Hent pdf-kort over seværdigheder
Oplevelser ved Køge Bugt
1. Karlstrup Kalkgrav
Mere end 100 års kalkbrydning har skabt et kæmpe hul i kalken. Men hvor der før var gravemaskiner og lastbiler i bunden af Karlstrup Kalkgrav, er der i dag den smukkeste, klare blågrønne sø med det reneste vand på Sjælland. En sø du kan dykke i eller bare gå en tur rundt om.
Bemærk! Vandet er ofte meget koldt tæt under overfladen, så Naturstyrelsen kan ikke anbefale, at man bader i søen.
Rundt om kalkgraven er der vokset skov og krat op, efter at man holdt op med at bryde kalk. Hele området udgør 30 ha og er en rigtig naturperle.
Fra de stejle skrænter kan du kigge ned i en geologisk lagkage, der fører dig 65 millioner år tilbage i tiden. Et stykke under søens overflade har man nemlig fundet det lag med fiskeler, der er beviset for den katastrofe, der ramte jorden for ca. 65 millioner år siden og var med til at give dødsstødet til dinosaurerne. Det var en kæmpe meteor, der ramte Yucatan-halvøen i Mexico og udslukkede en stor del af livet på jorden.
Du kan også gå på jagt efter 50-55 millioner år gamle fossiler af fx søpindsvin, muslinger eller koraller. De levede på bunden af havet, der dengang dækkede Danmark, men nu er de blevet til kalk. Eller du kan finde knivskarpe, krokodilleagtige hajtænder, der er ligeså gamle. Et godt sted at lede er på vestsiden af kalkgraven. Du behøver ikke engang hugge i kalken. Bare prøv at lede i det løse kalk. Du skal være meget uheldig, hvis du ikke får en 55 millioner år gammel souvenir med dig hjem.
Læs folder om geologi og fossiler i Karsltrup Kalkgrav
2. Ølsemagle Revle
Du kan komme ud til Ølsemagle Revle via en dæmning midt på revlen. Først passerer du lagunen med sin tætte rørskov, der myldrer af fugleliv. Siden passerer du de fugtige strandenge for efter et øjeblik at nå klitterne og den dejlige badestrand, som du nærmest kan få helt for dig selv. Mod syd kan du se Køge, men her på Ølsemagle Revle er du midt ude i naturen.
Her er et rigt fugleliv. Sangfugle, vadefugle, ænder, gæs og masser af rovfugle, der er på jagt efter mus. Mange af fuglene yngler på revlen og i lagunen indenfor, men endnu flere bruger den som rasteplads, når de er på træk. Der er masser at kigge på, og hvis du er rigtig heldig får du den gule vipstjert at se.
Ølsemagle Revle er i dag et fredet vildtreservat. Og i yngletiderne mellem 1. april og 15. juli er der ikke adgang til spidserne på revlen. Hunde må heller ikke tages med i yngleperioden og resten af året kun i snor.
3. Staunings Ø
Staunings Ø er den nordligste del af Ølsemagle Revle. Det var en af de øer, som revlen bestod af, og den er ligesom resten af Ølsemagle Revle dannet af sand, der er aflejret af havet i det indre af Køge Bugt.
I dag er Staunings Ø en halvø, og der er flere adgangsveje til øen, der udover en fin sandstrand byder på et rigt fugleliv. Her kan du opleve, hvordan naturen hele tiden udvikler sig. Fra en lille sandrevle ude i bugten er der dannet en fin sandstrand med klitter, lagune med rørskov og strandenge og skov. En dag vil lagunen helt gro til og forsvinde, og mange mener, at der en dag vil vokse en ny revle op ude i bugten og føre til en ny lagune.
Det var daværende statsminister Thorvald Stauning, der indviede broen til Staunings Ø i 1941. Og en historie fortæller, at det var Politikens chefredaktør Cavling, der fandt på navnet Staunings Ø. Da han i anledning af indvielsen af broen ringede til den lokale sognerådsformand for at høre, hvad øen hed, fik han at vide, at den hed ikke noget. ”Så kalder vi den Staunings Ø”, bestemte Cavling. Og derved blev det.
4. Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser
Moserne, der ligger lige øst for motorvejen, er i virkeligheden en gammel lagune som den, der i dag ligger inden for Ølsemagle Revle. Ligesom lagunen inden for Ølsemagle Revle, der langsomt bliver til mose og strandeng, er Karlstrup, Karlslunde og Engstrup moser også gammel havbund, der langsomt er blevet til land. Du kan tydeligt se, at der er tale om gammel havbund. Fx kan du se på mosegrisenes skud, at de tit indeholder muslingeskaller.
I dag er moserne store åbne områder. Det skyldes, at Naturstyrelsen lader køer, heste og får græsse på arealerne. Ellers ville de gro helt til i krat og skov. Man arbejder på at føre vandløbene i området tilbage til deres naturlige løb. Det skal være med til at sikre en mere naturlig biotop samt en bedre afvanding af lokalområdet ved kraftigt regnfald.
Om foråret kan du tage på nattergaletur. Men du kan også høre gøgen kukke. Lærker og viber yngler i området, og i træktiden søger store fugleflokke føde i engene. I det tidlige forår kan du også opleve store dele af engene dækket af et gult tæppe af hulkravet kodriver.
5. Firemileskoven og Karlslunde Skov
Vest for motorvejen er de nye skove Firemileskoven og Karlslunde Skov vokset op i løbet af de sidste 20-30 år. Det er lys og åben løvskov med mange buske. Resterne af gamle frugtplantager er bevaret, så du kan plukke æbler, pærer, hyldebær og brombær, når der er sæson for det.
Ved frugtplantagen i midten af området lå der tidligere en stor gård – Engstrupgård. Den er revet ned, og resterne af den er gemt i den langstrakte bakke, der sammen med høje bøge- og lindetræer omkranser en grillplads. Grillpladsen er til fri afbenyttelse, og bakken er en populær kælkebakke om vinteren, når der er sne.
Tværs igennem Karlslunde Skov går et dalstrøg, der adskiller sig fra det øvrige landskab. Det kaldes Ellesmad, og der har tidligere gået en dyb dal, der siden istiden er blevet fyldt op med sand og tørv. Under 2. verdenskrig blev der gravet tørv i området, og søen lige øst for motorvejen stammer fra tørvegravning under 2. verdenskrig.
Selv om skoven er ung, er den allerede fuld af dyr. Der er fx rigtig mange rådyr. De sætter pris på afvekslingen mellem skov og åbne områder.
Midt ned igennem skovene anlægges den nye togbane mellem København og Ringsted, men der bliver bygget en bro over sporet, så skovens gæster kan passere.
6. Greve Skov
Hvis du vil se, hvordan en ny skov bliver til, så kan du besøge Greve Skov. Ved første øjekast ser det mest ud som marker med masser af ukrudt, men tæt på får du øje på lange rækker af små træer. Ikke højere end at rasp, valmuer, nelliker og andre af markens vilde planter kan konkurrere. Og under den åbne himmel er det først og fremmest lærken, du hører.
Men om ti år vil træerne være så store, at kronerne når hinanden. Der er plantet 27 forskellige arter. Både løv- og nåletræer. Træerne bliver plantet med maskine – op til 10.000 pr. dag og 3-4000 pr. ha. I alt skal skoven blive på 205 hektar, så der skal plantes mindst en halv million træer, før skoven er færdigplantet.
7. Tune Skov
Tune Skov er endnu yngre end Greve Skov. De første træer blev sat i 2011, og på nuværende tidspunkt er der plantet træer på 55 ha. Når skoven er færdig, bliver den på ca. 260 ha, hvoraf ca. 30-40 procent bliver åbne arealer. Der bliver anlagt et net af stier i skoven, og man vil forsøge at genskabe gamle vådområder, så naturen bliver mere spændende for skovens gæster.
Ligesom Greve skov skal skoven drives uden brug af gødning og pesticider. Og der vil blive lagt vægt på variation og mange frugt- og nøddetræer. Bl.a. vil der blive plantet en valnøddelund til glæde for både dyr og mennesker. Der skal også plantes hindbær, brombær, hassel og hyld, så der bliver noget at plukke på skovturen.
Der vil også blive lavet bålpladser, lege- og motionsmuligheder, og så vil der blive indrettet særlige hundeskove, ligesom man vil gøre det attraktivt at ride i skoven.