Klithedeprojektet

Den danske klithede strækker sig langs den jyske Vestkyst. Det storslåede klitlandskab er hjemsted for en lang række dyr og planter der er helt afhængige af denne naturtype.

Projektbeskrivelse

Klitheden er mange steder på tilbagetog. Heden gror til i skov og græs og sumpede lavninger er i tidens løb blevet drænet.

I en fælles indsats for at forbedre forholdene for klitheden er Naturstyrelsens klitdistrikter, amterne i området og forsvaret gået sammen for at sikre naturen. Plejen omfatter bl.a. rydning af træer, afbrænding af lyng samt genskabelse af vandhuller.

På europæisk plan er klitheden sjælden. EU har derfor valgt at støtte projektet gennem LIFE ordningen.

Projektet startede 1. november 2001 og løber over 5 år.

Projektet koster i alt 35 mio. kroner, hvoraf EU-kommissionen har ydet et tilskud på ca. 20 mio. kroner, altså omkring 60%. Pengene går først og fremmest til genskabelse af den naturlige tilstand gennem rydning af tilgroede arealer, afbrænding, afgræsning og genoprettelse af vandhuller.

Naturstyrelsen står for administrationen af projektet, i tæt samarbejde med Nordjyllands, Viborg, Ribe og Sønderjyllands amter, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet og Forsvaret.

Den danske klithede omfatter knap 50.000 ha. Det svarer til ca. 1% af Danmarks areal. I forbindelse med klithede-projektet plejes godt 10% af den samlede klithede.

Alle projektområder ligger indenfor de såkaldte habitatområder, der omfatter 100.000 hektar, hvoraf 28% er på land og 72% på havet. Projektet dækker over 24.000 hektar.

Projektet løber i perioden 2001-2005. Nedenfor er de enkelte plejemetoder omtalt.

Mosaikafbrænding

Gennem afbrænding af heden forynges hedens vegetation. Hedelyngen er tilpasset til brand og dens frø spirer bedst efter opvarmning.

For at sikre rumlig variation afbrændes felter i størrelsesordenen 50 gange 50 meter. Især områder med gammel lyng og revling brændes.

Hvert år brændes nye felter. Herved skabes en mosaik af hedevegetation i forskellige succesionsstadier. Den store variation giver rum for en stor biologisk mangfoldighed.

Afbrænding hører til den tilbagevendende pleje. Behandlingen skal gentages på det samme areal med ca 20 års mellemrum. Hvis ikke plejen gentages, vil lyngen efterhånden ældes og dø. I stedet vil andre arter indfinde sig. Til sidst vil arealet springe i skov.

Teknikken bag afbrændingen er:

  1. For at kontrollere branden slås et smalt bælte rundt om det område der skal brændes.
  2. Herefter brændes - ligeledes af sikkerhedshensyn - et smalt bælte i læ-siden af området. En såkaldt modbrand.
  3. Først nu antændes branden i vindsiden.

Afbrænding må af hensyn til brandfaren og ynglefugle mv. kun foregå i perioden 1.10-31.3.

Mosaik-afbrænding foregår på i alt cirka 2000 hektar.

Den nye lyng der spirer efter afbrænding er eftertragtet af kronvildt og råvildt. På billedet ser du nyspiret klokkelyng 1/2 år efter afbrænding. Krondyr har fourageret (spist) i området, hvilket krondyrfaldet (ekskrementer) vidner om. Det forbedrede fødegrundlag danner grundlag for en sundere og større vildtbestand til glæde for publikum og jægere. Samtidig er vildtets fouragering med til at holde lyngen ung og vital.

Rydning af spredt opvækst

Rydning af spredt opvækst foretages på ca. 3.500 hektar.

På flade arealer og hvor opvæksten samtidig er meget spredt anvendes en traktor-monteret knuser. Det er langt den billigste metode.

Rydning af massiv opvækst

Hvor opvæksten af de selvsåede nåletræer er mere massiv, og i kuperet terræn, må rydningen foretages med håndkraft (motorsav). Den massive, kratagtige opvækst kan være svær at "angribe" for maskiner, fordi strukturen er så tæt. Fordelen ved denne metode er endvidere, at den er skånsom mod terrænet.

De fældede træer skal væk fra arealet. Dette sker typisk ved flisning på stedet og efterfølgende udkørsel. Herved opnås, at de næringsstoffer som indeholdes i træerne ikke kommer til at belaste klithedens naturlige vegetation.

Rydning af massiv opvækst foretages på ca. 540 hektar.

Bevoksningsrydning

Formålet med bevoksningsrydningen er at øge arealet med klithede og forbedre de landskabelige værdier. Især rydning af bevoksninger tæt på vådområder er givet høj prioritet, fordi biodiversitetsgevinsten forventes at være størst her. Rydning af læhegn, hvor de forekommer på heden, er med til at skabe landskabelig sammenhæng.

