5. Kalø Hovedgård
Kalø Hovedgård opstod i ca. år 1700. Da Kalø-borgen blev forladt, flyttede borgens avlsgård op til den nuværende placering. Den smukke trefløjede bindingsværksbygning ud mod Grenåvej, Hovedgården, var bl.a. bolig og kontor for de skiftende godsforvaltere, idet godsejerne ikke selv boede på Kalø. I øst-fløjen boede ugifte karle, heraf navnet Kavallér-fløjen. Andre længer var folkekøkken og vaskehus, for førhen var et gods som en hel landsby med kæmpe folkehold af kuske, smede, staldkarle, malkepiger og kogekoner. Her har en afdeling af Aarhus Universitet i dag til huse.
Karlsladen er en enorm bygning fra 1727, der først for nylig har fået sit enorme stråtag igen. Und dig selv at se udstillingen om Nationalpark Mols Bjerges kulturhistorie, men også Karlsladens fantastiske tagkonstruktioner med spær og hanebånd på kryds og tværs og mange niveauer. Træværket er eg og hævdes at være genbrugt fra ophuggede orlogsskibe fra 1600-tallet. Der er handicap-venligt toilet i sidebygningen. De nyere store rødstens-længer bag Karlsladen er bygget især til den store malkeko-besætning, som godset havde tidligere, sammen med oplag af korn, halm og maskiner.
Jagtslottet ligger mod syd og rummer i dag sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge. Det er opført ca. 1900 og tegnet af den kendte arkitekt Hack-Kampmann, men stærkt påvirket af den tyske jagt- og adelstradition, som ejerne (den holstenske baronfamilie von Jenisch) bragte ind. Hovedgårdens lille 1ste sals-karnap med spir er også tegnet af Hack-Kampmann ligesom Thyrahytten nede i Hestehave Skov. Et lille hundehus neden for Jagtslottets trappe indgik også i det oprindelige nybyggeri. Jagtslottet rummer en lang række træskærerarbejder og vægmalerier, der i dag er pudsig nationalromantisk "Wagner-agtig" stil – nordiske guder og helte, jagt mv. Nyd evt. sol og udsigt fra de støbte bænke under udhænget på Jagtslottets sydside.
6. St. Bavnehøj
Man kommer lettest til St. Bavnehøj fra p-pladsen lige i østenden af Rønde på Grenåvej. Her fører en kun 150 m lang, men dog stejl sti op til denne over 3000 år gamle bronzealderhøj. Den har aldrig været udgravet, men er som så mange andre gravhøje forsøgt plyndret. Bronzealder-høje ligger ofte i grupper på velegnede højlliggende steder - bagved ligger således den tilgroede lillebror, Lille Bavnehøj. Store Bavnhøj giver en unik udsigt både nordover den markant lavere og fladere midtdjurske landskab – spulet fladt af smeltevand fra Mols-gletcherne. Mod syd ses hele Kalø-landskabet med Kalø Hovedgård, de to skove, slotsruinen, Mols Bjerge og Kalø Vig.
Mange steder, og også her, er de højtbeliggende gravhøje genbrugt i senere tider som trin i signalkæder. I gamle tider var det med bål (en bavn, heraf bavnehøj). Næste led i kæden var Agri Bavnhøj på Mols og Ellemandsbjerget på Helgenæs og så Nord-Samsø. I 1800-tallet opbyggede man i hele Danmark netværk af signalmaster, hvor man med kikkert kunne "aflæse" ophængte plader i forskellige kombinationer og placeringer efter en signalbog. Her kunne man angiveligt under top-beredskab sende en kort besked fx fra København til Kiel på 20 minutter. De blev afløst af telegrafen.
7. Hestehave Skov
En gulprik-mærket rute fører dig godt rundt i Hestehave Skovs herligheder. Skoven er i sig selv, ligesom Ringelmose Skov, smuk og varieret, både i bevoksninger og terræn med mange fortidsminder (dysser, hellekister og gravhøje) rundt i skoven. Til en af hellekisterne (et lille stensat stenalder-gravsted) knytter sig en historie – at den var indgangen til en hemmelig underjordisk flugtvej fra Kalø-borgen under vandet over til skoven.
