Historie - Køge Bugt

Karlstrup Kalkgrav

De fleste landskaber i Danmark er skabt af isen under den sidste istid for ca. 13.000 år siden. Men i Karlstrup Kalkgrav er der spor af en endnu ældre fortid. Nærmere bestemt 65 millioner år tilbage, da en kæmpemæssig meteor bragede ned ved det, der i dag er Mexicos Yucatan-halvø, og var med til at give dødsstødet til dinosaurerne.

Meteoren målte 10-12 km i diameter og bragede gennem atmosfæren mod jorden med en fart af 20 km i sekundet. Den forårsagede en naturkatastrofe af et omfang, som man dårligt kan forestille sig.

På bare 18 timer rullede en ildstorm rundt om hele jordkloden og tog livet af det meste liv på jorden. Jordskælv og kæmpe tsunamier opstod, og temperaturen faldt med ti grader efter katastrofen og i de nærste årtier, fordi solen ikke kunne trænge igennem støvskyen, der indhyllede jorden.

Beviset i kalkgraven

Teorien om meteornedslaget var i mange år omstridt, men beviset findes lige her i det nordøstlige hjørne af Karlstrup Kalkgrav, hvor man finder et ganske få centimeter tykt lag såkaldt fiskeler nogle meter under søens smukke blå overflade.

Det indeholder bl.a. fiskeknogler fra de fisk, der blev slået ihjel ved nedslaget – men også betydelige mængder af grundstoffet iridium, der fortrinsvis kendes fra meteorer. Laget af fiskeler findes også på Stevns Klint, der af samme årsag er på listen over enestående verdensarv. Det var et internationalt forskerhold med dansk deltagelse, der var med til at bevise, at det var meteor-nedslaget, der var en af hovedårsagerne til, at dinosaurerne uddøde.

Laget af fiskeler markerer overgangen fra kridttiden til tærtier – eller den palæogene tidsperiode. Det var her, at små overlevende pattedyr udviklede sig og efter millioner af år førte til udviklingen af mennesket.

Forsteninger og hajtænder

Mange geologer valfarter til Karlstrup Kalkgrav, men man behøver ikke være geolog for at få glæde af fortiden i den gamle kalkgrav. De lyse skrænter er spækket med spor fra fortidens liv. I skrænterne findes masser af fossiler. Du skal være svært uheldig, hvis du ikke finder forsteninger af nogle af de dyr, der levede på bunden af havet for 55-65 millioner år siden. Det kan bl.a. være muslinger, koraller eller søpindsvin. Men du kan også være heldig at finde lange spidse og mange millioner år gamle hajtænder.

2000 meter kalk

Kalklaget ved Karlstrup Kalkgrav er op til 2.000 meter tykt og blev dannet i Kridttiden for op til 100-65 millioner år siden og i Danien-tiden for 65-60 millioner år siden. Tidsalderen Danien er opkaldt efter Danmark. På det tidspunkt var store dele af Danmark dækket af hav, hvor der levede forskellige dyr og alger. Når de døde, sank de til bunds, og det er dem, der har dannet det tykke lag af kalk.

Kalkbruddet

Det var kammerherre Carlsen fra Gl. Køgegård, der begyndte at bryde kalk i Karlstrup i 1843, og i 1879 blev kalkgraven solgt til A/S Karlstrup Kalkværker. Kalken blev brændt og blandet med vand og blev til læsket kalk. Når man blander læsket kalk med sand bliver det til mørtel, som man bruger til byggeri.

I 1957 overtog Aalborg Portland Cementfabrik Karlstrup Kalkgrav. Man regner med, at der indtil ophøret i 1975 blev brudt 3,5 millioner tons kalk. Kalken blev sammen med ler brændt til cement på en cementfabrik, der lå lige syd for kalkgraven.

En naturperle

Indtil 1975 var der travl aktivitet med gravemaskiner og lastbiler i graven. I dag er det en naturperle ejet af Naturstyrelsen. Vandet har fået lov til at sive tilbage i graven og er blevet til en op til 14 meter dyb sø på ca. 6 hektar med en omliggende naturområde – i alt 30 hektar. Søen er med sine smukke blå og grønne farver Sjællands klareste sø. Vandspejlet ligger 4 meter under havets overflade, og for at fastholde det, pumpes der hvert år 600.000 m3 vand bort. Man kan gå rundt om søen ved søkanten og oppe på skrænterne.

Ølsemagle Revle

Køge Bugt råder over andre naturperler. En af dem er Ølsemagle Revle – en såkaldt barriere-ø – hvis historie i forhold til Karlstrup Kalkgrav er kort og udramatisk.

Ølsemagle Revle er en 3 km lang sandrevle, der er skabt af materiale, der er aflejret af havet i den rolige, indre del af Køge Bugt. Ud til havet består revlen af en lang sandstrand med klitter. Mellem revlen og kysten er der opstået en lagune.