Fældningen sker manuelt eller med skovningsmaskine. Efterfølgende flises træet, hvorefter det kørers i depot. Billedet ovenfor viser en flisningsmaskine i aktion og et depot, hvorfra flisen læsses til brug på f.eks. et kraftvarmeværk.

Der ryddes i alt ca. 260 hektar med bevoksninger.

Genskabelse af naturlig afvanding

Projektet medfører, at vandet vender tilbage til arealer, der tidligere var drænet. Tilbageholdelse af vandet sker gennem spærring eller tilkastning af grøfter.

På Lyngbos Hede på Oxbøl Statsskovdistrikt er Ribe Amt via grundvandspejlinger i gang med at undersøge, hvordan en stor afvandingsgrøft kan tilkastes, uden at dette får negative konsekvenser for et bagvedliggende sommerhusområde.

Genskabelse af paddelokaliteter

I forbindelse med projektet genskabes 30 vandhuller, hvor padder, herunder strandtudsen, kan yngle.

Vandhullernes placering er bestemt på baggrund af en feltundersøgelse udført af konsulentfirmaet, Amphi Consult, der er specialiseret i biologisk rådgivning om padder. Flere paddearters fødesøgningsmuligheder forbedres i øvrigt ved at der etableres græsning i tilknytning til vandhullet. Se nedenfor.

Kreaturgræsning

Ekstensiv græsning med kreaturer eller får er med til at pleje klitheden. Græsningen skal være ekstensiv, så vegetationen ikke nedslides for meget og så ynglefuglene ikke får rederne trådt itu.

Kreatrurgræsningen medfører en begrænset optrædning af plantedækket, så bl.a. hedelyngen får mulighed for at spire. Afbidning af hedelyng får den til at danne rodskud (vegetativ foryngelse).

For at sikre at græsningen ikke medfører at heden tilføres næring er det ikke tilladt at tilskudsfodre.

Der etableres afgræsning på cirka 370 hektar.

Slåning

Hedevegetationen afslås på cirka 500 hektar.

 

Klithede - naturen

Klithede-naturen er efter danske forhold en meget sammenhængende naturtype. Herved adskiller klitheden sig fra andre naturtyper i Danmark, som typisk er gennemskåret af landbrugsjord, veje og byer. Geografisk sammenhæng er i naturmæssig henseende af stor værdi, fordi dyr og planter kan sprede sig.

Den danske klithede rækker ofte ret langt ind i landet. Dette står i kontrast til situationen i mange europæiske lande, hvor klitheden sædvanligvis er begrænset til en smal bræmme langs kysten. Danmark har ydermere en relativ stor del af det samlede europæiske klithedeareal. Samlet set betyder det, at Danmark har en international forpligtelse til at passe på klitheden.

Levevilkårene på klitheden

Klithedens arter er tilpasset vanskelige vilkår, der kan beskrives som:

  • vindudsat
  • næringsfattigt
  • saltpåvirket
  • med hyppige forstyrrelser

Det er kun under disse forhold, samtidig med at der er tilstrækkeligt med lys, at de kan konkurrere. Bliver forholdene mere gunstige - f.eks. mere læ, mere skygge, mere næring - forrykkes balancen til fordel for andre arter.

De nævnte forhold er nogle fællestræk. I virkeligheden kan man under-inddele klitheden i flere typer, som bl.a. er betinget af jordbundsforhold, alder (successionstrin), med videre.

Naturtyper

Der er i projektsammenhæng tale om tre naturtyper:

  1. Stabile kystklitter med urteagtig vegetation , som findes bag de hvide klitter. Vegetationen her er mere eller mindre sluttet af græsser og urter og områder med mosser og laver. Kalkindholdet kan variere meget. I sand uden kalk kan lav være fremtrædende (grå klit). Grønsværsklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit.

  2. Kystklitter med dværgbuske vegetation. Vegetationen er domineret af revling, lyng og andre dværgbuske. Sandet er kalkfattigt på grund af lang tids udvaskning.

  3. Fugtige klitlavninger. Rummer mange plantearter. Meget varieret og særegen naturtype med mange undertyper bl.a. klitsøer, rørsumpe i klitlavninger og kær.

Klithedens dyr og planter

Klitheden er levested for en række arter som er tilpasset de særlige levevilkår. Nedenfor er nævnt nogle af dem.

Hedelyng (Calluna vulgaris)

Hedelyng er knyttet til sur, næringsfattig, tør bund. Lyngens levealder er cirka 25-30 år. Herefter dør lyngen ud og andre arter, som f.eks. revling, tager over.

