1. Hovvigvej
Bønderne fra Nakke anlagde vejen tværs over Hov Vig gennem det lavvandede vådområde for at spare den lange vej udenom, når de skulle til Nykøbing. Vejen krydser fuglereservatet og er dermed en enestående mulighed for at komme helt tæt på fuglene. Mange fuglekiggere og fuglefotografer lægger vejen forbi.
Med lidt held kan du om foråret se havørnen ud over vigen, men husk også at kigge ned. På selve vejen ligger der tit en snog eller hugorm og soler sig.
Du kan også se på fugle i læ for vejr og vind i Bådhuset og fra fugletårnet. Eller du kan tage gode billeder fra fotoskjulet, der ligger mellem fugletårnet og Bådhuset. Skulle du blive sulten undervejs, er der sommer og efterår masser af vilde æbler, kirsebær og brombær at spise i vejkanten.
2. ”Ålekongens Slot”
Her lå det, der blev kaldt "Ålekongens Slot" eller bare "Slottet". Det var en pompøst udseende ejendom med store udskårne træfisk på tagrygningerne. "Slottet" blev revet ned for mange år siden. Da staten i 1979 købte området blev de gamle staldbygninger omdannet til bolig. Efter en brand pga. et lynnedslag i sommeren 2017 er også staldbygningerne revet ned.
3. Det lille rygehus
Da den gamle dæmning brød sammen efter en voldsom storm i 1902 og vandet oversvømmede vigen, gik der et par år, inden man fik repareret dæmningen og lukket hullet ud til fjorden. I den mellemliggende periode var der åbenbart kommet så mange ål ind, at man opgav landbruget. Det var begyndelsen til et lokalt åleeventyr og ålekongens storhedstid.
Det lille gule hus med tegltag er et minde om åleeventyret i Hov Vig. Det blev brugt til at ryge ålene.
4. Bådhuset
Bådhuset ligger ved den gamle slusebro. Hvis dæmningen ikke var brudt sammen i 1902, ville der have været marker på begge sider af broen. I stedet kom der ål ind i vigen. De blev fodret med slagteriaffald fra Nykøbing Slagteri og hakkede saltvandsfisk fra fjorden, så de kunne vokse hurtigere.
Tidligere husede Bådhuset 3-5 små jagtpramme, men i dag er jagt ikke længere tilladt, og nu kan du i stedet hente information om naturområder i Odsherred og sidde og se på fuglene i fred og ro. Gråand, knopsvane, blishøne og toppet lappedykker holder til i nærheden, og i vandet er der store karper og stimer af skaller.
5. Skarvkolonien
Hov Vig huser en af de største skarvkolonier i Danmark. Antallet af reder varierer fra år til år. I 2019 var der 677 reder.
Normalt har skarverne kolonier på øer og andre svært tilgængelige steder, men her kan du komme helt tæt på – eller så tæt, som du tør, inden du får en fugleklat i hovedet. Der er altid masser af liv i kolonien. Især i maj og juni, hvor ungerne skal fodres, er der fuld gang i alle rederne.
6. Fuglekøje
10-20 meter fra stien kan du se en lang, lav vold. Det er resterne fra en såkaldt fuglekøje, der er blevet brugt til at fange fugle i. Ordet køje kommer af det hollandske kooi, der betyder fælde eller ruse. Køjen bestod af en indhegnet dam, hvor tamænder lokkede vildænder til. Ænderne blev så jaget ind i en overdækket kanal, hvor de blev fanget. Fuglekøjen i Hov Vig har så vidt vides kun været brugt til ringmærkning af fugle.
7. Fugletårnet
Fra fugletårnet har du en fantastisk udsigt over hele reservatet. Det solide tårn kan rumme ca. 25 mennesker og giver læ for vejr og vind. Det er bygget af eg, og taget er af thujaspån.
Oppe i tårnet kan du på den ene side se helt ind til havnen i Nykøbing og til den anden se vandtårnet i Rørvig. Men vigtigst af alt. Du er helt tæt på fuglene. I alt er der registreret 267 arter i området. Blandt de fugle du kan se fra tårnet er viber, fiskehejre, ænder og gæs.
