderne fjernede stenene, så de kunne dyrke jorden.