Frøspiringen fremmes af brand. Hedelyngen danner hvert år op til 1 million frø per kvadratmeter. Frøene spirer bedst efter en opvarmning til cirka 80 grader. Derfor holdes lyngheden ung og vital gennem tilbagevendende afbrænding.

Lyng kan danne stødskud. Det er denne egenskab, der gør at lyngen kan forynges ved slåning eller afgræsning med f.eks. kreaturer

Hedelyng blev tidligere intensivt anvendt i landbruget.

Klitrose (Rosa pimpinellifolia)

Klitrosen trives på tør bund på klitheden.

Mosebølle (Vaccinium uliginosum)

Mosebølle trives på fugtig bund på klitheden.

Lakrød bægerlav (Cladonia macilenta)

Laver er en symbiose mellem en alge og en svamp.

Laver er bl.a. karakteristiske for den grå klit, hvor de kan blive dominerende under de næringsfattige forhold på det udvaskede sand.

Laverne bliver kun få cm høje. De tåler derfor ikke konkurrence fra mere højtvoksende arter.

Laverne er mange steder på tilbagetog. Dette skyldes at traditionel udnyttelse af heden er ophørt. Successionens hastighed øges af den unormalt høje afsætning af kvælstof fra atmosfæren.

Strandtudse (Bufo calamita)

Strandtudsen er en pionerart, tílpasset livet i stressede miljøer.

Tudsen behøver lave, temporære, lysåbne vandsamlinger, hvor ynglen kan udvikles meget hurtigt.

Disse miljøer eksisterede indtil for 50-100 år siden langs hele den jyske vestkyst i form af græssede eller delvist sandflugtsprægede klitheder.

Vandhullet skal have været udtørret den foregående sommer, så fisk og andre padder er uddøde. Ellers bliver strandtudsens yngel spist.

Hannen bevæger sig meget for at finde egnede nye yngle-lokaliteter. Når det lykkes kvækker han med sin kraftige stemme, der kan høres op til 2 km. Det giver hunnen mulighed for at opsøge hannen på lang afstand.

Også andre paddearter nyder godt af projektet. Bl.a. Spidssnudet frø; Løgfrø og Stor vandsalamander.

Krondyr (Cervus elephas)

Krondyret er et eksempel på en art, der nyder godt at klithedeprojeketet, fordi fødegrundlaget forbedres gennem en foryngelse af klithedens vegetation. I klithedeoråderne udgør friske lyngskud en vigtig del af krondyrenes føde, især om vinteren.

I tilknytning til klitheden i Jylland findes ofte store nåleskove. Krondyrene er meget følsomme overfor forstyrrelser og nåleskovens tætte bevoksninger yder kronhjorten en effektiv beskyttelse og dækning. kombinationen af klithede og nåleskov er derfor god for kronhjortens trivsel.

Trane (Grus grus)

Tranen er en sjælden ynglefugl i Danmark. Dens yngleudbredelse er begrænset til klitheder i tilknytning til vådområder.

 

Truslen mod klitheden

Naturen i de danske klitheder har det ikke godt. Danmarks Miljøundersøgelser har i en undersøgelse nået frem til at naturtypens tilstand er ugunstig (Faglig rapport nr. 322, DMU).

Truslerne medfører, at levevilkårene ændres. Klithedens planter og dyr er specialiseret til de barske vilkår. Når levevilkårerne ændres mister de deres konkurrencefordel og udkonkurreres af andre planter og dyr.

Tilgroning

Klitheden på den jyske vestkyst gror mange steder til i skov. Tilgroningen medfører, at levevilkårene ændres fundamentalt. Klithedens naturlige lave vegetation overskygges af træerne. Samtidig virker træernes kroner som et filter, hvorpå luftens indhold af kvælstof afsættes. Der er tale om en ond cirkel, fordi den øgede tilgang af kvælstof medfører at tilgroningen accelereres og klitvegetationen udkonkurreres.

Manglende naturlig dynamik

Klithedens arter er tilpasset til et omskifteligt miljø. Det er for eksempel naturligt forekommende, at havet slår hul på klitten, og at den hårde vind får sandet til at fyge. En del af klithedens arter er således nøjsomme pionerarter, der kan kolonisere det rene sand, hvor det aflejres.

I den sidste halvdel af 1800-tallet etableredes klitplantagerne fordi sandflugt mange steder var et stort problem. Tilplantning med bjergfyr viste sig at være et effektivt værn imod det fygende sand. Men tilplantningen betød også, at store arealer med klithede forsvandt. I dag bekæmpes sandflugt bl.a. af Statsskovdistrikterne, der planter hjælme og lægger fyrre- og granris for at stabilisere klitterne. I de senere år er sandflugtsarbejdet blevet ekstensiveret. I dag koncentreres indsatsen om steder, hvor menneskeskabte værdier er direkte truet af sandet.

