Dyr
Der er set flokke på over 300 krondyr i Gludsted Plantage, og der er formentlig i alt over 500 krondyr i området. Den alt overskyggende dyre-oplevelse i Gludsted Plantage er altså muligheden for at opleve de flotte dyr. En voksen kronhjort måler op mod halvanden meter i skulderhøjde og er Danmarks største pattedyr til lands. Hjorte i 8-12 års-alderen har de største gevir. Et gevir kan veje over 10 kg og have flere end 20 ender (takker på gevirerne).
Mens rådyr ofte færdes alene, opleves krondyrene i rudler (flokke), hvor antallet varierer kraftigt afhængig af årstiden. Om foråret går hinderne (hunnerne) i en periode alene med deres kalve, inden de igen søger flokken – ofte små flokke af hinder med familiebånd. Hjortene (hannerne) er gode venner og går i større flokke om foråret og det meste af sommeren, men i slutningen af august og begyndelsen af september bliver de meget uselskabelige over for andre handyr. Der starter brunstkampen mellem hjortene om at brøle kraftigst for at samle en hel flok hinder og være parat til parringen, der skal ske i løbet af et døgn med hver enkelt hind. En udmattende øvelse for selv den stærkeste hjort, der skal brøle, kæmpe for at holde andre hanner væk og parre sig i måske op til halvanden måned, fordi hinderne også har en periode med efterbrunst, hvis de ikke er blevet befrugtet. Her vil det ofte være yngre hjorte, som får en chance.
Efter brunsten går hjortene i en periode for sig selv for at samle kræfter, inden de igen søger flokken af andre hjorte. Hinderne søger straks sammen med kalvene i flokke.
Krondyrene gemmer sig ofte i områder med bjergfyr, men især morgen og aften er der gode chancer for at opleve flokke af krondyr mange steder i Gludsted Plantage – benyt fx observationstårnene ved Stjernen (3 på kortet) og Engvejsheden (5 på kortet).
Det høje antal af krondyr er ikke helt uproblematisk for landmændene tæt ved plantagen. Krondyr kan finde på at lave et rend-sammen på markerne, og de er også temmelig glade for at spise kartofler. Og i selve plantagen er det nødvendigt at indhegne nyplantede træer.
Bestanden af krondyr bliver reguleret ved at sælge dagsjagter. Jægere har mulighed for at købe sig ind på to årlige kronvildtjagter. Desuden har kongehuset som regel en årlig kronvildtjagt.
Fugleliv
De fleste almindelige skovfugle kan ses i Gludsted Plantage, men plantagen er også vinteropholdssted for en række store rovfuglearter, herunder havørn, ravn og kongeørn. Arter tilknyttet ældre skov såsom sortspætte, perleugle og flagermus findes også, og i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening er der opsat redekasser til spætter og ugler. På hederne ser man natravne om sommeren og blå kærhøg om efteråret.
Læs mere om fugle i artsportalen Arter.dk.
Fugleinteresserede kan også gå ind på Dansk Ornitologisk Forenings database, hvor der ofte indrapporteres fugleobservationer i området.
Se hvilke fugle andre har observeret i DOFbasen.
Planter
Gludsted Plantage er først og fremmest tænkt og opbygget som en produktionsskov. Det er ikke et område med unik natur, og den besøgende får et indtryk af et noget monotont landskab i form af en kæmpestor hede-plantage med granbevoksninger og snorlige skovveje. Derfor virker det også storslået, når plantagen afbrydes af de to fredede hedestrækninger Isenbjerg og Kolpendal.
Alligevel er Gludsted Plantage under forandring i retning mod en mere varieret skov. Den altdominerende træsort er fortsat rødgran, som trives rigtig godt i området. Rødgran vokser langsomt og leverer til gengæld noget rigtig godt tømmer. Samtidig er der dog kommet barkbilleangreb, der bevirker at en del graner dør og store områder af døde træer må fældes. Når der plantes nye træer, forsøger man at skabe en mere varieret skov med plantning af lærk og ædelgran, og langs skovvejene plantes brede løvtræsbælter med eg, ahorn, hassel og navr. På længere sigt vil de vigtigste træarter blive skovfyr, rødgran, douglasgran, eg og bøg.
Der er også fokus på at bevare ældre nåletræer – især ædelgran. Endnu er der kun få bevoksninger af nål og løv, som er mere end 100 år gamle. Men det er målsætningen, at skoven skal udvikles mod flere ældre træer og langt mere løvtræ, så skoven bliver mere varieret, naturrig og robust.
På en vandre- eller cykeltur gennem Gludsted Plantage er det værd at lægge mærke til de stadig flere åbne områder i skoven. Foruden de to store hedeområder Isenbjerg og Kolpendal - hvor de fleste selvsåede træer fjernes og lyngen plejes ved afbrænding eller afhøstning - er der også mange moser, gravede søer og vandhuller, samt enge og overdrev, hvor der ofte er et varieret og rigt planteliv.