Rådyr og krondyr
Du kan sagtens være heldig at se rådyr i Bunken Klitplantage. De søger mod de åbne områder, og derfor er det slet ikke utænkeligt, at du ser dem græsse i det grønne eller måske stå helt stille i en lysning, fordi de har fornemmet, at du er der.
Mere heldig skal du være for at se krondyr. Men det er ikke umuligt. Størst chance for at se dyrene har du, hvis du er stille og tålmodig og opholder dig i området en tidlig morgen eller en aften. Hvis du kommer i brunstsæsonen en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du være heldig at høre pladshjortene brøle for at svare hinanden og markere revir. Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.
Disse Danmarks største landlevende pattedyr lever i såkaldte rudeler (flokke). Hver stor hjort samler sin egen rudel (flok) af hinder og kalve, som han nidkært vogter over. Dyrene finder føden både på klitheder og på landbrugsjord og søger ly i plantagerne.
Planter
Hjertebladet fliglæbe
Hjertebladet fliglæbe er en lille og - ved første øjekast - uanseelig orkidé, som du kan være heldig at se i Bunken Plantage og omkring Råbjerg Mile. Den bliver normalt kun 10-15 cm høj, og de små, 3-15 blomster er rødbrune, men kan dog også være lysegrønne. Den har to hjerteformede blade midt på stænglen. Hjertebladet fliglæbe blomstrer i maj og juni og er som alle andre orkidéer i Danmark fredet.
Tranebær
Bag Råbjerg Mile kan du finde tranebær, som er en let genkendelig krybende dværgbusk. Planten har fine og slanke stængler, som er meget lange – mere end en meter, kan de blive. Blomsterne er lyserøde og sidder på lange dunede stilke, bladene er hvidgrå på undersiden.
Tranebær er medlem af lyngfamilien og vokser i moser, enge og moseskove.
Du kan plukke de dejlige røde tranebær om efteråret.
Lyng, revling, bølget bunke og mosebølle
På klithederne omkring milen kan du finde mosebølle, revling, bølget bunke og lyng.
De to førstnævnte trives allerbedst netop på klitheden og giver rigelige sorte bær, som du kan spise friske eller bruge til f.eks. marmelade. De sorte bær bliver indimellem forvekslet med blåbær. Lyngen er genkendelig på sin smukke violette farve i sensommeren, og bølget bunke flagrer let og luftigt i vinden.
Birk og gyvel
Birk, bjergfyr (se nedenfor) og gyvel kan brede sig med så stor hast og kraft, at de åbne arealer risikerer at gro til, hvis man ikke aktivt forsøger at undgå det. Derfor vil du måske se Naturstyrelsens folk med kratryddere, som fjerner den uvelkomne vegetation. Rydningen er led i Naturstyrelsens arbejde med at genskabe den oprindelige klithede.
Bjergfyr
Som de fleste klitplantager i Nordjylland blev også Bunken Klitplantage tilplantet med hovedsageligt bjergfyr ved plantagens fødsel i 1800-tallet. Bjergfyr var robust nok til at vokse i sand, til at klare det barske klima mod vest og dermed dæmpe sandflugten. Efter at klitplantagerne skabte den fornødne læ, viste det sig, at nogle af de træarter, som man brugte, - blandt andet bjergfyr – var alt for villige til at sprede sig til arealer, hvor de var uønskede. Man besluttede derfor at bekæmpe den invasive træart, fordi den havde kræfter nok til at brede sig og omdanne klitområder og heder til skov. I Bunken er der dog stadig en del bjergfyr. Du kan kende dem på, at de har flere stammer, og at de nederste stammer kan hænge så lavt, at de nærmest kroger sig hen ad sandet. Selv de gamle 100-årige af slagsen er forbavsende lave. Vestenvind, det salte havvand og sandet holder træerne nede.