Brand er en anden naturligt forekommende "katastrofe", som klitheden er tilpasset til at tåle. Brand er både opstået som følge af lynnedslag og som følge af menneskelig aktivitet. I dag bekæmpes eventuelle brande effektivt, således at normalt kun relativt små arealer berøres.

Tidligere tiders mere intensive brug af klitheden var med til at bevare naturen i området. Hedelyng er et eksempel på en art, som blev udnyttet i landhusholdningen til mange formål:

  • græsning
  • vinterfoder og strøelse
  • tækkemateriale
  • bunddække i senge
  • brændsel (jydepotter blev brændt med lyng, samt kalkbrænding ved bl.a. Mønsted og Daubjerg.
  • sanddæmpning, faskiner, fejekoste
  • lyngtørv anvendtes til gødskning af marker (afbrænding til aske som efterfølgende spredtes på markerne).

Kvælstof fra luften

Den øgede tilførsel af kvælstof via luften virker også stabiliserende på naturen, fordi tilgroningen går hurtigere. Danmarks Miljøundersøgelser vurderer at der idag afsættes mellem 6 og 15 kilo kvælstof fra fra luften pr. hektar pr. år. Den naturlige tilførsel af kvælstof fra atmosfæren vurderes at ligge mellem 2 og 5 kilogram. Stigningen i atmosfærens indhold af kvælstof skyldes især fordampning af ammoniak fra landbrugets husdyrhold og trafik.

Afvanding

Mange våde områder i klitheden er drænet for at forøge og forbedre græsningen samt lette adgangen. Billedet viser en grøft, som afvander heden og et bagvedliggende sommerhusområde.

Fakta

Projekttype: EU LIFE og naturgenopretning
Periode: 2001-2005
Samarbejdspartnere: Naturstyrelsen, Nordjyllands, Viborg, Ribe  og Sønderjyllands amter, Københavns Universitet, Forsvaret og EU LIFE.
Økonomi: 35 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. kommer fra EU LIFE

Projektets deltagere

lithedeprojektet gennemføres som et samarbejde mellem Naturstyrelsens statsskovdistrikter, amterne i området og forsvaret.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Københavns Universitet, Botanisk Institut varetager naturovervågningen af projektet.

Amphi Consult er konsulent på projektets pleje af paddelokaliteter.

Thy Statsskovdistrikt varetager projektledelsen.

  • Nordjyllands Statsskovdistrikt
  • Thy Statsskovdistrikt
  • Oxbøl Statsskovdistrikt
  • Lindet Statsskovdistrikt
  • Oxbøllejren
  • Nordjyllands Amt
  • Viborg Amt
  • Ribe Amt
  • Sønderlyllands Amt
  • Danmarks Miljøundersøgelser
  • Københavns Universitet, Botanisk Institut

Projektet er støttet af EU-kommissionen under
LIFE-ordningen. LIFE er EU's støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet på europæisk plan

Projektforløb

Kort over projektområdet

Den grønne skravering viser områder, der er med i projektet.
De blå streger markerer grænserne mellem statsskovdistrikterne.
De røde streger markerer amtsgrænserne.
Numrene angiver det lokale habitatområde, som klithedeprojektet ligger i.

  • 2. Råbjerg Mile
  • 10. Højsande, Læsø
  • 193. Ejstrup Klit
  • 13. Svinkløv
  • 16. Bulbjerg
  • 185. Lild Strand
  • 26. Ålvand Klithede
  • 184. Stenbjerg/Lodbjerg
  • 72. Lyngbos Hede
  • 73. Kallesmærsk Hede og Fiilsø Hede
  • 78. Fanø
  • 78. Rømø

Habitatområder

Alle lande i EU har udpeget særlige områder, kaldet habitatområder indenfor hvilke der findes naturtyper, som kun findes få steder eller som er karakteristiske eksempler på europæisk natur.

Det europæiske net af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder kaldes Natura 2000. Indenfor Natura 2000-områderne bevares naturtyper og vilde dyre og plantearter. Natura 2000-områderne bliver dermed en slags kerneområder, som er et væsentligt bidrag til at bevare den biologiske mangfoldighed i Europa.

Habitatudpegningen er sket på baggrund af EU's habitatdirektiv fra 1992. (Herunder naturtyper i habitatdirektivets bilag 1 med over 200 naturtyper – heraf 50 danske.)

Der er i alt udpeget 194 områder i Danmark svarende til 10.000 km2. 72% er hav. Den resterende del svarer til 6% af Danmarks landareal.

Projektområder

Bilagsarkiv

Projektet er støttet af EU-kommissionen under LIFE-ordningen. LIFE er EU's støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet på europæisk plan.