Historie - Skovene ved Storebælt

Anlægningen af nye skove

Bakkely Skov blev til i 1996, hvor der i løbet af et par år blev plantet 62 ha (0,6 km²) skov lige syd for Vemmelev. I 2005 kom Højbjerg Skov på 70 ha (0,7 km²) ved Korsør Station, og i 2006 blev Kobæk Skov plantet på et 95 ha stort område (næsten 1 km²) mellem Skælskør og Kobæk Strand.

Store dele af Slagelse Kommune er et skovfattigt område, fordi landbrugsjorden er særdeles frugtbar. Folketinget besluttede i 1989, at Danmarks skovareal skulle fordobles fra ca. 12 % til 25 % i løbet af en skovgeneration, dvs. 80-100 år. Den målsætning er senest gentaget i Danmarks Skovprogram fra 2018 hvor 20-25 % af Danmarks areal skal være skovlandskaber inden udgangen af 21. århundrede. Det var oplagt at rejse ny skov også i Slagelse Kommune, og både Højbjerg Skov og Kobæk Skov er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune.

Der er flere grunde til at plante flere og nye skove. De nye skove giver måske særligt bybefolkningen bedre muligheder for friluftsaktiviteter og bedre muligheder for oplevelser i naturen. Skovture er et af danskernes mest benyttede friluftstilbud, og det er attraktivt at bo tæt på en skov. Samtidig giver de nye skove bedre levesteder for dyr, når biodiversiteten øges med et væld af forskellige planter. Og sidst - men ikke mindst – sikrer det rent drikkevand. Når landbrugsjorden braklægges stopper gødskning og sprøjtning, og når Naturstyrelsen planter ny skov, bliver der hverken brugt gødning eller sprøjtemidler.

For 30 år siden var det kutyme at plante træer over hele området, når man plantede ny skov. Nu tilplantes ca. 75 % af arealerne, og der gøres plads til åbne områder med vandhuller og græsarealer – overdrev er blevet en mangelvare i Danmark. I tilfældet med Kobæk Skov er der også blevet genskabt et vådområde, der tidligere var drænet til landbrugsjord.

Selv om skovene ved Storebælt stadig er unge skove, er de allerede ved at blive spændende økosystemer, som vil blive endnu smukkere med årene. Skovene er tilplantet med især løvtræer som eg, bøg, ask, lind, birk og fuglekirsebær, men også lidt nåletræ, der giver dyrene gode skjulesteder om vinteren.

Tårnborg Borgbanke og Halseby Sø

Det kan virke lidt underligt, at Tårnborg Kirke står i ensom majestæt på en bakketop. Hvor er den landsby, som kirken skulle servicere? Da kirken blev bygget i 1200-tallet, var der faktisk en boplads mellem kirken og Korsør Nor, og der var endda en borg på Tårnbjerg, som Valdemar den Store (konge 1157-82) lod bygge. Samtidig opførte han en borg på Sprogø og i Nyborg for at kunne kontrollere sejladsen på Storebælt. Tårnbjerg var dengang omgivet af vand på tre sider, fordi Halseby sø var en del af Korsør Nor.

Kongebreve udstedt på Tårnborg fra 1254 og hundrede år frem fortæller, at kongerne brugte Tårnborg og førte regering herfra i den tidlige middelalder. Voldstedet har rester efter en ringmur på ca. 30 x 30 meter, og i midten ses brolægning omkring et kvadratisk tårn på 8 x 8 meter. Inden for ringmuren har der været tre mindre bindingsværkshuse.

Efter 1350 mistede borgen sin betydning, fordi det kun var de fladbundede vikingeskibe, der kunne sejle ind i Korsør Nor til Tårnborg. Handelsskibene var blevet meget større, og de lagde til i Korsør. Derfor blev borgen revet ned og byggematerialerne brugt til Korsør Slot, hvor der stadig står et tårn tilbage ved indsejlingen til Korsør Nor.

Status på skovrejsning i hele Danmark

Hvordan er det gået med skovrejsningen, siden Folketingets beslutning i 1989? Dengang var Danmarks skovareal på ca. 12%, og målet er at nå op på ca. 25% skov inden år 2090. Det svarer nogenlunde til, at der skal plantes 40-50 km² ny skov hvert eneste år. Siden skovrejsningsordningens start i 1989, har det været svært at nå op på det ønskede mål. Den målsætning er senest gentaget i Danmarks Skovprogram fra 2018 hvor 20-25 % af Danmarks areal skal være skovlandskaber inden udgangen af 21. århundrede. I skovrejsningens første årti fra 1989-98 blev der årligt plantet knap 18 km² skov i gennemsnit. I 1997 blev tilskudsordningen til privat skovrejsning forbedret, og siden er især den private skovrejsning steget kraftigt, så der årligt rejses ca. 30 km² ny skov.

Skovrejsningen blev i starten set som et redskab mod overproduktion i landbruget og knaphed på træ – Danmark importerer ca. 75% af forbruget af træ (Især forbruget af træflis og træpiller til opvarmning er stigende). Nu er målene med skovrejsning især at etablere skove, der kan være til glæde for folk i de store byer, så byboerne også har hurtig adgang til skove med mulighed for at vandre, cykle og andre udendørsaktiviteter i den friske luft. Skovrejsningen skal også sikre rent grundvand, forbedre levemulighederne for dyre- og plantelivet, samt forøge lagringen af kuldioxid (CO₂) i skovene.

Det samlede danske skovareal er nu på ca. 630.000 ha (6300 km²) – et areal der nærmer sig Sjællands (7031 km²). Rundt regnet udgør de danske skove næsten 15% af Danmarks samlede areal.