For 100 år siden fandtes revlen, der i dag er landfast, overhovedet ikke. De første småøer dukkede op i årene mellem 1895 og 1907. I 1937 viser kort en ca. 1300 meter lang ø og seks mindre øer.

Siden er den nordlige del – Staunings Ø – blevet landfast, og i 1969 byggede man en dæmning ud til den sydlige del af revlen, hvor der i dag er en dejlig ugeneret badestrand. Den sydligste del af revlen blev landfast med Køge Nordstrand for en del år siden.

Bag sandstranden og klitterne ligger lagunen med sin rørskov og et voksende moseagtigt område, der græsses af får for ikke at gro til. Med tiden vil lagunen gro til og blive helt landfast med Sjælland. Og eksperterne mener, at der om et uvist antal år sandsynligvis vil dukke en ny revle op i Køge Bugt og danne en ny lagune. Naturen er dynamisk.

Karlslunde, Karlstrup og Engstrup Moser

Det er Karlslunde, Karlstrup og Engstrup Moser et bevis på. Det er nemlig en tilgroet strandlagune fra en tidligere revle i Køge Bugt. Gennem årtusinder er indsøen groet til med tørvemos og rørskovsplanter, og området er langsomt blevet omdannet til mose og derefter til eng med en mosaik af forskellige typer natur. Det, der i dag er Trylleskoven og ligger øst for moserne ud til Køge Bugt, var dengang en barriere-ø.

Fortiden som barriere-ø med lagune kan arkæologerne bekræfte. I forbindelse med Banedanmarks sporarbejde og udvidelse af motorvejen er der foretaget en række udgravninger i moserne.

Byggeboom i stenalderen

Her har man fundet adskillige bopladser, der stammer tilbage fra overgangen fra jægerstenalderen til den tidligere bondestenalder ca. 4000 år før vor tid. Nogle af bopladserne lå på det, der på det tidspunkt var en barriere-ø. Andre har ligget inden for smålagunerne. Ved bopladserne har arkæologerne fundet massevis af flintredskaber og affaldsflint.

Det har været et rigtig godt sted for jagt og fiskeri, og selv efter at bondestenalderens mennesker er begyndt at dyrke landbrug har de fortsat med at jage og fiske i området.

I jernalderen har bebyggelserne boomet i området. Vi ved fra rige gravfund – bl.a. Ishøjfyrsten – at der har været et magtcentrum nord for moserne ved Ishøj og et andet ved Stevns i årene efter Kristi fødsel.

Fredet for eftertiden

Området udgør i alt 123 ha og er i dag fredet. Målet er i de kommende år at føre de eksisterende vandløb tilbage til et mere naturligt slynget løb. Dermed vil man gøre området mere attraktivt for besøgende og samtidig være med til at sikre de bebyggede områder mod oversvømmelser.

De nye skove

Køge Bugt motorvejen skærer igennem Naturstyrelsens arealer. Vest for motorvejen er der vokset ny skov op. Det er Karlslunde Skov og Firemileskoven. Naturstyrelsen begyndte at plante skov – i alt 85 ha – i 1982. Skoven er en lys, åben løvskov med mange buske. Desuden er mange af de gamle frugtplantager bevaret, så man frit kan plukke æbler, pærer og hyldebær.

Greve Skov

Flere skove er på vej. I Greve Skov blev de første træer plantet i 2006 på landbrugsjord. Siden er der plantet mange tusinder træer til skoven, der vil blive på 205 ha. Træerne er plantet med maskine, og der kan sættes ca. 10.000 træer på en enkelt dag. Der er plantet ca. 3-4000 træer pr. hektar. Fortrinsvis eg men også masser af andre løv- og nåletræer. På listen er der 27 forskellige arter.

Endnu er træerne så små, at rasp, valmuer og nelliker vokser dem over hovedet. Det er mest lærkens glade triller man hører på en forårsdag, men rådyrene har allerede fundet vej til den nye skov. Om ti år vil træerne være så store, at kronerne lukker sig mod hinanden.

Tune Skov

Tune Skov er endnu nyere. Her blev de første træer sat i 2011, og skoven forventes at vokse op over de næste 20-30 år. På nuværende tidspunkt har Naturstyrelsen opkøbt 55 ha til ny skov, men når skoven står færdig vil den blive på i alt 240 ha. Ligesom i Greve Skov satser man på stor variation og mange muligheder for aktiviteter for skovens gæster.

I begge skove vil der blive plantet mange valnøddetræer ligesom der vil blive sat hindbær, brombær, hassel og hyld, så skovgæster kan forsyne sig. Der vil også blive anlagt bålpladser og legemuligheder for børn samt hundeskove. I begge skove er der allerede indhegnet områder, hvor hunde kan løbe løs.

Begge skove vil blive drevet økologisk, og et af formålene med skovene er at beskytte grundvandet i området.