Se de seneste fugleobservationer på dofbasen.dk
8. Slettemose
Når du kommer over Hovvigvej til Nakke, vil du på højre hånd se Slettemosegård og det store overdrevsareal med navne som Slettemose, Slette Agre og Slette Eng. Arealet er alt i alt på 70 ha. Ordet slette kommer af, at jorden var så slet, at det dårligt nok gik at opdyrke den.
Da de fleste gårde i Nakke blev flyttet ud som led i landboreformerne i 1798, ”vandt” Peder Jenssøns enke ved en lodtrækning jorden ud mod Hov Vig. Jorden havde aldrig været gødet, og det må have været noget af en nitte. Gården fik da også navnet Slettemosegård. I 1995 købte staten jorden til Slettemosegård. Selve gården er i privat eje.
Store dele af jorden har ligget som græsareal i mange år, og det betyder, at området har beholdt sin karakter af et overdrev. Dermed er den særlige flora og fauna, der hører til overdrevet, bevaret eller genskabt.
Kreaturer og heste græsser på overdrevet. Og fuglearter som fx vibe og rødben er kommet tilbage. Grågæs græsser på engene, og der er kommet frøer og snoge.
9. Enebærheden
Overdrevet har tidligere været mere eller mindre dækket af lyng. I dag er der ikke så meget lyng tilbage. I stedet er der enebær på enebærheden.
Køerne har ikke kunnet holde de stikkende enebærbuske nede, og siden har eg, abild og rose spredt sig.
I dag græsser kreaturer på enebærheden, og tanken er at lade enebærbuskene sprede sig til en større del af overdrevet, hvor der i dag græsser heste og køer.
10. Den grønne kile
Fra Slettemose ned over Slette Eng går et vandløb ned mod Isefjorden og danner en grønne kile i det karrige landskab. Det er en gammel fjordarm, der udtørrede omkring vikingetiden.
Havvandet dækkede dengang hele det lavtliggende landskab fra den nuværende fjord til Mårbjerg. Den nedre del af vandløbet ud mod fjorden var tidligere rørlagt, men er i dag en åben grøft. På den måde har man genskabt landskabet, som det så ud i 1800-tallet.
11. Udsigten fra Mårbjerg
Fra Mårbjerg har du en enestående udsigt ud over Odsherreds bølgende landskab. Du kan se ud til Isefjorden og til Nykøbing. Du kan også se de gamle kystskrænter, hvor der har ligget en stribe af gravhøje fra bronzealderen, 1.500-800 år f.v.t.
Nogle af gravhøjene kan stadig ses i landskabet, hvor de i århundreder har ligget som små oaser i de dyrkede marker. Her har mange af de oprindelige planter fra overdrevet overlevet. Fx tjærenellike, harekløver og gul evighedsblomst.
12. Den unge Nakke Skov
Nakke Skov er en ny skov, der blev plantet i 1994. Hvor der tidligere lå marker, står der i dag en skov på 60 ha med bøg, eg, ask og fuglekirsebær samt fyrretræer, rødel og douglasgran. På sydsiden af skoven stikker tunger af skovbryn med eg, slåen og æbler ud i overdrevslandskabet, hvor dyrene græsser. Du er velkommen til at plukke af bærrene til dit eget forbrug.
I skoven har man også genskabt en lang række vandhuller/søer, som tidligere har været drænet bort.
Mange dyr har allerede taget skoven i besiddelse. Udover rådyr er der ræve, harer og fasaner samt mange forskellige småfugle.
13. Det tilsandede stendige
Da staten købte Mårbjerggård i 1994, lå der høje sandvolde i terrænet. Det viste sig, at der nedenunder lå gamle stendiger. Det er flyvesand, der har begravet de gamle stendiger. Sandflugt var et problem i århundreder for området ved Rørvig og Nakke-halvøen. Stendiget her er bygget efter 1800.
14. Bytyren
På de gamle kort kaldes stedet Tyreeng. Det var her Nakkes bytyr græssede indtil omkring år 1800.
Tyren var landsbyens eneste tyr og ophav til alle kalve i området. Om vinteren blev den passet af gårdmændene på skift, og der faldt bøder, hvis tyren ikke var i ordentlig stand ved det årlige syn.