Thyrahytten er bygget samtidig og i samme stil som Jagtslottet på Kalø Hovedgård – herskabets badehus og skov-salon. Inde ved skovvejen bag Thyrahytten står både nogle monumentale popler samt et kolossalt stort asketræ. Ask tåler et meget højt vandindhold i jorden, bare der er vandbevægelse og ilt i jorden. I Statens naturnære skovbrug, dræner man ikke længere vandet væk, men planter i stedet for netop ask i fugtige skovlavninger. Asketræ bruges fx til gulve og møbler, i vikingetiden til langbuer og økseskafter.
Troldebøge og blå anemoner: Via gulprik-ruten langs kysten kommer du til den sjove troldeskov, hvor vrange (skævvoksede, grenede og snoede) bøge står på kystskrænterne ud mod vigen. De er blevet sådan pga vinden, men også fordi de har været skåret ned og har skudt igen fra stubben. Det er kun noget disse bøge kan, fordi de er af den oprindelige danske bøge-race. De indførte retvoksende rumænske bøge, der dominerer i nutidens skove, kan ikke skyde igen fra stubben efter fældning. Under dem kan man i marts-april finde blå anemone – mens hvid anemone er talrig og plukkeegnet, er blå anemone truet og bør ikke plukkes. Favntræspladsen er et gammelt udskibningssted for tømmer fra Kaløs løvskove. Her er i dag et picnicsted og en åben plads.
Fugletårn ved Føllebund: I skovens nordvestlige kant kan du komme ud til et fugletårn, ad en lille blind sidesti. Fugletårnet giver året rundt gode muligheder for at se det rige fugleliv i de våde Føllebund-enge.
Se ruter og fugletårn i miniguiden
Læs mere om Føllebund
8. Ringelmose Skov
En gulprik-mærket rute fører dig rundt til de fleste seværdigheder i Ringelmose Skov. Kalø-skolerne, Nappedam Havn og Kalø Hovedgård er beskrevet ovenfor. Skoven er, ligesom Hestehave Skov, i sig selv smuk og varieret, både i bevoksninger og terræn med mange fortidsminder rundt i skoven .
Kilderne, hvoraf Tobias’ Kilde indgår, er grundlaget for den ca. 1 ha store sø, Ringelmose Dam, hvor der er bord-bænke-sæt, et stort smukt egetræ og rendyrket fred og idyl. Lige nordfor ses mindestenen for Kalø Gods’ næstsidste private ejer, Wilhelm Rücker von Jenisch, som faldt som tysk officer under kampe i Grækenland 1943. Jenisch-familien var vellidt lokalt, som arbejdsgiver og lokal drivkraft. Selvom godset blev konfiskeret som krigsskadeerstatning i 1945, blev stenen derfor rejst af danskere og blev stående.
Fra Kalø Hovedgård i nord til kysten i syd går den lange skovvej, Fægyden (fæ=kreaturer). Den er afgrænset mod mark og skov af dybe grøfter, tornede hegn og stendiger. Her kunne man drive kreaturer mellem Kalø Hovedgård og græsningen på strandengene – uden at de løb ud i mark og skov. Stendiger afgrænser på samme måde Molsvej mellem Rønde og Slotskroen p-plads. Det er Rønde landsbys gamle drivvej mellem Rønde og strandengen.
9. Bregnet Kirke & Tobias’ Kilde
Bregnet Kirke ligger smukt med udsigt til Kalø Slotsruin og Kalø Vig og vidderne i de store gods-marker. Men den ligger i dag så sært alene, efter at landsbyen Bregnet i ca. år 1700 blev flyttet op til det nuværende Røndes sydøstlige hjørne (Kaløvej). Måske har Bregnet Kirke sin beliggenhed fra et ældgammelt helligsted lige inden for i skoven, Skt. Tobias’ Kilde (tæt på skovvejen). Trods det nyere katolske navn er kildebesøgene nok ældre, og kirken er måske lagt, hvor man i hedensk tid kom og dyrkede guderne i forvejen? Denne helligkilde var angiveligt særlig virksom mod øjensygdomme.