Dyr
Fuglelivet ved Bulbjerg er enestående, og det er eneste danske ynglested for albatrossens lillebror, mallemukken.
Fugle
Mallemuk
På Bulbjerg-klinten kan man i yngletiden se lidt af en sensation, når enkelte par af den nordatlantiske mallemuk yngler.
Første gang mallemukken havde succes med at yngle på Bulbjerg var i år 2000. Dengang fik to par hver én unge på vingerne.
Selv om der siden 1987 er set grupper på 10-15 mallemukker ad gangen på og ved Bulbjerg – flere af dem som par og også i yngletiden – var det først i 2000, at det lykkedes mallemukken at skabe en næste generation her til lands. Normalt yngler den omkring polarhavene og i Skotland.
Mallemukken er en stormfugl, og dens nærmeste slægtning er albatrossen fra den sydlige halvkugle.
Både i udseende og adfærd ligner den albatrossen, om end i miniatureudgave. I luften er den en sand mester.
Den flyver, modsat riderne, på helt stive vinger og udnytter vind og luftstrømme så begavet, at den nemt flyver op mod vinden selv i stormende kuling uden at slå med vingerne.
Ride
På klinten ud mod havet yngler omkring 500 par rider – en mågeart, som ligner stormmågen, men har helt sorte vingespidser og mørke ben.
Fuglene ankommer i april. Rederne på klinten ligger tæt, og ridernes adfærd er tilpasset livet på smalle redesatser – lige fra ungernes bagudrettede klør, der gør dem i stand til at holde fast i kanten, til måden ungerne bliver fodret på.
I august har fuglene forladt Bulbjerg og opholder sig størstedelen af tiden over åbent hav.
Riden er en fortræffelig flyver og klarer nemt den stærke blæst. Udenfor yngletiden færdes riderne ofte i store flokke langt til havs eller bl.a. langs den jyske vestkyst, når vinden presser dem mod land.
Under en storm talte ornitologer over 40.000 rider på én dag ved Hanstholm.
Edderfugl
Også edderfugle kan ses på havet både om sommeren og om vinteren.
Edderfuglen yngler langs Nordeuropas kyster og også på holme og øer i Danmark. Dens fine dun er bl.a. blevet brugt i edderdunsdyner.
Sortand
Både i træktiden og om sommeren kan du se flokke af sortænder på havet.
I træktiden kan du nyde store flokke trække langs kysten, og en stor del af dem overvintrer i danske farvande, hvor de lever af muslinger og snegle, som de dykker ned og henter op fra havbunden.
Om sommeren er det ofte hanner og ungfugle, der kan ses ved Bulbjerg, hvor de fælder og skifter fjer.
Sortanden yngler ved søer i Nordeuropa og Vestsibirien.
Andre fugle
Der er mange slags fugle ved Bulbjerg. I træktiden forår og efterår er det muligt at se både gråstrubet lappedykker, rødstrubet lom, alk og lomvie. Måger er der mange af, i sensommeren også mange terner. Skarven har en særlig plads ved Bulbjerg, fordi Skarreklit egentlig betyder Skarv-klit.
I træktiden får fuglene selskab af kjover, og i sensommeren er det muligt at se havfugle som suler, skråper og stormsvaler. I forårstræktiden er der især på dage med østenvind gode muligheder for at se rovfugle – i heldigste fald havørn og kongeørn.
Læs om danske fugle i Artsleksikonet
Andre dyr ved Bulbjerg
Pattedyr
Forskellige pattedyr viser sig i ny og næ på Bulbjerg, fordi de holder til i klitplantagerne. Det er ræve, harer, rådyr og krondyr.
Læs om danske pattedyr i Artsleksikonet
Insekter
Ved Bulbjerg og i plantagerne findes insekter, som er almindelige ved de danske kyster, f.eks. mariehøns og rejnfanbladbille og tusindben.
Særligt sidstnævnte kan skabe omtale på stedet. For i meget tørre perioder trækker de fugtige bunkers de mangebenede smådyr til i så store tal, at skovfogeden og hans folk må skovle dem op i gulvspande.
Læs om danske insekter i Artsleksikonet
Krybdyr
De er svære at få øje på, men de er der: Stålorm, hugorm og markfirben. På en varm plet i sandet og i læ for den værste vestenvind, kan du være heldig at se hugormen.
Markfirben lever gerne ved Vestkysten og er den ene af to arter af firben, som findes i Danmark. Det andet er det almindelige skovfirben.
Markfirben han kan blive op til 25-30 cm lange, når man regner halen med. Hannen er stærkt lysegrøn i yngledragten og meget flot.
Læs om danske krybdyr i Artsleksikonet
Planter
Beplantning: Nåletræer og klithede med lyng og revling og andre hedeplanter dominerer.
Klitøjentrøst
Den mest specielle plante på Bulbjerg er klitøjentrøst. Den er en underart af øjentrøsten, euphrasia , som er fællesbetegnelsen for en slægt af enårige halvsnyltere i maskeblomstfamilien. Der findes i alt cirka 170 arter med en række småarter, som lever i det kølige nord.
Klitøjentrøst, euphrasia dunensis, er den eneste endemiske af alle øjentrøster i Danmark, det vil sige at det er den eneste, der ikke er kendt fra andre steder i verden.
Den findes her på Bulbjerg og ved Hanstholm.
Øjentrøst har savtakkede blade og har hvide eller lilla kronblade, men da der findes mange forskellige, der kun adskiller sig lidt fra hinanden – og i øvrigt ser forskellige ud fra årstid til årstid – kan det være vanskeligt at bestemme arten.
I gammel tid brugte man alle arter som lægemidler mod øjensygdomme.
Bulbjerg med omliggende plantager rummer et væld af planter, som alle lever godt i de ekstreme vilkår på knuden og i plantagerne. Nogle magter de virkelig barske vind-, vejr- og jordforhold helt ude på knuden, og nogle har det bedre med lidt læ og lune i klitplantagerne eller på overgangen mellem knude og plantage.
Klitrose
Klitrosens hyben er kugleformede og bliver sortbrune, når de er modne.
De små matgrønne blade kan blive op til tre centimeter, og busken får brede hvid-gule blomster. Klitrosen, rosa pimpinellifolia , trives godt i Vestjylland.
Læs om klitrosen i Artsleksikonet
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb er egentlig slet ikke blodrød – den lave plante har lysegrønne stængler og to-farvede blade, mørkegrønne på oversiden og grågrønne på undersiden. Om efteråret kan de blive smukt orange. Planten blomstrer meget synligt med flere nuancer af violette blomster i juli og august.
Hjælme
Hjælme, ammophila , er meget almindelige i klitter og på sandstrande langs både Vesteuropas og Middelhavets kyster – blandt andet ved Bulbjerg. Ofte står den sammen med marehalm, netop som den gør her.
Det er en kraftig og høj græsart, som har grågrønne blade og småaks. Den bliver ofte brugt, når klitter plantes til for at hindre sandflugt.
Strand-limurt
Strand-limurt danner en slags tue, der ikke bliver højere end 15 centimeter. Den har et væld af blomster med sartrosa eller hvide blomster i juni, juli og august. Stænglerne er klæbrige, deraf navnet limurt.
Marehalm
På sandstrande langs Danmarks kyster lever marehalm, som er et meterhøjt græs med stive blade og aks, der kan blive op til 30 cm lange.
Marehalmen, der også hedder Leymus arenarius , er en art af græsfamilien med krybende jordstængler, der holder på sandet og meget praktisk forhindrer sandflugt ved den blæsende Vestkyst.