Forår
I marts begynder sanglærken at slå sine triller. Det er muligt at høre storspovens melodiske fløjten på heden. Hugormen søger en plads i solen for at få lidt kropsvarme. I første omgang er det kun hannerne - hugormehunnerne kommer først i april. Det lunefulde vejr giver af og til anledning til oversvømmelser.
I april kommer hugormehunnerne frem. De ligger og varmer sig på en solbeskinnet plet. Man kan være heldig at komme gennem et område, hvor hugorme-hanner kæmper om hunnerne. De første skestorke viser sig, mens store flokke af vadefugle som fx islandsk ryle raster og søger føde på deres rejse mod ynglepladserne i nord. Engmyrenes tuer er tydelige, inden græsset for alvor begynder at gro og står som små ”bakketoppe” på strandengen.
I maj måned er der stadig chance for at opleve hugormen, når den ligger og varmer sig på en solbeskinnet plet. Skallingen og Langli grønnes. Kvæget sættes på græs, hvor det vil være at se frem til midten af september. Lærker, rødben, strandskade og andre fugle yngler i marsken, mens dværgternen yngler på stranden - så træd varsomt og undgå færdsel i afmærkede yngleområder. Spættet sæl og gråsæl ligger på Langli Sand på den anden side af Hobo dyb og kan ses fra det sydlige Skallingen.
Sommer
I juni føder de spættede sæler deres unger på Langli Sand - de kan ses fra det sydlige Skallingen. Rålammene kommer til verden og kan efterhånden ses følge råen. I hedekærene er kærulden sprunget ud - man siger, at de "underjordiske har hængt deres tøj til tørre i vinden".
Den 16. juli åbnes der for adgang ad ebbevejen til Langli, og en chance for at se Nationalpark Vadehavets vigtigste yngleområde for fugle. I juli er der parringstid for spættet sæl. Månederne frem til september er de store blomstermåneder på Skallingen. De særlige marskblomster, tætblomstret hindebæger, som på Skallingen kaldes skallinglyng, begynder at blomstre og giver marsken et lyslilla skær sammen med stilket kilebæger og strandasters. Sidst i juli måned modner også sortebær fra revling. Klokkelyngen blomstrer på de lidt vådere steder. Rådyrene har parringssæson, og man kan høre råbukkene gø.
I hele august måned er det tilladt at gå ad ebbevejen til Langli, og en chance for at se Nationalpark Vadehavets vigtigste yngleområde for fugle. De spættede sæler ligger på land langs Hobo Dyb for at fælde pelsen.
I yngle og fældningsperioden er sælerne følsomme over for forstyrrelser. Det er også nu i august at fugletrækket begynder. Stærene er de første trækfugle, der gæster marskens enge på deres jagt på stankelbenslarver, inden rejsen fortsætter sydpå. Når stærene samles hen under aften opstår fænomenet sort sol. De største samlinger af stære finder man dog i Ribe- og Tøndermarsken. Tætblomstret hindebæger, stilkløs kilebæger og strandasters iklæder marsken et lilla skær. Også lyngen blomstrer og bidrager til de lilla farver. Klokkelyngen blomstrer på de lidt vådere steder. Gul engmyre, der bor i de karakteristiske små tuer, sværmer.
Efterår
Frem til den 15. september er det sidste chance i år for at gå ad ebbevejen til Langli - Nationalpark Vadehavets vigtigste yngleområde for fugle. Og kvæget tages hjem fra Skallingen midt i måneden. Knortegås ankommer til Skallingen fra sit arktiske sommerkvarter. De ses hovedsagelig på kanten af marsken eller ude på vaderne. Dugperler fremhæver de mange smukke edderkoppespind og varsler sensommer. Det er nu sæson for svampe, og der kan høstes gode spisesvampe som f.eks. stor parasolhat.
I oktober er det sidste chance for at opleve hugorme, inden de går i vinterhi, når temperaturen når ned under otte grader.
Fugletrækket kulminerer inden det store træk sydpå. Og pibeænderne fouragerer i vandhullerne på Skallingen om natten.
I november, når efterår vender til vinter, bliver Skallingen og Langli en barsk og uberegnelig skønhed. Lune, solrige dage står i kontrast til vilde storme, der rummer risiko for oversvømmelser. Når man færdes på Skallingen i det sene efterår skal man være særlig opmærksom på vejr og tidevand.
Vinter
Når man færdes på Skallingen om vinteren, skal man være særlig opmærksom på vejr og tidevand. Vesterhavet er flot i blæst og storm, men Skomagersletten kan blive oversvømmet, så man ikke kan køre tilbage til Ho. Efter storme kan man se havfugle på land, hvor de samler kræfter.
I januar og februar er det muligt at se islandskab med isskruninger som fremkommer i perioder med længerevarende frost.
I februar måned raster sortænder og fløjlsænder i store flokke på havet vest for Skallingen.