Historie - Tornby Klitplantage

Da isen smeltede i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000 år siden, steg vandstanden så meget, at Nordjylland blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Vandene steg og faldt og ditto gjorde landet, derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne.

l yngre stenalder steg havet atter, og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store af Vendsyssel atter dækket af hav. Havet kaldte vi senere Litorinahavet eller Stenalderhavet, og havets og vindens evindelige arbejde har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.

Frem til denne tid nåede Jylland ikke længere nord på end til Hirtshals i vest og Frederikshavn i øst. Men nu ændrede landskabet sig, da landhævninger og vindens og havets transport af materialer op langs den jyske vestkyst dannede en kæmpe krum odde, Skagen Odde. Odden bestod af strandvolde, og det var oven på disse vældige strandvolde, at klitlandskabet udviklede sig. Skagen Odde er verdens største oddedannelse og er stadig et dynamisk og komplekst landskab, som hele tiden vokser, nedbrydes – og forsegles.

Flyvesandet ligger som en blød dyne over hele Odden. Men under sandet vidner utallige oldtidsfund om, at mennesker både i jæger- og bondestenalder, i bronze- og jernalder og i vikingetiden boede her. Lige syd for Tornby Klitplantage ved Liver Å fortæller fund fra bopladser om, at der har boet mennesker her i mere end 8000 år. Også navnet på den lille bæk i plantagens søndre ende, Thorbæk, giver mindelser om fjerne forfædre og gamle guder.

Siden 1500-tallet og gennem de følgende århundreder har Tornby Sogn - som den jyske nord- og vestkyst i øvrigt - været svært plaget af sandflugt.

l 1693 beskriver en sandflugtskommission situationen således: "Tornby ligger for en aaben Sande, som kommer dels fra Havet, dels fra den derhos liggende store Sandklit og fra Vester- og Sønderkant, alt som Vindene er til, udbreder (den) sig over de derom liggende Byers Marker ...".

Trods den ene kongelige forordning efter den anden og trods omfattende og vedvarende anstrengelser for at dæmme op for sandflugten er det først op mod midten af 1800-tallet, at forholdene under statslig ledelse kommer så nogenlunde under kontrol. Men der er endnu den dag i dag brug for, at staten holder klitsyn for at undgå sandflugt.

Historien lyder, at nogle russiske sømænd drev i land ved Tornby Strand tilbage i 1758. 50 mænd omkom i havet, da deres krigsskib Perwoy gik på grund få hundrede meter fra land. Dengang var det ikke kutyme, at døde søfolk, som drev ind på land, blev begravet på kirkegården. De mange russere er da heller ikke beskrevet i kirkebøgerne. Derfor går man ud fra, sømændene er er begravede i den tilgroede vandreklit, som siden fik navnet Russerbakken.

Tanker om at planter træer i klitterne og på den måde holde på sandet, blev sat i værk langs den jyske vestkyst i sidste halvdel af 1800-årene. Men i Tornby Sogn blev sanddæmpningen først realiseret i 1910-1930. Den lokale befolkning ønskede at undgå sandflugten og drømte om en mere stabil brændselsforsyning. Efter flere års tovtrækkeri mellem lokalbefolkningen og staten, købte staten et område på godt 500 ha, så der kunne komme skred i etableringen. Som i de klitplantager, der var anlagt andre steder, blev bjergfyr også i Tornby den træart, der blev brugt mest.

Den lille sø, Skidterisø, blev udgravet. Den ligger åbent og har spændende flora og fauna omkring sig. I 1990’erne udvidede man søen og anlagde en græsbevokset ø i søen og plantede tagrør langs bredderne.

Klitsøen blev anlagt ved foden af den klint, som stenalderhavet gik til for 8.000 år siden. Klitsøens formål var – som de øvrige anlagte søer i klitplantagen – at fungere som branddam og som afveksling i landskabet.

Tornby Klitplantage blev fra 1980’ene og frem til i dag et mere og mere benyttet udflugtsmål for både lokale og turister, som nyder en stille travetur – eller en smuk motionstur - i noget af Danmarks smukkeste natur.

Ni store sten blev lokaliseret – og navngivet – i Tornby Klitplantage, da klitplantøren, en engageret orienteringsløber og en norsk fan af plantagen ved hjælp af gamle kort drog på tur i plantagen med netop det formål at finde de ni sten. Dermed er antallet af store sten oppe på 12.