Forår
De første trækfugle kommer forbi, og nogle af dem raster undervejs. Nogle år kan du sidst på dagen se tusindevis af hvinænder. Mange rovfugle lægger vejen forbi, og hen imod april kan du være heldig at se traner på træk.
Måske kan du også høre rørdrummen pauke. Det lyder lidt, som når man puster ned i en flaske. Lyden kan høres på lang afstand. Citronsommerfuglen med sin klare gule farve er en rigtig forårsbebuder. I luften boltrer viberne sig i deres nærmest akrobatiske parringsflugt.
Der er masser af fugle på træk og fugle, der raster i vigen. Og i Nakke Skov blomstrer anemonerne.
Når forårssolen skinner, kan du meget vel støde på en snog eller en hugorm, der ligger på Hovvigvvej og soler sig. Firben er også ved at vågne op til dåd, og skrubtudserne yngler. Hannen er den mindste af de to.
Maj-gøgeurten og plettet gøgeurt blomstrer på de våde enge. I Nakke Skov springer bøgen ud. Fuglene har travlt med at synge for at lokke en mage til. I rørskoven kan du fx høre rørsanger og sivsanger, og sidst i maj kommer nattergalen. Når du først én gang har hørt dens karakteristiske sang, vil du altid kunne genkende den.
På gravhøjene blomstrer tjærenelliken. Når du rører ved den, kan du nemt forstå, hvorfor den har fået sit navn. Den er meget klistret.
De grønne frøer giver koncert ved aftentid. Det er som regel en højlydt affære.
Sommer
Der er liv og glade dage i rederne i skarvkolonien. Ungerne skal fodres. Du kan komme helt tæt på, men pas på, at du ikke får en fugleklat eller to i hovedet.
Nakke Skov står frisk og grøn. Nu er egen også sprunget ud, og dyrene har fået unger. Du kan være heldig at se både rålam og rævehvalpe. Den rødryggede tornskade spidder de fangne insekter på tornene på overdrevets tjørnebuske.
Det er rigtig blevet sommer, og der er masser af sommerfugle. Langs vejene kan du se flere forskellige arter af bl.a. randøjer og blåfugle.
I skoven kan du plukke moreller. Der er rigtig mange. Allerede ved P-pladsen ved Nakke Østvej finder du de første træer. Der er stille i skoven. Du kan næsten få den helt for dig selv. Især hvis vejret er godt, og folk tager på stranden.
Vadefuglene er allerede på træk sydpå, og mange raster i vigen for at fylde fedtdepoterne op, inden de tager det næste ryk på vej mod vinterkvarteret.
Lyngen folder sit lilla tæppe ud over dele af Slettemose Overdrev. Langs vejene blomstrer hjortetrøst. Den tiltrækker masser af sommerfugle, fx admiral, dagpåfugleøje og nældens takvinge.
Efterår
Nu er der masser af brombær at plukke. De findes især langs vejene, så det er bare om at komme i gang. Du er velkommen til at plukke til dit eget forbrug. Det samme gælder æblerne, som der også er mange af.
Skoven begynder at iklæde sig sine smukke efterårsfarver. Dyrene har travlt med at spise sig og fede inden vinteren og samle forråd til vinterens mere magre tider.
De store fugletræk kommer i oktober. Du kan bl.a. se masser af rovfugle, men også mange forskellige ænder og gæs. Hvis det har været et vådt efterår, kan du også gå på svampejagt i skoven. Her er mange gode spiselige rørhatte.
Bladene er faldet af træerne, og frosten har slået til. Nu kan du høste slåen til snaps eller saft. Slåen skal helst have fået lidt frost, før den får den rette sødme. Sangsvaner fra det høje nord begynder at ankomme for at tilbringe vinteren her.
Vinter
Nu er det snart jul. Du kan samle kogler, grene og svampe i skovbunden. Men husk at du kun må tage, hvad der ligger på jorden.
Hvis vinteren ikke er for streng, raster mange fugle i Hov Vig. Det er fx sangsvanen og Canadagåsen. Mellem december og marts er der flere hundrede. Og det er et helt specielt syn, når 500-700 Canadagæs og sangsvaner kommer retur ved solnedgang efter at have været en tur omkring Klint for at spise gulerodsrester.
Havørnen kommer af og til forbi ved vintertide. Og på en stille frostklar dag kan du ofte se den blå kærhøg på jagt efter mus. Hvis der er sne, er det lige det rigtige tidspunkt at gå jagt efter dyrespor. I sneen kan man følge dyrenes spor. Måske har ræven været på jagt, og hvis der er blodspor i sneen, kan du se, at han har haft heldet med sig.
Læs mere om dyrespor i vinterlandskabet
Rævene har rolletid – det vil sige parringstid. Og du kan være heldig en aften i januar-februar at høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand.