Strandenge er områder med græsser og urter langs kysterne, strandenge er ofte inddelt i flere zoner efter hvor hyppigt de oversvømmes eller hvor meget saltsprøjt de modtager. Der er kortlagt 1509 ha strandeng i projektområdet. 

Strandengene på Læsø har en veludviklet strandengsmorfologi med loer, store naturlige afvandingssystemer, den største kaldes lokalt floden. I tilknytningen til loerne findes lavninger og saltpander. På den tørreste del af strandengene ses mange tuer af Gul Engmyre.

EU-kode 1330.

Denne klittype dækker både egentlige klitter og afblæsningsflader. Naturtypen er skabt af flyvesand og domineret af græs, urter, mos eller lav. Vindbrud med bart sand kan være et væsentligt element i typen.  Der er kortlagt 195 ha grå klit i projektområdet.

På Læsø udgøres vegetationen især af Sand-Hjælme og Sandskæg samt en lang række laver: arter af rensdyr lav (fx Cladonia ciliata), Snekruslav (Flavocetraria nivalis) og en lang række andre laver.

Naturtypen er truet af tilgroning både med birk og rynket rose.

EU-kode 2130.

Klithede er de klitter der domineres af dværgbuske, det er især Revling og Hedelyng, men det kan også være Klokkelyng, hvor de er fugtige. Den adskiller sig fra de andre heder ved at findes på flyvesand og der ses derfor også arter som Sand-Star. 

Danmark har en stor del af EUs areal af klithede og selvom der i projektområdet ”kun” er kortlagt 345 hektar er de med til at fremvise variationen i naturtypen. 
Klitheden trues af tilgroning med især ikke-hjemmehørende nåletræer som Bjergfyr og Contortafyr.

EU-kode 2140.

Den våde hede domineres ofte af Klokkelyng, men der kan også være en del Mose-Pors og Blåtop. Blåtoppen, som er en stor græs i tuer, kan ved udtørring og næringsstoftilførsel helt eller delvist udkonkurrere klokkelyng. Naturtypen er sårbar for både udtørring og tilgroning fx med birketræer.

Den våde hede er nationalt truet, og det er en af baggrundene for at projektet har til formål at øge arealet med 15 ha. Der er i forvejen kortlagt 296 ha i projektområdet.

EU-kode 4010.

Tør hede domineres overvejende af Hedelyng, men der findes også revling, tyttebær, tormentil og en række andre arter. Typen afskiller sig fra klitheden ved ikke at være på flyvesandsdomineret bund.

Den tørre hede trues let af tilgroning med træer og buske og af manglende drift. Hedelyng har en livscyklus hvor de enkelte planter bliver senile og dør efter 40 – 50 år, de kan forynges ved græsning og nye panter kan spire efter en afbrænding.

Der er i nyere tid tilgroet så meget tør hede, at vi forventer, at kunne genskabe yderligere 35 ha til de kortlagte 359 i projektområdet.

EU-kode 4030.

Søerne er naturligt nærringsrige, med klart vand. De svinger naturligt i vandstand og de tidvist udtørrede bredder rummer mange små planter. Der yngler ofte Spidssnudet frø i søerne. Foldgårdsøen er en sådan sø.

EU-koder 3110 og 3130.

Er ofte afgræssede arealer uden påvirkning af gødning og typisk med mange blomster.  Der lever også mange sommerfugle her. På Læsø findes naturtypen som græspletter i heden, inden for strandengen og på skrænten langs Holtemmen.

EU-kode 6230.

Tidvis våde enge er ofte vinteroversvømmede og tørre om sommeren. På Læsø er den dominerende plante Blåtop, som er en græsart, der vokser i store tuer. Naturtypen kan enten bestå næsten udelukkende af Blåtop men kan, især ude på Rønnerne domineres af Knop-Siv og desuden rumme mange blomsterplanter  f.eks. Tormentil og Plettet-Gøgeurt.

EU-kode 6410.

Rigkær er naturligt næringsrige og ofte med en artsrig flora. De opstår næsten altid hvor grundvand strømmer gennem kalkrige jordlag, på Læsø forekommer rigkær hvor der sandsynligvis findes mange muslingeskaller i jorden. Naturtypen er sjælden på Læsø og omfatter kun arealer i projektområdet. Gennem rydning og græsning er det målet at skabe 1 ha mere rigkær i projektperioden.

EU-kode 7230

Almindelig Ryle forekommer i to underarter på Læsø. Underarten (Calidris alpina schinzii) der også kaldes Sydlige almindelig ryle, Baltisk ryle eller Engryle er den, der yngler i området med 10-20 par. Det er især de ynglende ryler projektet fokuserer på. Danmark huser over 25 % af verdensbestanden og vi har således et særligt ansvar.

Læsø er det 3. eller 4. vigtigste område i Danmark efter Tipperne, Vejlerne og Agger Tange. Indtil for nylig var det også det eneste sted, hvor bestanden havde været stabil i længere tid, men den er desværre også aftaget her de sidste ca. 10 år. Arten yngler på strandenge med vand i form af loer og fugtige lavninger. Den er afhængig af græsning men også sårbar overfor, at rederne bliver trampet ned ved græsning i perioden april-juni. En højde af vegetationen på 5-15 cm i redeperioden er optimal. Her kan reden fortsat skjules og udsyn til ræve og andre rovdyr sikres. Underarten (Calidris alpina alpina) yngler i tundraen og ses i området som trækfugl, tidligere i meget store flokke på op til 40.000 - nu sjældent over 10.000 individer. Flokkene søger især føde på sandbanker der blottes ved lavvande. 

Det er et af projektets formål, at sikre og øge bestanden af ynglende ryler ved at etablere den rigtige afgræsning og begrænse mulighederne for rovdyr ved dels at fjerne træer der fungere som udkigspost og redetræer for krager, dels at mindske bestanden af ræv, mink og krage. 

Læs mere om Almindelig ryle

Tinksmed  (Tringa glareola)  yngler meget fåtalligt i Danmark, men ses mere talrigt rastende på træk til og fra yngleområder mod nord i Skandinavien. Er sidst fundet ynglende på Læsø i Danzigmand–området i midten af 1990’erne og på Rønnerne i 1980’erne. 

Tinksmed har tidligere ynglet på Læsø. Den holder til i små søer i heder, klitter og moser, men undgår områderne, hvis der gror træer og større buske tæt på vådområderne. Det er projektets formål at genskabe gode ynglemuligheder for arten ved rydning af træer, afgræsning og afbrænding nær to potentielle ynglelokaliteter på Kringelrøn og i Syrsig.

Læs mere om Tinksmeden

Klyde  (Recurvirostra avosetta)  yngler på Læsø, men svinger meget i antal. I 1980’erne var der 170 ynglepar i 1990 op til 438 par. Siden foreligger der ikke gode optællinger, men det vurderes, at der højest er ca. 100 ynglepar. 

Klyde yngler i kolonier, særligt omkring Hornfiskrøn, Als Dyb Holme og Stokken. Kolonierne er meget sårbare over predation fra ræve og krager, men kan også trues af forstyrrelser fra eksempelvis kørsel og løse hunde. Tilgroningen påvirker også arten negativt.  Næsten alle tiltagene i Life projektet kan være positive for arten.

Læs mere om Klyden

Dværgterne (Sternula albifrons) yngler primært på Stokken. Den har dog tidligere også ynglet på selve Rønnerne, Knotterne og Hesterevlen. Bestanden varierer mellem 4 og 25 par, måske pga forstyrrelser. Dværgterne yngler i kolonier og er følsomme overfor forstyrrelser tæt på kolonien, især fra rovdyr og løse hunde. Særligt følsomme er de over for mennesker, der tager ophold i længere tid tæt på en rede. Ved hjælp af skilte med oplysning håber vi at undgå færdsel og løse hunde tæt på kolonien på Stokken, i den korte periode de yngler.

Læs mere om Dværgternen

Havterne (Sterna paradisaea) har i perioder haft omkring 1000 ynglende par i området. Kun Vadehavet kan i Danmark fremvise lige så stor en bestand. I 2012 taltes kun 326 ynglepar. 

Arten yngler i små eller store kolonier og er sårbar over for ræve og krager og tilgroning. Disse faktorer presser havterne længere ud på sandbanker, hvor risikoen for oversvømmelse af rederne er større

Læs mere om Havternen

Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla) raster og søger føde på det lave vand og dele af strandengene. Der kan raste over 1000 fugle langs det sydlige Læsø, man antallet svinger en del. Den foretrukne føde er ålegræs og havgræs. 

Knortegås trues af tilgroning af strandengene med f.eks. Rynket Rose og kan trues af tilgroningen med Vadegræs på de banker, der blottes ved lavvande. Derfor vil genetablering af afgræsning og bekæmpelse af Rynket Rose og Vadegræs hjælpe arten

Læs mere om Mørkbuget Knortegås

Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) raster hvert år med ca 4000 fugle i området, ofte kun få dage i slutningen af april. Arten yngler bl.a. i Lapland. I sensommeren og efteråret kan der også ses mindre flokke af arten. 

Arten kan på længere sigt trues af tilgroningen med Vadegræs både på fourageringsområder og rastepladser. Bekæmpelse af Vadegræs kan sikre forekomsten.

Læs mere om Lille Kobbersneppe