Forår
Sanglærken begynder at slå sine triller. Hugormen søger en plads i solen for at få lidt kropsvarme. I første omgang er det kun hannerne - hugormehunnerne kommer først i april.
Det er oftest i marts at de store hedeafbrændinger finder sted - her er det visne græs og lyng tilstrækkeligt tørt og ynglesæsonen er endnu ikke begyndt.
Hedens rose, vår-kobjælden, blomstrer. Der er nu chance for at se traner på træk, hvor tranens trompeteren blandes med storspovens melodiske fløjten på heden. Og der er størst chance nu for at opleve hugormen, når den ligger og varmer sig på en solbeskinnet plet, eller hvis man er heldig at komme gennem et område, hvor hugormehanner kæmper om hunnerne. Det er tid for indsamling af porserakler til en kryddersnaps.
Blåbær-planten blomstrer, hvor de små undseelige blomster afslører at den tilhører lyngfamilien. Flere steder mellem lyngen lyser de klart gule blomster op fra den tornede engelsk visse - den minder om en miniudgave af gyvelblomsten.
Den rødryggede tornskade er kommet og kan opleves langs kanten af heden. Det store fuglekor tager fat, bl.a. gøgen først i maj.
Sommer
Rålam er kommet til verden. Guldblommen blomstrer - særligt på de afbrændte arealer, hvor guldblommen trives ekstra godt. Flere steder på heden blomstrer orkideen plettet gøgeurt, ligesom tyttebær kan opleves med sine flotte lyserøde blomster. Natravnens særprægede spinnen kan opleves efter mørkets frembrud i de åbne områder omkring Syvårssøerne. I hedekærene er kærulden sprunget ud - man siger, at de "underjordiske har hængt deres tøj til tørre i vinden".
Den insektspisende plante, soldug, kan findes mellem tuer af spagnummos i de små hedekær.
Bær-sæsonen starter så småt med blåbær. Fra sidst på måneden modner også sortebær fra revling, tyttebær og mosebølle.
Guldblommen blomstrer. Klokkelyngen blomstrer på de lidt vådere steder.
Rådyrene har parringssæson, og man kan høre råbukkene gø.
"Blomstrer lyngen helt i top, får vi en vinter med stor galop", lyder et gammelt ordsprog. Lyngen blomstrer i august, så ud over det smukke syn af violette lyngtæpper, er det måske også værd at holde øje med, hvordan den kommende vinter arter sig.
Højsæson for plukning af bær. Sortebær, tyttebær og mosebøllebær er modne til plukning - du må plukke og samle til eget forbrug. Klokkelyngen blomstrer på de lidt vådere steder.
Kobjælde. Foto: Gert Hougaard Rasmussen
Efterår
Krondyrene kommer i brunst, og de anlægger sølepladser på heden, hvor de kommer for at rulle sig. Det er også muligt at finde klovspor, gnav på bark og grene, skrab i jorden og stier efter krondyrene. Selv om bær-sæsonen går på hæld, er det den helt rigtige tid for tranebær, som især vokser på fugtige steder. I plantagen kan høstes gode spisesvampe fx kantarel, Karl Johan og brunstokket rørhat. Porsekoglerne står modne og krydrede og er klar til en porsesnaps.
Sidste chance for at plukke tranebær.
Og sidste chance for at opleve hugorme, da de går i vinterhi, når temperaturen når ned under otte grader.
Krondyr og rådyr kan stadig opleves, og traner høres af og til på heden. På blæsende og råkolde dage er det dejligt med en tur i Frederikshåb Plantages læ, hvor Syvårssøerne altid er et besøg værd.
Vinter
Stor tornskade kan opleves rastende om vinteren på heden. Mindre flokke af traner kan opleves vinteren igennem - deres trompeteren vil ofte afsløre dem.
I plantagen kan du nu samle mos, lav, svampe med mere til juledekorationer, gran og kogler kun fra jorden.
Fuglekongerne kan høres i nålebevoksninger, og korsnæb klipper koglefrøene fri i toppen af granerne.
Vinterlandskabet på heden er noget helt særligt med en mosaik af gyldne og brune farver skabt af det tørre græs (bølget bunke og blåtop) og de lave hedebuske (hedelyng, revling, tyttebær).
Der er mulighed for at opleve rudler (flokke) med 20-30 krondyr og flokke af rådyr på 15-20 dyr. Kronhjortene begynder at kaste deres gevirer, som man kan være heldige at finde på en tur over heden.