Forår
Knap er solen begyndt at varme lidt i det tidlige forår, før lærken letter og synger over de tørre, vinterblege bakker. Den får snart selskab. Trækfuglene ankommer og føjer deres stemme til fuglekoret, der når sit højdepunkt i midten af maj. Da kukker gøgen, og i fugtige krat kan nattergalen høres.
Oppe i bakkerne er der lam. De hårdføre gutefår går ude året rundt, og fra deres første spæde 'baaaaah' er lammene godt rustet til at overleve i naturen.
Det er også nu, at hugormen kommer frem fra sit vinterhi. Den har brug for varme, og på en lun forårsdag kan man være heldig at se den ligge og sole sig på en tør plet. Lad være at gå for tæt på den. Hvis den ikke er varmet ordentligt op, er den sløv til at komme væk og kan føle sig truet og hugge ud.
Sidst på foråret har stort set alle dyr i Mols Bjerge fået dyreunger. Det gælder også rådyrene. Finder man et rålam i skovbunden, skal man lade det være. Det er ikke forladt, men hvis man forstyrrer det, risikerer man, at dets mor ikke vil vide af det, når hun lugter menneske.
På de gamle stenalderhavskråninger blomstrer slåenbuske hvidt, og i bakkerne kan man være heldig at se både nikkende og opret kobjælde. I mere fugtige områder vokser bl.a. mange gøgeurter. Et enkelt sted findes den yderst sjældne hylde-gøgeurt.
Sommer
Der er travlt i naturen nu. Alle dyreungerne skal fodres og plejes, og planterne skal nå at modnes og sætte frø, så næste generation kommer godt i vej.
Højsommeren på Mols knitrer af varme. Man kan høre skarpe smæld, når kapsler fra gyvel og frø fra fyrrekogler eksploderer i middagsheden, og luften står nærmest stille over bakkerne, der er farvet rødlilla af blomstrende græsser.
Der er færre fugle at lytte til, men ude på overdrevene kan man ikke undgå at høre gulspurven. Det lyder som om, den tæller til syv, når den sidder på en pæl eller i et træ og gør opmærksom på sig selv. Hannen er næsten kanariegul, hunnen mere diskret.
I de tørre bakker og skråninger vrimler det med krybdyr som firben og stålorme, og der er enorme mængder insekter til lands, til vands og i luften. Mols Bjerge er et insektparadis, og på de tørreste områder er der et væld af sommerfugle, som få områder i Danmark kan matche. Mange af dem er sjældne.
Er man ved kysten, kan man nogle gange se marsvin. Hunnerne har unger nu, så en stor rygfinne følges ofte af en mindre.
Naturens spisekammer begynder at blive fyldt op. Enkelte steder, bl.a. ved Langemosen, kan man finde skovjordbær. Hindbær findes næsten overalt, og i krattene og på overdrevene er der små forvildede æbler, som er gode til gele. Det samme er rønnebærrene, som rødmer sidst på sommeren. I bakkerne er der krydderurter som bakketimian.
Efterår
Det er for alvor høsttid for både dyr og mennesker. De dyr, der skal i vinterhi, har travlt med at æde sig fede. Andre samler forråd til de lange og kolde vinterdage, hvor det er småt med spiseligt.
I september bliver enebær modne. De er egentlig ikke bær, men saftige kogler, og de er gode til kryddersnapse og retter med især vildt og svinekød. På de stikkende buske ser man både blåsorte og grønne enebær. Det er de mørke, der er modne.
I det hele taget er Mols Bjerge et af de bedste steder at samle snapseurter og bær. De smukke orange havtorn findes i krattene, det samme gør slåen. Bær af slåen er dugget mørkeblå. Prøv at sætte tænderne i et bær. Det føles som om, hele munden snerper sammen. Men når de får frost, bliver de sødere. De er brugt til bl.a. slåengin.
Det vrimler med svampe i Mols Bjerge, hvor der er mange hundrede arter. Et godt sted er området omkring Strandkær. Kantareller kan man ofte finde i den blandede løvskov syd for Skovbjerg. Hvor der går heste, er det som regel også godt at finde champignon. Naturvejlederne i området arrangerer ofte svampeture.
På Naturstyrelsens områder må man plukke løs, hvis man lader fredede arter stå og i øvrigt følger nogle få regler. Den vigtigste: Tænk også på den næste person, der kommer for at samle.
I september kan man endnu høre svalerne kvidre over de vådeste områder, men flok efter flok af trækfugle forlader bakkerne for at flyve til deres vinterkvarter. Rådyrene skifter farve fra klart rødbrun til gråbrun. Det camouflerer dem bedre i vinterhalvåret.
Vinter
Vinteren er stilhed, storhed og time efter time i bakkerne uden at møde et andet menneske. Det kan virke som om, alting er dødt. Pindsvin, hugorme og flagermus er gået i vinterhi. Flagermusene er nødt til at finde et frostfrit sted, f.eks. gamle hule træer eller lofter i boliger. Så hænger de der med hovedet nedad, indtil der igen er føde nok til dem i april.
Men i krogene er der masser af liv alligevel. Biller og andre insekter trives i træer, i kokasser og skovbunden. Selv om mange fugle er trukket væk, kommer der nye fugle på vintervisit nordfra. En af dem er vandstæren, som man ofte kan se om vinteren ved Mølleåen i Femmøller. Den finder føde i det rene, klare vand. Den sidder og lurer fra sten og tuer ved vandet og vips, er den på hovedet i åen, hvor den lader sig presse ned mod bunden for at finde føde. Den har et par ekstra gennemsigtige øjenlåg – en slags medfødte dykkerbriller så den kan se, hvad den laver dernede under vandet.
Nogle dyr sover vintersøvn, når det er koldt, og vågner, når der er lidt varme. Det gælder bl.a. egern og grævling. På milde vinterdage kan man se egernet snuse sig frem til sit vinterforråd i skovene, og grævlingen lunter frem fra sit bo i skrænter for at finde lidt mad inden næste lange lur.
Er der sne, er her godt at kælke, gå med snesko eller løbe langrend. En klar vinternat er det en stor oplevelse at se på stjerner fra f.eks. toppen af Trehøje og se de lysende byer putte sig i mørket i vigene.