Dyr
Gyttegård Plantage er et Natura 2000-område. Natura 2000 er et netværk af naturområder i EU, der er udpeget for at beskytte sjældne dyre- og plantearter og sjældne naturtyper. Her holder man særligt øje med fugle som trane, tinksmed, natravn og rødrygget tornskade, som gerne skulle blive tiltrukket af denne naturtype med store åbne områder med hede, moser, kær og små vandhuller. Det er et succeskriterium, at disse fugle yngler i området. Den lille vadefugl, tinksmeden, er foreløbig en sjælden gæst på hedearealerne i Gyttegård Plantage, men det er håbet, at den på længere sigt vil slå sig ned i området.
På vandreture i Gyttegård Plantage vil man bl.a. kunne se krondyr, rådyr, ræve og hugorme.
Fugle
Blandt skovens og hedens fugle kan man være heldig at se tinksmed, natravn, sanglærke, rødrygget tornskade, fiskeørn, trane, gøg, grå fluesnapper, stor flagspætte, fiskehejre og krikand. Så tag kikkerten med. En særlig oplevelse er det at høre natravnens snurren i de lyse sommeraftener.
Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen.dk, hvor der ofte indrapporteres fugle-observationer i området. I Gyttegård Plantage er der registreret ca. 100 fuglearter.
Sommerfugle
Har man øje for det, er det muligt at se mange forskellige sommerfugle – ikke mindst i hede- og kærområderne. Blandt arterne er bølleblåfugl, klitperlemorsommerfugl, moseperlemorsommerfugl, moserandøje, engblåfugl og ensianblåfugl.
Krybdyr
Der er ganske mange hugorme på hedearealerne. De forsvinder så snart, de hører mennesker nærme sig. Hvis du gerne vil se hugorme, så kom i det tidlige forår, hvor de forsøger at finde en solbeskinnet plet for at suge lidt varme til sig. De lever af mus og firben, som bliver slugt hele. Hugormen bliver op til 80 cm lang og kan kendes på sine siksak-striber på ryggen. Bliver man bidt af en hugorm, skal man søge læge. Ofte vælger lægen ikke at behandle bidet, fordi der kun er en smule gift i et skræmmebid fra en hugorm.
Planter
Gyttegård Plantage er midt i en forvandlingsproces, og de kommende år vil Billund hedeslette langsomt genopstå som et åbent landskab med hede, moser, søer og indlandsklitten Grene Sande i den sydøstlige ende. Mod syd rejser de 10 meter høje skråninger sig til Hejnsvig bakkeø, som stadig vil være en nåleskov, men også med stadig flere elementer af løvfældende træer. Det samme gælder Gyttegårds nordligste område ind mod Grene Å, hvor plantagen primært er nåleskov, men også mere blandet skov.
Med andre ord kommer der et sammenhængende hedelandskab fra Store Råbjerg til Grene Sande – midt igennem Gyttegård Plantage. Håbet er, at store områder vil blive dækket af et violet tæppe af hedelyng, når lyngen blomstrer i august. I de lidt mere fugtige områder er der klokkelyng, som blomstrer med store, lyserøde og klokkeformede blomster.
Der er også en forholdsvis rig flora af fx den insekt-ædende soldug, den sjældne klokke-ensian, benbræk, almindelig ulvefod og mange flere. Heden har også mange bærplanter som tranebær, tyttebær, blåbær, mosebølle og sortebær (revling).
Svampe
Om efteråret er det muligt at finde mange lækre spisesvampe i skovbunden. Almindelig kantarel, Karl Johan, brunstokket rørhat og mange andre trives godt i området. Men spis kun dem, du er sikker på at kunne kende, for der findes også giftige svampe – bl.a. rød fluesvamp.
Se hvad andre har fundet i Gyttegård Plantage