Dyr
Dyrelivet i Stenderup-skovene er typisk østdansk. Dådyr, råvildt, grævlinger, ræve og harer vil man ofte se på vandreture. Skovene har især mange grævlinger, og de er forholdsvis lette at spotte på aftener nær deres huler. Grævlingegrave har ofte en fure ved indgangen, og så ligger der som regel lidt redemateriale som græs og blade nær indgangen (ræven bruger ikke redematerialer). Grævlinger starter deres jagt på føde om aftenen omkring skumringstid, hvor de snøfter rundt nær deres grave. Vil man se dem, gælder det om at sikre sig lidt modvind i retningen mod grævlingernes huler, for de har en utrolig god lugtesans. Til gengæld ser de dårligt.
Ellers er det jo Stenderup-skovene, som i 1990’erne blev berømt i hele Danmark for en los. Det er dog aldrig blevet bevist, at der var en vild los i skovene, selv om der var teorier om, at lossen var undsluppet fangenskab i en ung alder og gjorde livet utrygt for råvildt.
Blandt skovens fugle kan man være heldig at se musvåger, hvepsevåger, duehøge, blå kærhøge, spurvehøge, tårnfalke, ravne, hulduer, piroler, sortspætter, natugler og skovhornugler.
Fuglene i Solkær enge
Det største fugleliv finder man ved Skibelund (13 på kortet), hvorfra det er muligt at gå ud mod Solkær enge, hvor der også er et fugletårn. Langs søen og i engene yngler klyder, gravænder, gråænder, blishøner, rørsangere, rørhøge, engpiber, bynkefugle, gul vipstjerte og toppet skalleslugere. Der er endda et ynglende tranepar.
Fuglenes superstjerne i området er et havørnepar, som har rede i Sønderskov, og som jager i Solkær enge. Parret har fået unger adskillige gange, normalt to unger ad gangen. Ungerne bliver nødt til at slå sig ned andre steder i Danmark, for et havørnepar gør krav på et territorie på omkring 50 km².
Ellers byder forår og efterår også på mange besøg af fugle som hjejler, falke, fiskeørne, traner, finker og vipstjerter. Den grønne løvfrø vil kunne høres i maj og september, når hannerne kvækker det bedste, de har lært.
Så tag kikkerten med og spot en havørn, en rørhøg eller måske et marsvin i Lillebælt under et besøg i Stenderup-skovene.
Fugleinteresserede kan gå ind på dofbasen.dk, hvor der ofte indrapporteres fugle-observationer i området.
Læs mere om fuglearterne i artsleksikonet
Planter
Den store oplevelse i Stenderupskovene er de mange granvoksne træer og den meget blandede løvskov med små lommer af nåletræer. Bøgetræer er der flest af, men hist og her står der ældgamle egetræer – nogle dækket af efeu – og de ældste er over 500 år gamle. Det gælder fx Strandgårdsegen (9 på kortet) og Troldeegen i Midtskov. Gråpoppel, avnbøg, ask og lindetræer er også med til at give skoven karakter. En stor del af Sønder Stenderup Nørreskov er udpeget som urørt skov, så de gamle træer får lov at stå - og blive liggende, hvis de vælter.
Skovbunden er mange steder om foråret dækket af anemoner. Andre steder af stærkt duftende ramsløg. Det er også muligt at se orkidéer – her er tyndakset gøgeurt den mest almindelige. Mange steder vil man også se dansk ingefær, som ikke har noget at gøre med den asiatiske plante, vi bruger i madlavningen. Dansk ingefær får en ca. 7 cm lang kolbe med små giftige, røde bær.
Der findes også pletter med morbund, hvor der typisk er bølget bunke, skovjomfruhår og krybende hestegræs. En stor del af Nørreskov er dækket af sivarten stor frytle.
Hvis man leder efter snapseurter, er det muligt at finde skovmærke, prikbladet perikon, strandkvan, strandmalurt og masser af pil. Samt spiselige urter som vandkarse, brøndkarse, løgkarse, stor nælde, almindelig røllike, skovsalat, skvalderkål, mælkebøtte og violer.