Forår
Solen står endnu lavt. På sydvendte kystskrænter står strålerne lodret ned og varmer allerede nu jorden op. Her kan du allerede nu finde de bladløse blomsterstilke af følfod, som stedvist står tæt i skred. Ude fra havet høres ofte flokke af edderfugle i parringshumør, nærmest som kurrende duer.
På de åbne arealer høres især sang-lærke, ofte mange samtidig i ”uendelig” jublende,”højt under sky” på svirrende trekantede vinger. Hannerne slås om de bedste territorier, som tiltrækker de bedste hunner. Slåen-krat står, endnu uden blade, men hvide af duftende blomster - med mange insekter.
I Helgenæs’ mange vandhuller er der aftenkoncert: Nattergal og den falske ”nattergal”, kærsanger, synger nu og følges af grisehyl fra gråstrubet lappedykker og kvækken fra grøn frø. Den brune digesvale (med brunt strubebånd) ankommer fra Sahara, og laver sine kolonier af selvgravede huler øverst i kystklinterne.
Sommer
I juni kommer den ”rigtige” reje, fjordreje, ind for at gyde på lavt vand – og fanges med rejehov i ålegræs eller blæretang. På åben bund får du kun hestereje (uden savtakket pandetorn), som også smager. På land er der mange af det ellers sjældne mark-firben, hvor voksne hanner nu er flot grønne.
I starten af juli topper mange af overdrevenes mange sjældne og farvestrålende dagsommerfugle. Se især efter dem på nektarplanten blåhat. Det kan være kulsorte med røde pletter (fem- og seksplettet køllesværmer), orange (dukatfugl eller violetrandet ildfugl) og himmelblå (alm. eller foranderlig blåfugl).
I august flyver nogle af Helgenæs’ mere sjældne sommerfugle, sand-randøje og komma-bredpande, fx ved Lushage og Ryes Skanser øst-strand. Nær strandene ses ofte flokke af unge (brune) og voksne (sorte) stære, der godt kan lave synkron luftakrobatik à la ”sort sol”. De æder sig fede i sensommerens mange insekter.
Efterår
Det er frugt- og modningstid. Det sydlige Helgenæs er rig på bærbærende tornebuske – både alm. og engriflet tjørn, det vilde danske æble (skovabild), brombær, slåen og roser (æble-rose, hunde-rose og blød filtrose). Et fint træk af rovfuglen hvepsevåge ses ofte ved Draget, ultimo august-primo september.
Mange trækfugle passerer stadig henover Helgenæs og fouragerer på strande (fx alm. ryle) eller overdrevene (mange pibere, iriskner og finker). Der kommer tit stille dage, hvor marsvin ses tæt på kysten. På overdrevene står små grupper af sjældne svampe, vokshatte i hvid, rød, orange og gul. De er dog ikke spiselige.
På grå vinterdage er kystens fugle enten sorte eller hvide. De arktiske sangsvaner ankommer, knopsvane, sølvmåge og hættemåge bliver – og er hvide. De sorte er især krage, ravn og råge, der snasker efter døde dyr i opskyl, men sorte ålekrager (skarv, korsfugl) flyver over eller tørrer vinger efter fiskeri.
Vinter
Er vinteren streng og føden knap nordpå, ankommer store flokke af bær- og frugtspisende fugle. Sjagger, silkehale og vindrossel kaster sig ofte over overdrevenes mange bærbuske, og kan ribbe dem på kort tid. Når flokkene har ribbet de bedste steder, spreder fuglene sig ofte mere, og er ikke så iøjnefaldende.
Mange steder er fri for by- og billys. Det kan man udnytte til fine natture i klart vejr. Her ses mælkevejstågen som en stribe lodret over os og med Cassiopeias W midt i. Karlsvognen, Tvillingerne, Syvstjernen, Tyren, Orion og Sirius venter på dig, sammen med planeter og stjerneskud.
Trods kulden kan foråret mærkes på stille skyfri dage. Her kan man høre de første sanglærker – endnu kun hanner - øve sangen højt i luften over åbent terræn. Harerne er også ramt og kan ses på bagbenene i ”boksekampe” - i milde vintre får de her første ungekuld.