Dyr
Specielt for dette område er Sortbrun blåfugl. Den lever her som det eneste sted i landet.
Sortbrun blåfugl
Denne sommerfugleart er såkaldt rødlistet, fordi den er kritisk truet. Men her i Tornby Klitplantage kan du være heldig at se den. Den lever nær kysten og er afhængig af planten blodrød storkenæb, som larverne lever på. Sommerfuglen er en lille sag på 2½-3 cm og har små orange pletter i en rand yderst på vingerne – undertiden mest synlige på undersiden af vingerne.
Kildevælds-vindelsnegl
Frem til 1970 levede kildevælds-vindelsneglen på 14 lokaliteter spredt i Nordjylland, på Sjælland og på Bornholm. Nu er den kun med sikkerhed i Nordjylland – blandt andet i Tornby.
Sortstrubet bynkefugl
Du kan være heldig at se sortstrubet bynkefugl i og omkring klitplantagen ved Tornby, når den sidder majestætisk og vogter over territoriet fra en plante eller en hegnspæl. Den sjældne fugl yngler her.
Strandtudse
Den fredede strandtudse holder til i Tornby Klitplantage. Måske kan du være heldig at høre den kvække i aftenskumringen. Strandtudsen er lille og tætbygget, og du kan kende den på den gule stribe, der løber langs dens ryg.
Spidssnudet frø
Du kan finde spidssnudet frø i Tornby Klitplantage. Den holder til i lav vegetation og vådområder. Frøen har en bred gul stribe ned langs ryggen. Men den kan være meget vanskelig at kende fra butsnudet frø. Faktisk er det eneste sikre kendetegn, at spidssnudet frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt, og at den er længere end længden af det inderste led på indertåen. Og det er slet ikke så let at få øje på.
Rødrygget tornskade
I 1970’erne levede rødrygget tornskade helst i det østlige Danmark. Men da man lavede en optælling i 1990’erne, opdagede man, at fuglen nu foretrak Vestdanmark. Den rødryggede tornskade overvintrer i Sydafrika og kommer til ynglepladserne i Danmark i maj, hvor den sikrer næste generation, før den atter flyver sydover i august-september. Mellem 1500 og 3000 par yngler her til lands.
Karmindompap
Den lille karmindompap yngler i Tornby Klitplantage. Den er 15 cm lang og vejer ikke mere end 20-25 gram. Hunnerne og de unge hanner ligner gråspurvehunner med brunlige farver på oversiden og en lysere stribet underside. Når hannerne er omkring to år gamle udvikler en skarp rød farve på hoved og bryst. Farven hedder karminrød – deraf også fuglens navn.
Markfirben
Her ved kysten med sandet jord trives markfirbenet. Et kraftigt kortbenet firben, som hæver hovedet højt og kan blive op til 23 cm langt. Er du på travetur i Klitplantagen i forsommeren, kan du møde han-markfirbenet i sin flotte grønne farve.
Stor blåpil
Stor blåpil er en smuk guldsmed med gennemsigtige nærmest sølvglinsende vinger. Hunner og unge hanner har gullig/lysebrun bagkrop. Når hannerne er kønsmodne, bliver bagkroppen støvetblå.
Odderen
I slutningen af 1950’erne var odderen udbredt i Danmark. Den levede godt ved vandløb, i søer, moser og fjorde, hvor der var gode muligheder for at gemme sig i vegetationen. Da man i 1980 undersøgte bestanden, viste det sig, at den var gået drastisk tilbage. Staten satte ind med en række tiltag for at give odderen bedre levevilkår. Det hjalp. Nu lever odderen i store dele af Jylland – blandt andet i Tornby Klitplantage. Desuden lever den i Vestsjælland.
Planter
Tornby Klitplantage byder på et væld af forskelligartet vegetation. Her er ædelgran, hvidgran og douglasgran, her er bøg, eg og el, hyld og tjørn. Desuden er her blodrød storkenæb, hundetunge og sand-frøstjerne.
Plantelivet i Tornby Klitplantage er en historie for sig, og du kan opleve en særpræget og frodig planteverden, fordi istidens havs bundaflejringer af ler og sand, de dybe ådale og det varierende dække af flyvesand har skabt særdeles afvekslende jordbundsforhold i plantagen.
Nogle kalder Tornby Klitplantage for Rosernes Plantage, fordi både blød filtrose med de fine runde hyben og blågrøn rose med aflange hyben findes her.
l den lysåbne gamle nåleskov, som består af bjergfyr, hvidgran og sitkagran i plantagens vestlige, kuperede klitlandskab kan du se særegne og sjældne arter fra det øvrige Norden, som er bragt hertil som frø af vind og fugle: Det er blandt andet den lille, fine Linnaea og flere arter af slægten vintergrøn.
l lysninger, i lyse krat og langs veje og stier i plantagen, hvor jordbunden har rigelig indhold af kalk og næringsstoffer, og hvor der er masser er lys, vil du opleve en endnu mere frodig og mangeartet flora. Her er løvfældende buske som havtorn, blågrøn rose, hvidtjørn, hyld, ribs og stikkelsbær. Også arter, som ynder en kalkrig jord, lever her: Det er blodrød storkenæb, hvas randfrø, agermåne, sand-frøstjerne, hundetunge, roset-karse, stivhåret kalkkarse, sød astragel og forskelligbladet tidsel. Alle disse er sjældne i det øvrige Nordjylland.
Andre sjældne arter som klit-natlys, nikkende kobjælde, hvidgrå draba, skov-hullæbe, månerude og klit-kambunke kan du også være heldig at se.
På de kølige, nordvendte dalskråninger i klitplantagens dybe ådale finder du masser af mosser, bregner og padderokker. Og på de kalk- og næringsrige grønsværklitter og klitenge neden for den gamle kystskrænt kan du finde arterne leverurt, kær-fladstjerne, knude-firling, alm. skjolddrager, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt, vendsyssel-gøgeurt, strandtusindgylden og flere arter af ensian og øjentrøst.
Har du lyst til at få et spiseligt minde med hjem fra gåturen i Tornby Klitplantage, har du mange muligheder:
Korbær
Korbærret ligner et brombær, men smager af mindre og er mindre sødt. Busken, som man også nemt kommer til at forveksle med brombærbuske, når det ikke er bærsæson, har spinklere stængler med færre torne. Du kan plukke korbær og bruge dem, nøjagtig som du bruger brombær.
Havtorn
Du kan finde havtorn flere steder i Tornby Klitplantage. Det Nye Nordiske Køkken har gjort havtorn moderne, men lokalt har frugterne gennem mange år været brugt til blandt andet snaps.
Havtornbusken kan være både høj og opret og lav og krybende. Det er hunplanten, som producerer de mange gul-orange kødfulde frugter, som du er velkommen til at plukke af til eget forbrug. De er modne fra september-oktober, og du kan bruge dem både til syltetøj, likør, juice – og desuden sæbe og fugtighedscreme.
Ene
Enebærbusken er den busk, som vi går om til juletræsfesten. Foruden den egenskab, er nålebusken smuk at kigge på og giver en mængde bær, som kan tørres og bruges som krydderi til middagsretter eller ølbrygning.
Slåen
Slåens bær og blade kan begge bruges til snaps og bjesk. Her i Tornby Klitplantage finder du et vældig stort slåenkrat.
Hyld
Hyldebærbusken findes over hele landet. Men det gør den ikke mindre attraktiv, hvis du vil samle bær til saft. De smukke mørkviolette bær i klaser er meget velegnede til suppe og drikke. Du kan også plukke blomsterne og lave saft på dem.