Historie - Østerild Klitplantage

65 millioner år siden: Et rev i havet

For 65 millioner år siden var området i det nordlige Thy havbund i et kæmpe hav, som dækkede Danmark og store dele af det øvrige Europa. Kyststrækningen løb nord for det areal, hvor Skagen ligger i dag. Perioden kaldes for Danien, opkaldt efter Dania, Danmark. Det var den franske geolog E. Desor, der gav den ubeskrevne periode navn, da han i 1847 fandt en række fossiler fra Danmark og Frankrig.

7.000 år siden: Det nordjyske ørige

Under istiden holdt isen fast på vandet, og der var så lavvandet, at Jylland var landfast med de britiske øer. Men siden smeltede de store ismasser, vandstanden steg og fra ca. 7.000 år siden og helt frem mod vor tidsregning var store dele af Thy dækket af det såkaldte Litorinahav, også kaldet Stenalderhavet, som strakte sig helt ind i Limfjorden. Helt op i Jernalderen var der forbindelse mellem Limfjorden og Skagerrak. I Nordjylland steg vandstanden over flere hundrede år, så til sidst kun de højere liggende områder som blandt andet Bulbjerg nordvest for Østerild Klitplantage blev tilbage og dannede det nordjyske ørige. Siden hævede landet sig til det, vi kender i dag.

1500-1700-tallet: Sandflugten dominerede

Sandet lagde sig pludseligt og hurtigt over et landskab med lyng, pilekrat og moser. Det ændrede landskabet og livsvilkårene radikalt. Sandflugten var ekstrem dominerende mellem 1450 og 1640, i senmiddelalder og renæssancen, og jog mange steder i Thy folk fra hus og hjem. Problemet var skabt gennem et samspil mellem landet, der hævede sig fra Stenalderhavets bund, de aflejringer af sand, som havet havde afsat – og så den stride og dominerende vestenvind.

1625: Råb om hjælp

Præsten i de to sogne Østerild og Hunstrup beskrev i en klage til myndighederne, at egnens bønder døjede med at tjene nok. Det skyldtes, at sandflugten ødelagde jorden – og det blev værre og værre. Særligt slemt var det for klitgårdene, som næsten ikke kunne klare sig. De levede hovedsageligt af kvæghold og betalte derfor skat i smør i stedet for korn, som andre betalte med. Og der var ikke meget grønt tilbage, som dyrene kunne æde. Marker og enge lå under sand.

1870: Børnenes skole lå på heden

Egnens skolebørn har gennem årtier nydt udsigten til de smukke omgivelser på den åbne klithede gennem skolestuens vinduer. Tilbage i 1870 blev der bygget en skole vest for Tovsig Sø. Den blev bygget på klitheden, men lå i læ af klitrimmen Storesande, og blev brugt frem til 1902. Da rev man skolen ned og byggede en ny på Tovsigvej tæt på den plantørbolig, der blev opført samtidig med plantagen. De veje, som skovens gæster i dag traver og cykler på, var derfor dengang skolevej for skolens elever. Man mener da også, at Helenevej, som går mellem Tovsigvej og Aalborgvej, er opkaldt efter skolepigen Helene, som gik her. Skolen var i brug frem til 1954.

1889: Østerild Klitplantage blev anlagt

Østerild Klitplantage blev anlagt i årene 1889-1940. Oprindeligt anlagde man plantagen for at standse den sandflugt, som hærgede hele egnen langs kysten. Plantagens vestlige del er præget af det barske klima og den sandede jordbund, mens den østlige del af plantagen rummer en del løvskov og fremstår mildere. Under løvskoven er kun et tyndt lag sand over den ellers frodige jordbund. Plantørboligen i Tovsig blev bygget samtidig med, at plantagen blev anlagt.

1964: Jernbanen blev nedlagt

Jernbanen mellem Thisted og Fjerritslev blev nedlagt i 1964. Da havde den været i drift siden 1904. På p-pladsen på nordsiden af Aalborgvej kan du forestille dig, hvordan det var at vente på toget på det gamle stoppested, Tovsig Trinbræt. Hvis man ville med toget herfra, skulle man selv give signal til lokomotivføreren ved at hejse signalarmen i signalmasten. Når signalarmen var nede, drønede toget forbi.

2010: Folketinget besluttede, at et vindmølle-testcenter skulle åbnes i Østerild

I juni 2010 besluttede Folketinget at etablere et nationalt testcenter for vindmøller nær Østerild i Thy.

2011: Vigtige fund fra fortiden

Udgravninger på de arealer, hvor de kommende vindmøller skulle stilles op, viste fem hundrede år gamle bevarede diger, grøfter og fodaftryk fra husdyr – og sandsynligvis også fra mennesker - og to tusind års landskabsudvikling med oldtidsmarker, tørv, diger og flyvesand. For nok gjorde sandflugten gennem århundreder livet vanskeligt her på egnen, men for eftertiden giver sandet glæde, fordi den har skabt unikke bevaringsforhold, hvor man bogstavelig talt kan grave sig nedad gennem landskabets historie.

2012: Fremtidens vindmøller bliver testet

I 2012 blev Danmarks største testcenter for store vindmøller indviet. Både danske og udenlandske producenter af vindmøller tester her fremtiden vindmøller. Danmarks Tekniske Universitet driver centret og lejer standpladser ud. På oversigtstavler er det muligt at orientere sig om testcentret og fra udsigtstårnene kan man få et godt overblik. I 2016 forventer Thisted Kommune at opføre et besøgscenter sammen med en lang række aktører på energiområdet. Guidede ture kan bestilles gennem Thy Turist.

2015: Dyr og planter trives i bedste velgående

En rapport, som Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har lavet, viser, at Det Nationale Testcenter i Østerild Klitplantage ikke har haft nogen negativ indflydelse på naturen. Forskerne bag rapporten har foretaget fugletællinger både før og efter møllernes opstilling og med jagthunde er der eftersøgt døde fugle på jorden under vindmøllerne. Det tyder på, at fugle på træk er kvikkere end som så og holder sig på sikker afstand af møllerne. Forskerne fandt også, at de flagermus, som man forud for mølleopstillingerne besluttede at skabe gode levesteder for, ser ud til at have stor gavn af den nye natur – blandt andet 17 nye vandhuller, som Naturstyrelsen har etableret i nærheden af de store vindmøller. Også helt tæt på vindmøllerne kommer flagermusene, som med stor fornøjelse jager de insekter, der nogle aftner sværmer i tusindvis om møllerne.

Læs rapporten “First year monitoring of birds and bats her” (på engelsk, men med dansk sammendrag)